+Artikel 10 Fabrikanters forpligtelser
---+Artikel 10 1.
---+Artikel 10 2.
---+Artikel 10 3.
---+Artikel 10 4.
---+Artikel 10 5.
---+Artikel 10 6.
---+Artikel 10 7.
---+Artikel 10 8.
---+Artikel 10 9.
---+Artikel 10 10.
---+Artikel 10 11.
---+Artikel 10 12.
|
Artikel 10 Fabrikanters forpligtelser
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 10 1.
|
Fabrikanter skal, når de bringer deres radioudstyr i omsætning, sikre, at det er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3.
|
|
Artikel 10 2.
|
Fabrikanter skal sikre, at radioudstyr er konstrueret således, at det kan anvendes i mindst én medlemsstat, uden at gældende krav om anvendelse af radiofrekvenser overtrædes.
|
|
Artikel 10 3.
|
Fabrikanter skal udarbejde den tekniske dokumentation, der henvises til i artikel 21, og gennemføre eller få gennemført den i artikel 17 omhandlede relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure. Når radioudstyrs overensstemmelse med de gældende krav er blevet dokumenteret ved denne overensstemmelsesvurderingsprocedure, skal fabrikanter udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring og anbringe CE-mærkningen.
|
|
Artikel 10 4.
|
Fabrikanter skal opbevare den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i ti år efter, at radioudstyret er blevet bragt i omsætning.
|
|
Artikel 10 5.
|
Fabrikanter skal sikre, at der findes procedurer til sikring af produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med dette direktiv. Der skal i fornødent omfang tages hensyn til ændringer i radioudstyrs konstruktion eller kendetegn og til ændringer i de harmoniserede standarder eller andre tekniske specifikationer, der er henvist til, for at dokumentere radioudstyrs overensstemmelse. Når det anses for hensigtsmæssigt som følge af de med radioudstyr forbundne risici, skal fabrikanter for at beskytte slutbrugernes sundhed og sikkerhed foretage stikprøvekontrol af radioudstyr, der er gjort tilgængeligt på markedet, undersøge og om nødvendigt føre register over klager, radioudstyr, der ikke opfylder kravene eller er tilbagekaldt, og holde distributørerne orienteret om enhver sådan overvågning.
|
|
Artikel 10 6.
|
Fabrikanter skal sikre, at radioudstyr, som de har bragt i omsætning, er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse, som gør det muligt at identificere radioudstyret, eller, hvis dette på grund af radioudstyrets størrelse eller art ikke er muligt, sikrer, at de krævede oplysninger fremgår af emballagen eller af et dokument, der ledsager radioudstyret.
|
|
Artikel 10 7.
|
Fabrikanter skal på radioudstyret angive deres navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse, hvor de kan kontaktes, eller hvis dette på grund af udstyrets størrelse eller art ikke er muligt, på emballagen eller i et dokument, der ledsager radioudstyret. Adressen skal angive ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes. Kontaktoplysningerne skal angives på et for slutbrugerne og markedsovervågningsmyndighederne let forståeligt sprog.
|
|
Artikel 10 8.
|
Fabrikanter skal sikre, at radioudstyret ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation. Brugsanvisningen skal indeholde de oplysninger, der kræves til brug af radioudstyr i overensstemmelse med dets tilsigtede anvendelse. Sådanne oplysninger skal, hvis det er relevant, omfatte en beskrivelse af tilbehør og komponenter, herunder software, der sikrer, at radioudstyret fungerer som tilsigtet. Denne brugsanvisning og sikkerhedsinformation samt en eventuel mærkning skal være klar og forståelig. Følgende oplysninger skal desuden medtages i brugsanvisningen, når det drejer sig om radioudstyr, som tilsigtet udsender radiobølger:
a)
frekvensbånd, som radioudstyret fungerer på
b)
maksimal radiofrekvenseffekt, der udsendes i det eller de frekvensbånd, som radioudstyret fungerer på.
Når det drejer sig om radioudstyr omhandlet i artikel 3, stk. 4, skal brugsanvisningen indeholde oplysninger om specifikationerne for radioudstyrets opladningsegenskaber og kompatibelt opladningsudstyr som fastsat i bilag Ia, del II. Ud over at oplysningerne skal medtages i brugsanvisningen, når fabrikanter gør sådant radioudstyr tilgængeligt for forbrugere og andre slutbrugere, skal oplysningerne også fremgå af en etiket, jf. bilag Ia, del IV. Etiketten trykkes i brugsanvisningen og på emballagen eller anbringes på emballagen som en mærkat. I mangel af emballage anbringes mærkaten med etiketten på radioudstyret. Når radioudstyret gøres tilgængeligt for forbrugere og andre slutbrugere, skal etiketten vises på en synlig og letlæselig måde og i tilfælde af fjernsalg nær prisangivelsen. Hvis radioudstyrets størrelse eller art ikke giver andre muligheder, kan etiketten trykkes som et særskilt dokument, der ledsager radioudstyret. Den brugsanvisning og sikkerhedsinformation, der er omhandlet i dette stykkes første, andet og tredje afsnit, skal være på et sprog, der er let forståeligt for forbrugere og andre slutbrugere, som fastsat af den pågældende medlemsstat. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44 for at ændre bilag Ia, del II og IV, som følge af ændringer af nævnte bilags del I eller som følge af fremtidige ændringer af mærkningskrav eller på baggrund af teknologiske fremskridt ved at indføre, ændre, tilføje eller fjerne eventuelle nærmere detaljer vedrørende de oplysninger, grafiske elementer eller tekstelementer som fastsat i nærværende artikel.
|
|
Artikel 10 9.
|
Fabrikanter skal sikre, at hver enkelt enhed af radioudstyr ledsages af en kopi af den fulde EU-overensstemmelseserklæring eller en forenklet EU-overensstemmelseserklæring. Såfremt en forenklet EU-overensstemmelseserklæring medfølger, skal denne indeholde den nøjagtige internetadresse, hvor EU-overensstemmelseserklæringens fulde tekst kan fås.
|
|
Artikel 10 10.
|
Hvis der findes begrænsninger for ibrugtagning eller krav om godkendelse i forbindelse med anvendelsen, skal oplysninger på emballagen gøre det muligt at identificere de medlemsstater eller det geografiske område i en medlemsstat, hvor der findes begrænsninger for ibrugtagning eller krav om godkendelse i forbindelse med anvendelsen. Sådanne oplysninger skal uddybes i den brugsanvisning, der ledsager radioudstyret. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om, hvorledes disse oplysninger skal angives. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter den rådgivningsprocedure, der henvises til i artikel 45, stk. 2.
|
|
Artikel 10 11.
|
Hvis fabrikanter finder eller har grund til at tro, at radioudstyr, de har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, skal de straks træffe de afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe det pågældende radioudstyr i overensstemmelse med dette direktiv eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage. Endvidere skal fabrikanter, hvis radioudstyret udgør en risiko, straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor de har gjort radioudstyret tilgængeligt på markedet, herom og give nærmere oplysninger om særligt den manglende overensstemmelse med dette direktiv og de trufne afhjælpende foranstaltninger og resultaterne heraf.
|
|
Artikel 10 12.
|
Fabrikanter skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den alle de oplysninger og al den dokumentation i papirform eller elektronisk form, der er nødvendig for at påvise radioudstyrets overensstemmelse med dette direktiv, på et for denne myndighed let forståeligt sprog. De skal, hvis denne myndighed anmoder herom, samarbejde med den om foranstaltninger, der træffes for at undgå risici, som radioudstyr, de har bragt i omsætning, udgør.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|