3. De nationale centralbanker kan indhente de oplysninger, der kræves indberettet i henhold til denne forordning, fra følgende data, som indsamles inden for de i direktiv 2009/138/EF fastsatte rammer:
|
a)
|
data indeholdt i kvantitative indberetningsmodeller til brug i forbindelse med tilsynsrapportering, som de kompetente nationale myndigheder fremsender til de nationale centralbanker, uanset om den nationale centralbank og den kompetente nationale myndighed er etableret hver for sig eller integreret i den samme institution, i overensstemmelse med betingelserne i de lokale samarbejdsordninger mellem de to organer, eller
|
|
b)
|
data indeholdt i kvantitative indberetningsmodeller til brug i forbindelse med tilsynsrapportering, som rapporteringsenhederne fremsender direkte og samtidigt til en national centralbank og en kompetent national myndighed.
|
Hvis den kvantitative indberetningsmodel til tilsynsrapportering indeholder de data, der er nødvendige for at opfylde de statistiske rapporteringskrav i henhold til denne forordning, skal de nationale centralbanker have adgang til hele modellen samt alle tilknyttede modeller, der kræves i datakvalitetsøjemed.
Medlemsstaterne kan etablere samarbejdsordninger, der skal gøre det muligt for den pågældende kompetente nationale myndighed at foretage en centraliseret indsamling af oplysninger, som både omfatter kravene til dataindsamling i henhold til de ved direktiv 2009/138/EF fastsatte rammer og de yderligere krav til dataindsamling, som er defineret i denne forordning, i overensstemmelse med national lovgivning og de harmoniserede referencebestemmelser som defineret af ECB.