+Artikel 34a Fyringsanlæg der er en del af et lille isoleret system
---+Artikel 34a 1.
---+Artikel 34a 2.
---+Artikel 34a 3.
---+Artikel 34a 4.
---+Artikel 34a 5.
---+Artikel 34a 6.
|
Artikel 34a Fyringsanlæg der er en del af et lille isoleret system
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 34a 1.
|
Medlemsstaterne kan indtil den 31. december 2029 give fyringsanlæg, der den 4. august 2024 er en del af et lille isoleret system, dispensation fra at overholde emissionsgrænseværdierne omhandlet i artikel 30, stk. 2, og artikel 15, stk. 3, for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, eller, hvis relevant, fra at overholde afsvovlingsgraderne omhandlet i artikel 31. De emissionsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, der er fastsat i disse fyringsanlægs godkendelse, i henhold til kravene i direktiv 2001/80/EF og 2008/1/EF, skal som minimum bibeholdes. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at emissionerne overvåges, og at der ikke forårsages væsentlig forurening. Medlemsstaterne må kun give anlæg dispensation fra emissionsgrænseværdierne, når alle foranstaltninger, der resulterer i mindre forurening, er udtømt. Dispensationen må ikke gælde længere end nødvendigt.
|
|
Artikel 34a 2.
|
Fra den 1. januar 2030 skal de pågældende fyringsanlæg overholde de emissionsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, der er fastsat i bilag V, del 2, og emissionsgrænseværdierne omhandlet i artikel 15, stk. 3, for svovldioxid, nitrogenoxider og støv.
|
|
Artikel 34a 3.
|
De medlemsstater, der har givet dispensationer i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, gennemfører en overholdelsesplan for de fyringsanlæg, der er omfattet af sådanne dispensationer. Overholdelsesplanen skal indeholde oplysninger om foranstaltningerne truffet til at sikre de berørte anlægs overholdelse pr. 31. december 2029 af de emissionsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, der er fastsat i bilag V, del 2, og af emissionsgrænseværdierne i artikel 15, stk. 3, for svovldioxid, nitrogenoxider og støv. Overholdelsesplanen skal også indeholde oplysninger om foranstaltninger til minimering af omfanget og varigheden af de forurenende emissioner i den periode, som planen omfatter, og oplysninger om foranstaltninger til efterspørgselsstyring og muligheder for omlægning til renere brændsel eller renere alternativer såsom indførelse af vedvarende energi og sammenkobling med fastlandsnet.
|
|
Artikel 34a 4.
|
Senest den 5. februar 2025 meddeler medlemsstaterne Kommissionen deres overholdelsesplan. Kommissionen vurderer planen, og hvis den ikke har gjort indsigelse senest 12 måneder efter modtagelsen af planen, kan den berørte medlemsstat betragte sin plan for accepteret. Hvis Kommissionen gør indsigelse med den begrundelse, at planen ikke garanterer, at de berørte anlæg overholder kravene senest den31. december 2029, eller at den ikke minimerer omfanget og varigheden af de forurenende emissioner i den periode, som planen omfatter, skal den berørte medlemsstat meddele en revideret plan senest seks måneder efter Kommissionens underrettelse om sin indsigelse. For så vidt angår vurderingen af en revideret udgave af en plan, som en medlemsstat meddeler Kommissionen, er den i andet punktum omhandlede periode seks måneder.
|
|
Artikel 34a 5.
|
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om fremskridtene vedrørende de foranstaltninger, der er beskrevet i overholdelsesplanen, senest den 5. februar 2026 og ved udgangen af hvert efterfølgende kalenderår. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle senere ændringer af overholdelsesplanen. For så vidt angår vurderingen af en revideret udgave af en plan, som en medlemsstat meddeler Kommissionen, er den i stk. 4, andet punktum, omhandlede periode seks måneder.
|
|
Artikel 34a 6.
|
Medlemsstaten gør oplysninger om dispensationen og de fastsatte vilkår offentligt tilgængelige i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|