Artikel 13 1.
Kommissionen tilsender straks medlemsstaterne og agenturet de beslutningsvejledninger, den modtager fra sekretariatet. Kommissionen vedtager ved en gennemførelsesretsakt en importbeslutning i form af et definitivt eller midlertidigt importsvar på Unionens vegne angående den fremtidige import af det pågældende kemikalie. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 27, stk. 2. Kommissionen meddeler hurtigst muligt og senest ni måneder efter datoen for sekretariatets afsendelse af beslutningsvejledningen sekretariatet sin beslutning. Underkastes et kemikalie yderligere eller ændrede restriktioner i henhold til EU-lovgivningen, vedtager Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt en revideret importbeslutning. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 27, stk. 2. Kommissionen meddeler den reviderede importbeslutning til sekretariatet.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|