+BILAG Ia SPECIFIKATIONER FOR OG OPLYSNINGER VEDRØRENDE OPLADNING FOR VISSE KATEGORIER ELLER KLASSER AF RADIOUDSTYR

BILAG Ia SPECIFIKATIONER FOR OG OPLYSNINGER VEDRØRENDE OPLADNING FOR VISSE KATEGORIER ELLER KLASSER AF RADIOUDSTYR




BILAG Ia

SPECIFIKATIONER FOR OG OPLYSNINGER VEDRØRENDE OPLADNING FOR VISSE KATEGORIER ELLER KLASSER AF RADIOUDSTYR

Del I

Specifikationer vedrørende opladningsegenskaber

1. Kravene i denne dels punkt 2 og 3 finder anvendelse på følgende kategorier eller klasser af radioudstyr:

1.1. 

håndholdte mobiltelefoner

1.2. 

tablets

1.3. 

digitalkameraer

1.4. 

hovedtelefoner

1.5. 

hovedtelefoner med mikrofon

1.6. 

håndholdte videospilkonsoller

1.7. 

bærbare højttalere

1.8. 

e-bogslæsere

1.9. 

tastaturer

1.10. 

mus

1.11. 

bærbare navigationssystemer

1.12. 

høretelefoner (earbuds).

1.13. 

bærbare computere.

2. De i denne dels punkt 1 omhandlede kategorier eller klasser af radioudstyr skal, hvis de kan oplades via kabel:

2.1. 

være udstyret med USB type C-stik som beskrevet i standard ►M3  EN IEC 62680-1-2:2022 ◄ »USB-grænseflader for data og energi — Del 1-3: Fælles komponenter — Specifikation for USB type C®-kabel og -konnektor«, og stikket skal til enhver tid være tilgængeligt og operationelt

2.2. 

kunne oplades via kabler, der er i overensstemmelse med standard ►M3  EN IEC 62680-1-3:2022 ◄ »USB-grænseflader for data og energi — Del 1-3: Fælles komponenter — Specifikation for USB type C®-kabel og -konnektor«.

3. De i denne dels punkt 1 omhandlede kategorier eller klasser af radioudstyr skal, hvis de kan oplades via kabel ved en spænding på mere end 5 V, en strømstyrke på mere end 3 A eller en effekt på mere end 15 W:

3.1. 

omfatte en USB-strømforsyning som beskrevet i standard ►M3  EN IEC 62680-1-2:2022 ◄ »USB-grænseflader for data og energi — del 1-2: Fælles komponenter — USB-strømforsyningsspecifikation«

3.2. 

sikre, at der ved eventuelle yderligere opladningsprotokoller kan opnås fuld funktionsdygtighed med USB-strømforsyningen nævnt i punkt 3.1., uanset hvilket opladningsudstyr der anvendes.

Del II

Oplysninger om specifikationer for opladningsegenskaber og kompatibelt opladningsudstyr

For radioudstyr, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 4, første afsnit, skal følgende oplysninger fremgå i overensstemmelse med kravene i artikel 10, stk. 8, og kan desuden gøres tilgængelige ved hjælp af QR-koder eller lignende elektroniske løsninger:

a) 

for alle kategorier eller klasser af radioudstyr, som er underlagt kravene fastsat i del I, en beskrivelse af strømkravene til det kablede opladningsudstyr, som kan anvendes sammen med radioudstyret, herunder den minimale effekt, der er nødvendig for at oplade radioudstyret, og den maksimale effekt, der er nødvendig for at oplade radioudstyret ved maksimal opladningshastighed, udtrykt i watt med teksten: »Opladerens effekt skal være mellem minimum [xx] W, som radioudstyret kræver, og maksimalt [yy] W for at opnå maksimal opladningshastighed.« Antallet af watt skal angive henholdsvis den minimale effekt, som radioudstyret kræver, og den maksimale effekt, som radioudstyret kræver for at opnå maksimal opladningshastighed

b) 

for radioudstyr, som er underlagt kravene fastsat i del I, punkt 3, en beskrivelse af specifikationerne vedrørende radioudstyrets opladningsegenskaber, hvis det kan oplades via kabel med en spænding på mere end 5 V eller en strømstyrke på mere end 3 A eller en effekt på mere end 15 W, herunder en angivelse af, at radioudstyret understøtter opladningsprotokollen for USB-strømforsyning, med teksten »USB PD hurtig opladning« samt en angivelse af eventuelle andre understøttede opladningsprotokoller med deres navn i tekstformat.

Del III

Piktogram, der angiver, om der følger opladningsudstyr med radioudstyret

1. Piktogrammet skal have følgende formater:

1.1. 

Hvis der følger opladningsudstyr med radioudstyret:

image

1.2. 

Hvis der ikke følger opladningsudstyr med radioudstyret:

image

2. Piktogrammet kan fremtræde forskelligt (f.eks. med hensyn til farve, massivt eller hult samt stregtykkelse), forudsat at det fortsat er synligt og letlæseligt. Hvis piktogrammet formindskes eller forstørres, skal størrelsesforholdene i modellerne i denne dels punkt 1 bibeholdes. Dimensionen »a« omhandlet i denne dels punkt 1 skal uanset variationen være større end eller lig med 7 mm.

Del IV

Etikettens indhold og format

1. Etiketten skal have følgende format:

image

2. Bogstaverne »XX« erstattes af det tal, der svarer til den minimale effekt, som radioudstyret kræver for at blive opladet, og som bestemmer den minimale effekt, som opladningsudstyr skal levere for at oplade radioudstyret. Bogstaverne »YY« erstattes af det tal, der svarer til den maksimale effekt, som radioudstyret kræver for at opnå maksimal opladningshastighed, og som bestemmer den effekt, som opladningsudstyr mindst skal levere for at opnå denne maksimale opladningshastighed. Forkortelsen »USB PD« (USB-strømforsyning) skal vises, hvis radioudstyret understøtter denne kommunikationsprotokol for opladning. »USB PD« er en protokol, som sørger for den hurtigste forsyning af strøm fra opladningsudstyret til radioudstyret uden at forkorte batteriets levetid.

3. Etiketten kan fremtræde forskelligt (f.eks. med hensyn til farve, massiv eller hul samt stregtykkelse), forudsat at den fortsat er synlig og letlæselig. Hvis etiketten formindskes eller forstørres, skal størrelsesforholdene i modellen i denne dels punkt 1 bibeholdes. Dimensionen »a« omhandlet i denne dels punkt 1 skal uanset variationen være større end eller lig med 7 mm.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav