+Artikel 3 Forbud mod insiderhandel
---+Artikel 3 1.
---+Artikel 3 2.
---+Artikel 3 3.
---+Artikel 3 4.
---+Artikel 3 5.
---+Artikel 3 6.

Artikel 3 Forbud mod insiderhandel

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 3 1.

Det er forbudt personer, som er i besiddelse af intern viden vedrørende et engrosenergiprodukt:

a) 

at benytte denne viden ved direkte eller indirekte, for egen eller tredjemands regning at erhverve eller afhænde eller forsøge at erhverve eller afhænde engrosenergiprodukter, som denne viden vedrører

b) 

at meddele denne viden til andre, medmindre det sker som et normalt led i udøvelsen af deres beskæftigelse, erhverv eller funktioner

c) 

på grundlag af intern viden at opfordre eller overtale andre til at erhverve eller afhænde engrosenergiprodukter, som denne viden vedrører.

Brug af intern viden ved at annullere eller ændre en handelsordre eller enhver anden handelshandling vedrørende et engrosenergiprodukt, som oplysningerne vedrører, og hvor handelsordren blev afgivet, før den pågældende var i besiddelse af denne interne viden, betragtes også som insiderhandel.

Artikel 3 2.

Forbuddet i stk. 1 finder anvendelse på følgende personer, som er i besiddelse af intern viden vedrørende et engrosenergiprodukt:

a) 

medlemmer af en virksomheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer

b) 

personer, som har kapitalinteresser i en virksomhed

c) 

personer med adgang til denne viden i kraft af deres beskæftigelse, erhverv eller funktioner

d) 

personer, som er kommet i besiddelse af den pågældende viden ved strafbare handlinger

e) 

personer, som ved eller burde vide, at det drejer sig om intern viden.

Artikel 3 3.
Stk. 1, litra a) og c), i denne artikel finder ikke anvendelse på transmissionsystemoperatører, når de køber ►M2  elektricitet, brint eller naturgas ◄ for at sikre, at systemet fungerer sikkert, i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til artikel 12, litra d) og e), i direktiv 2009/72/EF eller artikel 13, stk. 1, litra a) og c), i direktiv 2009/73/EF.
Artikel 3 4.

Denne artikel finder ikke anvendelse på:

a) 

transaktioner, der gennemføres for at opfylde en forpligtelse til at erhverve eller afhænde engrosenergiprodukter, når denne forpligtelse er blevet bindende og er baseret på en aftale, som er indgået, eller en handelsordre, som er afgivet, før den pågældende person er kommet i besiddelse af intern viden

b) 

transaktioner indgået af el- eller naturgasproducenter, operatører af naturgaslagerfaciliteter eller operatører af LNG-importfaciliteter, som udelukkende har til formål at dække det umiddelbare fysiske tab som følge af uforudsete afbrydelser, når undladelse heraf ville medføre, at markedsdeltageren ikke ville kunne overholde sine eksisterende kontraktlige forpligtelser, eller når sådanne transaktioner foretages efter aftale med den eller de pågældende transmissionssystemoperatører for at sikre sikker drift af systemet. I en sådan situation skal de relevante oplysninger om transaktionerne indberettes til agenturet og den nationale regulerende myndighed. Denne indberetningspligt berører ikke forpligtelsen i artikel 4, stk. 1

c) 

markedsdeltagere, der handler i overensstemmelse med nationale bestemmelser, der gælder for nødsituationer, såfremt nationale myndigheder har grebet ind for at sikre forsyningen af ►M2  elektricitet, brint eller naturgas ◄ , og markedsmekanismerne er blevet sat ud af spil i en medlemsstat eller dele deraf. I dette tilfælde sikrer den myndighed, der er ansvarlig for beredskabsplaner, offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 4.

Artikel 3 5.
Når en person, som er i besiddelse af intern viden vedrørende et engrosenergiprodukt, er en juridisk person, gælder forbuddet i stk. 1 også de fysiske personer, der medvirker ved afgørelsen om at gennemføre transaktionen på den pågældende juridiske persons regning.
Artikel 3 6.

Når oplysninger udbredes i journalistisk øjemed eller med henblik på kunstnerisk virksomhed, skal udbredelsen vurderes under hensyn til de regler, der gælder for pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier, medmindre:

a) 

disse personer direkte eller indirekte drager fordel eller får udbytte af udbredelsen af de pågældende oplysninger, eller

b) 

offentliggørelsen eller udbredelsen sker i den hensigt at vildlede markedet om udbuddet af, efterspørgslen efter eller prisen på engrosenergiprodukter.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav