+Artikel 13a Agenturets kontrolundersøgelser på stedet
---+Artikel 13a 1.
---+Artikel 13a 2.
---+Artikel 13a 3.
---+Artikel 13a 4.
---+Artikel 13a 5.
---+Artikel 13a 6.
---+Artikel 13a 7.
---+Artikel 13a 8.
---+Artikel 13a 9.
---+Artikel 13a 10.
|
Artikel 13a Agenturets kontrolundersøgelser på stedet
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 13a 1.
|
Agenturet forbereder og foretager kontrolundersøgelser på stedet i tæt samarbejde og i koordinering med den berørte medlemsstats relevante myndigheder.
|
|
Artikel 13a 2.
|
Agenturet kan med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 5-8, foretage alle nødvendige kontrolundersøgelser på stedet i lokaliteter tilhørende de personer, der er genstand for undersøgelsen, hvor forretningspapirer kan være opbevaret. Agenturet kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrolundersøgelsen på stedet korrekt og effektivt, foretage denne kontrolundersøgelsen uden forudgående varsel til de personer, der er genstand for undersøgelsen.
|
|
Artikel 13a 3.
|
I det omfang det er nødvendigt for kontrolundersøgelsen på stedet, har embedsmænd fra agenturet og personer, der er bemyndiget eller udpeget af agenturet til at foretage denne kontrolundersøgelse, beføjelse til, hvad angår personer, der er genstand for en afgørelse truffet af agenturet i henhold til stk. 6, at:
a)
få adgang til de relevante lokaliteter tilhørende disse personer
b)
kontrollere regnskabsbøger og andre forretningspapirer vedrørende deres virksomhed, uanset hvilket medium de er lagret på
c)
tage eller få kopier eller uddrag i enhver form af sådanne regnskabsbøger eller forretningspapirer
d)
forsegle alle forretningslokaliteter samt regnskabsbøger eller forretningspapirer i det for kontrolundersøgelsen nødvendige tidsrum og omfang
e)
anmode enhver repræsentant for eller ansat hos disse personer om forklaringer på forhold eller dokumenter vedrørende genstanden for og formålet med kontrolundersøgelsen på stedet og registrere svarene.
Undtagen i behørigt begrundede tilfælde må de i første afsnits litra d) omhandlede forseglinger ikke opretholdes i mere end 72 timer.
|
|
Artikel 13a 4.
|
Hvis der er begrundet mistanke om, at forretningspapirer vedrørende genstanden for en kontrolundersøgelse på stedet, som kan være relevante med henblik på at påvise en overtrædelse af denne forordning, opbevares i private lokaliteter tilhørende direktører, ledere eller andre ansatte i virksomheder, der er berørt af en undersøgelse, kan agenturet ved afgørelse foretage en kontrolundersøgelse på stedet i sådanne private lokaliteter. I sådanne tilfælde skal den i stk. 6 omhandlede afgørelse også indeholde en begrundelse for, at agenturet har konkluderet, at der foreligger en begrundet mistanke.
|
|
Artikel 13a 5.
|
Embedsmænd fra agenturet og andre personer, der er bemyndiget eller udpeget af agenturet til at foretage en kontrolundersøgelse på stedet, udøver deres beføjelser efter forelæggelse af en skriftlig bemyndigelse med angivelse af genstanden og formålet med kontrolundersøgelsen på stedet.
|
|
Artikel 13a 6.
|
De personer, der er genstand for en undersøgelse, skal lade sig underkaste kontrolundersøgelser på stedet, der er påbudt ved en afgørelse, som vedtages af agenturet. Afgørelsen angiver genstanden for og formålet med kontrolundersøgelsen på stedet, datoen for dens påbegyndelse, de tvangsbøder, der er omhandlet i artikel 13g, hvis den berørte person ikke underkaster sig kontrolundersøgelsen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, og oplyser om retten til at få prøvet afgørelsen ved Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«). Agenturet hører den nationale regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolundersøgelsen på stedet skal foretages, inden det vedtager en sådan afgørelse.
|
|
Artikel 13a 7.
|
Embedsmænd fra og personer bemyndiget eller udpeget af den nationale regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolundersøgelsen på stedet skal foretages, skal efter anmodning fra agenturet aktivt bistå embedsmændene fra agenturet og personer, der er bemyndiget eller udpeget af agenturet. De har i den forbindelse de beføjelser, der er fastsat i denne artikel. Embedsmænd fra den nationale regulerende myndighed kan efter anmodning også deltage i kontrolundersøgelsen på stedet.
|
|
Artikel 13a 8.
|
Hvis embedsmænd fra agenturet og personer, der er bemyndiget eller udpeget af agenturet, konstaterer, at en person modsætter sig en kontrolundersøgelse på stedet, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder den nationale regulerende myndighed i den pågældende medlemsstat den bistand, der er nødvendig, for at de kan foretage deres kontrolundersøgelse på stedet, og anmoder eventuelt om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand.
|
|
Artikel 13a 9.
|
Kræves der i overensstemmelse med gældende national ret bemyndigelse fra en national retslig myndighed til den i stk. 1 omhandlede kontrolundersøgelse på stedet eller den i stk. 7 og 8 omhandlede bistand, ansøger agenturet om en sådan bemyndigelse. Agenturet kan også ansøge om en sådan bemyndigelse som en sikkerhedsforanstaltning. I de i stk. 4 omhandlede tilfælde må der ikke foretages en kontrolundersøgelse på stedet uden en forudgående bemyndigelse fra en national retslig myndighed.
|
|
Artikel 13a 10.
|
Når agenturet ansøger om en bemyndigelse som omhandlet i stk. 9, kontrollerer den nationale retslige myndighed:
a)
at agenturets afgørelse er ægte, og
b)
at eventuelle foranstaltninger, der skal træffes, er forholdsmæssige og ikke vilkårlige eller urimelige i forhold til genstanden for kontrolundersøgelsen på stedet.
For så vidt angår dette stykkes første afsnit, litra b), kan den nationale retslige myndighed anmode agenturet om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende årsagerne til agenturets mistanke om, at en overtrædelse som omhandlet i artikel 13, stk. 3, har fundet sted, samt grovheden af den formodede overtrædelse og den måde, hvorpå den person, der er genstand for undersøgelsen, er indblandet. Uanset artikel 28 og 29 i forordning (EU) 2019/942 kan agenturets afgørelse kun prøves af Domstolen.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|