+Artikel 5a Algoritmisk handel
---+Artikel 5a 1.
---+Artikel 5a 2.
---+Artikel 5a 3.
---+Artikel 5a 4.

Artikel 5a Algoritmisk handel

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 5a 1.
En markedsdeltager, der benytter sig af algoritmisk handel, skal have indført effektive systemer og risikokontrolforanstaltninger, som er passende for den virksomhed, som markedsdeltageren driver, med henblik på at sikre, at dens handelssystemer er modstandsdygtige og har tilstrækkelig kapacitet, er underlagt passende handelstærskler og -begrænsninger og forhindrer, at der afgives fejlagtige handelsordrer, eller i øvrigt fungerer på en måde, der skaber eller bidrager til forstyrrelser på markedet. Markedsdeltageren skal også have indført effektive systemer og risikokontrolforanstaltninger, som sikrer, at handelssystemerne er i overensstemmelse med denne forordning og reglerne for den organiserede markedsplads, som markedsdeltageren er tilknyttet. Markedsdeltageren skal have indført effektive ordninger for forretningskontinuitet med henblik på at kunne håndtere enhver brist i sine handelssystemer og skal sørge for, at dens systemer er grundigt afprøvet og underlagt behørig overvågning med henblik på at sikre, at de opfylder kravene i dette stykke.
Artikel 5a 2.
En markedsdeltager, der benytter sig af algoritmisk handel i en medlemsstat, skal give meddelelse herom til den nationale regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor markedsdeltageren er registreret i henhold til artikel 9, stk. 1, og til agenturet.

Den nationale regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor markedsdeltageren er registreret i henhold til artikel 9, stk. 1, kan kræve, at markedsdeltageren regelmæssigt eller på ad hoc-basis forelægger en beskrivelse af sine strategier for algoritmisk handel, oplysninger om de handelsparametre eller -begrænsninger, der gælder for handelssystemet, vigtige foranstaltninger, som markedsdeltageren har indført til efterlevelses- og risikokontrol med henblik på at sikre, at kravene i nærværende artikels stk. 1 er opfyldt, samt oplysninger om afprøvningen af markedsdeltagerens handelssystemer.

Markedsdeltageren skal opbevare oversigter over de forhold, der er omhandlet i dette stykke, i fem år og sikre, at disse oversigter er så fyldestgørende, at den nationale regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor markedsdeltageren er registreret i henhold til artikel 9, stk. 1, kan overvåge overholdelsen af denne forordning.

Artikel 5a 3.
En markedsdeltager, som giver direkte elektronisk adgang til en organiseret markedsplads, skal give meddelelse herom til den nationale regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor markedsdeltageren er registreret i henhold til artikel 9, stk. 1, og til agenturet.

Den nationale regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor markedsdeltageren er registreret i henhold til artikel 9, stk. 1, kan kræve, at markedsdeltageren regelmæssigt eller på ad hoc-basis forelægger en beskrivelse af de systemer og risikokontrolforanstaltninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, og dokumentation for, at disse er anvendt.

Markedsdeltageren skal opbevare oversigter over de forhold, der er omhandlet i dette stykke, i fem år og sikre, at disse oversigter er så fyldestgørende, at den nationale regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor markedsdeltageren er registreret i henhold til artikel 9, stk. 1, kan overvåge overholdelsen af denne forordning.

Artikel 5a 4.
Denne artikel berører ikke forpligtelserne i direktiv 2014/65/EU.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav