12. Den kompetente myndighed kan dispensere fra pligten til at overholde de i stk. 2 og 7 omhandlede emissionsgrænseværdier i tilfælde, hvor et mellemstort fyringsanlæg, der normalt anvender gasformigt brændsel, undtagelsesvis må anvende andet brændsel på grund af en pludselig afbrydelse i gasforsyningen og derfor ellers ville være nødt til at installere sekundært emissionsbegrænsende udstyr. Denne dispensation kan gives i en periode, der ikke må overstige ti dage, medmindre driftslederen over for den kompetente myndighed godtgør, at en længere periode er berettiget.
Medlemsstaterne underretter inden for én måned Kommissionen om enhver dispensation, som er givet i henhold til første afsnit.