+Artikel 6 Regler om beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger
---+Artikel 6 1.
---+Artikel 6 2.
---+Artikel 6 3.
---+Artikel 6 4.
---+Artikel 6 5.
---+Artikel 6 6.
---+Artikel 6 7.
---+Artikel 6 8.
---+Artikel 6 9.
---+Artikel 6 10.
---+Artikel 6 11.
---+Artikel 6 12.
---+Artikel 6 13.

Artikel 6 Regler om beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 6 1.
Denne forordning berører ikke direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF. Enhver behandling af personoplysninger gennem det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system skal overholde de regler om beskyttelse af personoplysninger, der er indeholdt i nævnte direktiver.
Artikel 6 2.
De personoplysninger, der behandles i henhold til denne forordning, benyttes kun med henblik på håndtering af de nødsituationer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, første afsnit.
Artikel 6 3.
De personoplysninger, der behandles i henhold til denne forordning, lagres ikke i længere tid end nødvendigt med henblik på at håndtere de nødsituationer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, første afsnit. Disse oplysninger slettes helt, så snart de ikke længere er nødvendige til dette formål.
Artikel 6 4.
Fabrikanterne sikrer, at det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system ikke kan spores og ikke er underlagt nogen konstant sporing.
Artikel 6 5.
Fabrikanterne sikrer, at data i den interne hukommelse i et 112-baseret køretøjsmonteret eCall-system automatisk og fortløbende fjernes. Det er kun tilladt at lagre køretøjets tre sidste positioner, for så vidt det er strengt nødvendigt med henblik på at bestemme den nuværende position og kørselsretningen på tidspunktet for begivenheden.
Artikel 6 6.
Disse data må ikke være tilgængelige for enheder uden for det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system, inden et eCall udløses.
Artikel 6 7.
Privatlivsfremmende teknologier skal integreres i det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system for at sikre eCall-brugerne det passende niveau for beskyttelse af privatlivets fred samt de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre overvågning og misbrug.
Artikel 6 8.
Det minimumsdatasæt, som udsendes af det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system, må kun indeholde de minimumsoplysninger, der er omhandlet i standarden EN 15722:2011 »Intelligente transportsystemer — eSafety — eCall- minimumsdatasæt«. Der må ikke overføres yderligere oplysninger af det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system. Det pågældende minimumsdatasæt skal lagres således, at det kan slettes fuldstændigt og permanent.
Artikel 6 9.

Fabrikanterne giver i ejerens instruktionsbog klare og omfattende oplysninger om den databehandling, der foretages af det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system. Oplysningerne skal omfatte:

a) 

henvisning til retsgrundlaget for databehandlingen

b) 

den omstændighed, at det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system er aktiveret som standardindstilling

c) 

ordningerne for den databehandling, som det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system foretager

d) 

eCall-databehandlingens specifikke formål, som begrænses til de nødsituationer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, første afsnit

e) 

de typer data der indsamles og behandles, og dem der modtager disse data

f) 

tidsgrænsen for lagring af data i det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system

g) 

den omstændighed, at der ikke er konstant sporing af køretøjet

h) 

ordningerne for udøvelsen af den registreredes rettigheder og den kontakttjeneste, der er kompetent til at behandle anmodninger om adgang

i) 

eventuelle nødvendige yderligere oplysninger om sporbarhed, sporing og behandling af personoplysninger i forbindelse med levering af en eCall-tjeneste understøttet af tredjepartstjenester og/eller andre tillægstjenester, hvilket forudsætter, at ejeren udtrykkeligt har givet sit samtykke, og at direktiv 95/46/EF er overholdt. Der skal tages særligt hensyn til, at der kan være forskelle mellem den databehandling, der udføres gennem det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system, og den databehandling, der udføres gennem eCall-systemer understøttet af tredjepartstjenester eller andre tillægstjenester.

Artikel 6 10.
For at undgå forvirring med hensyn til formålene og merværdien af behandlingen skal de i stk. 9 omhandlede oplysninger gives særskilt i ejerens instruktionsbog for det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system og for eCall-systemet understøttet af tredjepartstjenester, inden det pågældende system tages i brug.
Artikel 6 11.
Fabrikanterne sikrer, at det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system og eventuelle yderligere systemer, der leverer eCall understøttet af tredjepartstjenester eller tillægstjenester, udformes på en sådan måde, at det ikke er muligt at udveksle personoplysninger mellem dem. Manglende anvendelse af et system, der leverer eCall understøttet af tredjepartstjenester eller en tillægstjeneste, eller den registreredes afslag på at give samtykke til behandling af vedkommendes personoplysninger i forbindelse med en eCall-tjeneste understøttet af tredjepartstjenester eller en tillægstjeneste, må ikke indvirke negativt på anvendelsen af det 112-baserede køretøjsmonterede eCall-system.
Artikel 6 12.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8 med henblik på at præcisere:

a) 

de detaljerede tekniske krav og prøvningsprocedurer for anvendelsen af de bestemmelser om behandling af personoplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3

b) 

de detaljerede tekniske krav og prøvningsprocedurer til sikring af, at der ikke udveksles personoplysninger mellem et 112-baseret køretøjsmonteret eCall-system og tredjepartssystemer, jf. stk. 11.

De første af sådanne delegerede retsakter vedtages senest 9. juni 2016.

Artikel 6 13.

Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter:

a) 

de praktiske foranstaltninger til vurdering af kravet om fravær af sporbarhed og sporing, jf. stk. 4, 5 og 6

b) 

modellen til brugeroplysningerne, jf. stk. 9.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 10, stk. 2.

De første af sådanne gennemførelsesretsakter vedtages senest 9. juni 2016.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav