+Artikel 12 Krav til skibe, der sejler under et tredjelands flag
---+Artikel 12 1.
---+Artikel 12 2.
---+Artikel 12 3.
---+Artikel 12 4.
---+Artikel 12 5.
---+Artikel 12 6.
---+Artikel 12 7.
---+Artikel 12 8.

Artikel 12 Krav til skibe, der sejler under et tredjelands flag

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 12 1.
Et skib, der sejler under et tredjelands flag, skal, når det anløber en havn eller en ankerplads i en medlemsstat, have en fortegnelse over farlige materialer om bord, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5, stk. 2, jf. dog artikel 32, stk. 2, litra b).

Uanset første afsnit kan en medlemsstats relevante myndighed i tilfælde af force majeure eller bydende nødvendige sikkerhedshensyn eller for at reducere forureningsfaren eller gøre den så lille som muligt, eller for at fejl og mangler kan afhjælpes, give anløbstilladelse til en bestemt havn eller ankerplads, forudsat at skibsrederen eller skibsføreren har truffet passende foranstaltninger, som opfylder de krav, den relevante myndighed i den pågældende medlemsstat har stillet, således at skibet kan anløbe havnen sikkert.

Artikel 12 2.
Montering af farlige materialer, der er nævnt i bilag I, på skibe, der sejler under et tredjelands flag, når de ligger i en havn eller ved en ankerplads i en medlemsstat, forbydes eller begrænses som præciseret i bilag I.

Brug af farlige materialer, der er nævnt i bilag I, på skibe, der sejler under et tredjelands flag, når de ligger i en havn eller ved en ankerplads i en medlemsstat, forbydes eller begrænses som præciseret i bilag I, uden at dette tilsidesætter de undtagelser og overgangsordninger, der gælder for disse materialer i henhold til international ret.

Artikel 12 3.
Fortegnelsen over farlige materialer er specifik for hvert skib, udarbejdes under hensyntagen til de relevante retningslinjer fra IMO og tjener til at præcisere, at skibet er i overensstemmelse med stk. 2 i nærværende artikel. Ved udformningen af fortegnelsen over farlige materialer angives som et minimum de farlige materialer, der er anført i bilag I. Det skib, der sejler under et tredjelands flag, udformer en plan, som beskriver den visuelle/stikprøvebaserede inspektion, som udformningen af fortegnelsen over farlige materialer er baseret på, under hensyntagen til de relevante retningslinjer fra IMO.
Artikel 12 4.
Fortegnelsen over farlige materialer vedligeholdes og ajourføres korrekt i hele skibets driftstid, så nye monteringer, der indeholder farlige materialer, som er anført i bilag II, og relevante ændringer i skibets konstruktion og udstyr afspejles under hensyntagen til de undtagelser og overgangsordninger, der gælder for disse materialer i henhold til international ret.
Artikel 12 5.
Et skib, der sejler under et tredjelands flag, kan advares, tilbageholdes, afvises eller udelukkes fra havne eller offshoreterminaler under en medlemsstats jurisdiktion, hvis det ikke efter omstændighederne på anmodning fra de relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat indsender en kopi af overensstemmelseserklæringen i overensstemmelse med stk. 6 og 7, til de nævnte myndigheder sammen med fortegnelsen over farlige materialer. En medlemsstat, der træffer en sådan foranstaltning, underretter straks de relevante myndigheder i det tredjeland, under hvis flag det pågældende skib sejler. Manglende ajourføring af fortegnelsen over farlige materialer udgør ikke en mangel, som kan medføre tilbageholdelse, men enhver uoverensstemmelse i fortegnelsen over farlige materialer indberettes til de relevante myndigheder i det tredjeland, under hvis flag det pågældende skib sejler.
Artikel 12 6.
Overensstemmelseserklæringen udstedes efter kontrol af fortegnelsen over farlige materialer, der er foretaget af de relevante myndigheder i det tredjeland, hvis flag skibet sejler under, eller en organisation, som disse har godkendt, i henhold til nationale krav. Overensstemmelseserklæringen kan udformes på grundlag af appendiks 3 til Hongkongkonventionen.
Artikel 12 7.
Overensstemmelseserklæringen og fortegnelsen over farlige materialer udfærdiges på det sprog, der er det officielle sprog i den udstedende relevante myndighed i det tredjeland, under hvis flag skibet sejler, og hvis dette sprog ikke er engelsk, fransk eller spansk, vedlægges der en oversættelse til et af disse sprog.
Artikel 12 8.
Skibe, der sejler under et tredjelands flag, og som ansøger om registrering under en medlemsstats flag, sikrer, at en fortegnelse over farlige materialer som fastsat i artikel 5, stk. 2, opbevares om bord eller udarbejdes inden for seks måneder fra registreringen under den pågældende medlemsstats flag eller i løbet af det næste periodiske syn i henhold til artikel 8, stk. 3, alt efter hvilken dato der kommer først, jf. dog artikel 32, stk. 2, litra b).

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav