+Artikel 3 Definitioner

Artikel 3 Definitioner

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»kemikalie« :

et stof, ublandet eller i en blanding, eller en blanding, industrielt fremstillet eller naturligt forekommende, dog ikke levende organismer, som tilhører en af følgende kategorier:

a) 

pesticider, herunder meget farlige pesticidformuleringer

b) 

industrikemikalier

2)

»stof« : et grundstof og forbindelser heraf som defineret i artikel 3, nr. 1), i forordning (EF) nr. 1907/2006

3)

»blanding« : en blanding eller en opløsning som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EF) nr. 1272/2008

4)

»artikel« : en færdigvare indeholdende eller omfattende et kemikalie, hvis anvendelse er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i den bestemte vare i henhold til EU-lovgivningen, når varen ikke er omfattet af nr. 2) eller 3)

5)

»pesticider« :

kemikalier, der henhører under en af følgende underkategorier:

a) 

pesticider, der anvendes som plantebeskyttelsesmidler og er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler ( 10 )

b) 

andre pesticider, såsom:

i) 

biocidholdige produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter ( 11 ), og

ii) 

desinficerende midler, insekticider og parasiticider, der er omfattet af direktiv 2001/82/EF og 2001/83/EF

6)

»industrikemikalier« :

kemikalier, der henhører under en af følgende underkategorier:

a) 

kemikalier til erhvervsmæssig anvendelse

b) 

kemikalier til privat anvendelse

7)

»eksportanmeldelsespligtigt kemikalie« : et kemikalie, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Unionen i en eller flere kategorier eller underkategorier, eller et kemikalie, der er omfattet af PIC-proceduren og opført i bilag I, del 1

8)

»kemikalie, der opfylder betingelserne for PIC-anmeldelse« : et kemikalie, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Unionen eller i en medlemsstat i en eller flere kategorier. Kemikalier, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Unionen i en eller flere kategorier, er opført i bilag I, del 2

9)

»kemikalie, der er omfattet af PIC-proceduren« : et kemikalie, der er opført i konventionens bilag III og i bilag I, del 3, til denne forordning

10)

»forbudt kemikalie« :

a) 

enten et kemikalie, som af sundheds- eller miljømæssige årsager er blevet forbudt af Unionen ved et definitivt reguleringsindgreb

b) 

eller et kemikalie, som er nægtet godkendelse til førstegangsanvendelse eller trukket tilbage af industrien, enten fra EU-markedet eller fra videre behandling i en anmeldelses-, registrerings- eller godkendelsesproces, og hvor der er belæg for, at kemikaliet er problematisk af sundheds- eller miljømæssige årsager

11)

»kemikalie, som er underkastet strenge restriktioner« :

a) 

enten et kemikalie, som af sundheds- eller miljømæssige årsager er blevet forbudt af Unionen ved et definitivt reguleringsindgreb til praktisk talt alle anvendelsesformål, men som fortsat er tilladt til visse særlige formål

b) 

eller et kemikalie, som til praktisk talt alle anvendelsesformål er nægtet godkendelse eller trukket tilbage af industrien, enten fra EU-markedet eller fra videre behandling i en anmeldelses-, registrerings- eller godkendelsesproces, og hvor der er belæg for, at kemikaliet er problematisk af sundheds- eller miljømæssige årsager

12)

»kemikalie, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i en medlemsstat« : et kemikalie, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner som følge af en medlemsstats nationale definitive reguleringsindgreb

13)

»definitivt reguleringsindgreb« : en juridisk bindende retsakt, som har til formål at forbyde et kemikalie eller pålægge det strenge restriktioner

14)

»meget farlig pesticidformulering« : et kemikalie, der er fremstillet med henblik på anvendelse som pesticid, og som under anvendelse medfører alvorlige sundheds- eller miljøvirkninger, der kan iagttages kort tid efter en eller flere eksponeringer

15)

»Unionens toldområde« : det område, der er fastlagt i artikel 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks ( 12 )

16)

»eksport« :

a) 

endelig eller midlertidig eksport af et kemikalie, som opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 2, i TEUF

b) 

reeksport af et kemikalie, som ikke opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 2, i TEUF, og som er undergivet en anden toldprocedure end den eksterne EU-procedure for forsendelse af varer gennem Unionens toldområde

17)

»import« : fysisk indførsel i Unionens toldområde af et kemikalie, som er undergivet en anden toldprocedure end den eksterne EU-procedure for forsendelse af varer gennem Unionens toldområde

18)

»eksportør« :

en fysisk eller juridisk person

a) 

på hvis vegne der udfærdiges en eksportanmeldelse, dvs. den person, som på tidspunktet for godkendelsen af anmeldelsen er indehaver af kontrakten med modtageren i en part eller et andet land, og som har beføjelse til at træffe afgørelse om forsendelse af kemikaliet ud af Unionens toldområde

b) 

eller, hvis der ikke er indgået en eksportkontrakt, eller kontraktindehaveren ikke handler på egne vegne, den, der har beføjelse til at træffe afgørelse om forsendelse af kemikaliet ud af Unionens toldområde

c) 

eller, hvis retten til at disponere over kemikaliet ifølge den kontrakt, i henhold til hvilken eksporten finder sted, indehaves af en person, der har hjemsted uden for Unionen, den kontrahent, der har hjemsted i Unionen

19)

»importør« : en fysisk eller juridisk person, som på det tidspunkt, hvor importen i Unionens toldområde finder sted, er modtager af kemikaliet

20)

»part i konventionen« eller »part« : en stat eller en regional organisation for økonomisk integration, som har givet sit samtykke til at være bundet af konventionen, og for hvilken konventionen er trådt i kraft

21)

»andet land« : ethvert land, der ikke er part

22)

»agenturet« : Det Europæiske Kemikalieagentur oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006

23)

»sekretariatet« : konventionssekretariatet, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav