|
+Artikel 3 4. |
Artikel 3 4.Radioudstyr, der henhører under de kategorier eller klasser, der er anført i bilag Ia, del I, skal være konstrueret således, at det overholder specifikationerne vedrørende opladningsegenskaber fastsat i nævnte bilag for den relevante kategori eller klasse af radioudstyr. Hvad angår radioudstyr, der kan oplades via kabel, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44 for at ændre bilag Ia, del I, på baggrund af videnskabelige og teknologiske fremskridt eller markedsudviklingen med henblik på at sikre et minimum af fælles interoperabilitet mellem radioudstyr og opladningsudstyr hertil samt forbedre brugervenligheden, reducere miljøaffald og undgå fragmentering af markedet ved at:
a)
ændre, tilføje eller fjerne kategorier eller klasser af radioudstyr
b)
ændre, tilføje eller fjerne tekniske specifikationer, herunder referencer og beskrivelser, vedrørende ladestik og opladningskommunikationsprotokoller for hver kategori eller klasse af berørt radioudstyr. Kommissionen vurderer løbende markedsudviklingen, fragmenteringen af markedet og de teknologiske fremskridt med henblik på at identificere kategorier eller klasser af radioudstyr, der kan oplades via kabel, og hvis medtagelse i bilag Ia, del I, vil føre til en betydelig brugervenlighed og reduktion af miljøaffald. Kommissionen aflægger første gang senest den 28. december 2025 og derefter hvert femte år rapport om den vurdering, der er omhandlet i tredje afsnit, til Europa-Parlamentet og Rådet og vedtager i overensstemmelse hermed delegerede retsakter i henhold til andet afsnit, litra a). Hvad angår radioudstyr, der kan oplades på anden måde end via kabel, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at ændre bilag Ia, del I, på baggrund af videnskabelige og teknologiske fremskridt eller markedsudviklingen for at sikre et minimum af fælles interoperabilitet mellem radioudstyr og opladningsudstyr hertil samt forbedre brugervenligheden, reducere miljøaffald og undgå fragmentering af markedet ved at:
a)
indføre, ændre, tilføje eller fjerne kategorier eller klasser af radioudstyr
b)
indføre, ændre, tilføje eller fjerne tekniske specifikationer, herunder referencer og beskrivelser, vedrørende grænseflader til og kommunikationsprotokoller for opladning for hver kategori eller klasse af det berørte radioudstyr. Kommissionen anmoder i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012 og senest den 28. december 2024 en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder, der fastsætter tekniske specifikationer for grænseflade(r) til og kommunikationsprotokol(ler) for opladning for så vidt angår radioudstyr, der kan oplades på anden måde end via kabel. I overensstemmelse med proceduren i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1025/2012 hører Kommissionen det udvalg, der er oprettet ved dette direktivs artikel 45, stk. 1. Kravene til indholdet af de harmoniserede standarder, der anmodes om, baseres på en vurdering foretaget af Kommissionen af den aktuelle status for trådløse opladningsteknologier til radioudstyr, som navnlig omfatter markedsudviklingen, indtrængning på markedet, fragmentering af markedet, teknologisk ydeevne, interoperabilitet, energieffektivitet og opladningsydeevne. Ved udarbejdelsen af de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne artikel, for så vidt angår radioudstyr, der kan oplades via kabel, samt radioudstyr, der kan oplades på anden måde end via kabel, tager Kommissionen hensyn til graden af markedsaccept af de tekniske specifikationer, der er under overvejelse, den deraf følgende brugervenlighed og omfanget af den reduktion af miljøaffald og fragmentering af markedet, som kan forventes som følge af sådanne tekniske specifikationer. Tekniske specifikationer, der er baseret på relevante tilgængelige europæiske eller internationale standarder, anses for at opfylde målene i forrige punktum. Hvor sådanne europæiske eller internationale standarder ikke findes, eller hvis Kommissionen på grundlag af dens tekniske vurdering fastslår, at de ikke opfylder disse mål på en optimal måde, kan Kommissionen imidlertid fastsætte andre tekniske specifikationer, som bedre opfylder målene. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|