|
+Artikel 15 5. |
Artikel 15 5.Den kompetente myndighed kan i særlige tilfælde og med forbehold af artikel 18 dispensere fra stk. 3 ved at fastsætte emissionsgrænseværdier, der er højere end BAT-AEL. Der kan kun gives en sådan dispensation, hvis det ved en vurdering påvises, at opnåelsen af emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne, vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger sammenlignet med miljøfordelene som følge af:
a)
det pågældende anlægs geografiske placering eller dets lokale miljøforhold, eller
b)
det pågældende anlægs tekniske egenskaber. Den kompetente myndighed anfører i et bilag til godkendelsesvilkårene årsagerne til dispensationen fra stk. 3 og resultatet af den vurdering, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit og begrundelsen for de fastsatte vilkår. Emissionsgrænseværdier fastsat i overensstemmelse med første afsnit må dog ikke være højere end de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilagene til dette direktiv, hvor disse gælder. De i dette stykke omhandlede dispensationer skal være i overensstemmelse med principperne i bilag II. Den kompetente myndighed skal sikre, at driftslederen fremlægger en vurdering af dispensationens virkning på koncentrationen af de omfattede forurenende stoffer i recipientmiljøet, og skal under alle omstændigheder sikre, at der ikke forårsages væsentlig forurening, og at der opnås et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed. Der gives ikke dispensation, hvis dispensationen kan bringe overholdelsen af de i artikel 18 omhandlede miljøkvalitetsnormer i fare. Den kompetente myndighed revurderer, om den dispensation, der er givet i overensstemmelse med dette stykke, er berettiget hvert fjerde år eller som led i hver enkelt revurdering af godkendelsesvilkårene i henhold til artikel 21, hvis en sådan revurdering foretages tidligere end fire år efter, at dispensationen blev givet. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt for at fastlægge en standardiseret metode til vurdering af, om omkostninger forbundet med gennemførelsen af BAT-konklusionerne er uforholdsmæssigt store sammenlignet med de potentielle miljøfordele, jf. første afsnit. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 75, stk. 2. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|