+Artikel 4 Gennemsigtighedsforanstaltninger for at sikre adgang til det åbne internet
---+Artikel 4 1.
---+Artikel 4 2.
---+Artikel 4 3.
---+Artikel 4 4.

Artikel 4 Gennemsigtighedsforanstaltninger for at sikre adgang til det åbne internet

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 4 1.

Udbydere af internetadgangstjenester sikrer, at enhver kontrakt, der omfatter internetadgangstjenester, mindst indeholder følgende:

a) 

oplysninger om, hvordan trafikstyringsforanstaltninger, der anvendes af den pågældende udbyder, kan påvirke kvaliteten af internetadgangstjenesterne, slutbrugeres privatliv og beskyttelsen af deres personoplysninger

b) 

en klar og forståelig forklaring på, hvordan mængdebegrænsning, hastighed og andre tjenestekvalitetsparametre i praksis kan påvirke internetadgangstjenester, og navnlig forbruget af indhold, applikationer og tjenester

c) 

en klar og forståelig forklaring på, hvordan eventuelle tjenester, jf. artikel 3, stk. 5, som indgår i slutbrugerens abonnement, i praksis kan påvirke de internetadgangstjenester, der leveres til den pågældende slutbruger

d) 

en klar og forståelig forklaring af den minimale, den normalt tilgængelige, den maksimale og den annoncerede up- og downloadhastighed for internetadgangstjenesterne for så vidt angår faste net, eller af den anslåede maksimale og den annoncerede up- og downloadhastighed for internetadgangstjenesterne for så vidt angår mobilnet, og hvordan betydelige afvigelser fra de respektive annoncerede up- og downloadhastigheder kan påvirke udøvelsen af slutbrugernes rettigheder som fastsat i artikel 3, stk. 1

e) 

en klar og forståelig forklaring om de afhjælpende foranstaltninger, der står til rådighed for forbrugeren i overensstemmelse med national ret i tilfælde af vedvarende eller regelmæssigt forekommende uoverensstemmelse mellem internetadgangstjenestens faktiske hastighed eller andre tjenestekvalitetsparametre og den hastighed og de kvalitetsparametre, der er angivet i henhold til litra a)-d).

Udbydere af internetadgangstjenester offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit.

Artikel 4 2.
Udbydere af internetadgangstjenester indfører gennemsigtige, enkle og effektive procedurer for behandling af klager fra slutbrugerne vedrørende rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel 3 og nærværende artikels stk. 1.
Artikel 4 3.
De krav, der er fastsat i stk. 1 og 2, gælder ud over dem, der er indeholdt i direktiv 2002/22/EF, og er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indfører supplerende overvågnings-, oplysnings- og gennemsigtighedskrav, herunder krav om indhold og form af de oplysninger, der skal offentliggøres, og måden, hvorpå det skal ske. Disse krav skal være i overensstemmelse med denne forordning og de relevante bestemmelser i direktiv 2002/21/EF og 2002/22/EF.
Artikel 4 4.
Enhver vedvarende eller regelmæssigt forekommende væsentlig uoverensstemmelse mellem internetadgangstjenestens faktiske hastighed eller andre tjenestekvalitetsparametre og den hastighed og de kvalitetsparametre, der angives af udbyderen af internetadgangstjenesterne i henhold til stk. 1, litra a)-d), anses, når de relevante forhold er blevet fastslået af en overvågningsmekanisme, som er godkendt af den nationale tilsynsmyndighed, for en afvigelse fra det aftalte tjenesteniveau med henblik på at udløse de afhjælpende foranstaltninger, der står til rådighed for forbrugeren i henhold til national ret.

Dette stykke finder kun anvendelse på kontrakter, der er indgået eller fornyet fra den 29. november 2015.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav