+Artikel 5a Detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation
---+Artikel 5a 1.
---+Artikel 5a 2.
---+Artikel 5a 3.
---+Artikel 5a 4.
---+Artikel 5a 5.
---+Artikel 5a 6.
---+Artikel 5a 7.
---+Artikel 5a 8.
---+Artikel 5a 9.
---+Artikel 5a 10.
---+Artikel 5a 11.
|
Artikel 5a Detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 5a 1.
|
Fra den 15. maj 2019 må enhver detailpris (eksklusive moms), som forbrugerne skal betale for reguleret EU-intern kommunikation, højst udgøre EUR 0,19 pr. minut for opkald og EUR 0,06 pr. SMS.
|
|
Artikel 5a 2.
|
Uanset forpligtelserne i stk. 1 kan udbydere af reguleret EU-intern kommunikation derudover tilbyde, og forbrugere kan udtrykkeligt vælge, en anden tarif for international kommunikation, herunder reguleret EU-intern kommunikation, end den, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, hvorved forbrugerne nyder fordel af en anden tarif for reguleret EU-intern kommunikation end den tarif, de ville blive opkrævet, hvis de ikke havde foretaget et sådant valg. Inden forbrugerne vælger en sådan anden tarif, skal udbyderen af reguleret EU-intern kommunikation informere dem om de fordele, de herved går glip af.
|
|
Artikel 5a 3.
|
Hvis en tarif for reguleret EU-intern kommunikation, som omhandlet i stk. 2, overstiger takstlofterne i stk. 1, skal forbrugere, som inden for en frist på to måneder fra den 15. maj 2019 ikke har bekræftet eller bekendtgjort et valg af en tarif, som omhandlet i stk. 2, automatisk tildeles de i stk. 1 fastsatte tariffer.
|
|
Artikel 5a 4.
|
Forbrugere kan gratis skifte fra eller tilbage til en tarif, der er fastsat i stk. 1, inden for én arbejdsdag efter modtagelsen af anmodningen hos udbyderen, og udbyderne skal sikre, at et sådant skifte ikke indebærer betingelser eller begrænsninger med hensyn til andre elementer i abonnementerne end reguleret EU-intern kommunikation.
|
|
Artikel 5a 5.
|
Hvis maksimumpriserne som omhandlet i stk. 1 angives i en anden valuta end euroen, fastsættes de indledende takstlofter i disse valutaer under anvendelse af gennemsnittet af de referencevalutakurser, der offentliggøres den 15. januar, den 15. februar og den 15. marts 2019 af Den Europæiske Centralbank i Den Europæiske Unions Tidende. Takstlofterne i andre valutaer end euroen ændres årligt fra 2020. De årligt ændrede takstlofter i disse valutaer gælder fra den 15. maj under anvendelse af gennemsnittet af de referencevalutakurser, der offentliggøres den 15. januar, den 15. februar og den 15. marts samme år.
|
|
Artikel 5a 6.
|
De nationale tilsynsmyndigheder overvåger markedet og prisudviklingen i reguleret EU-intern kommunikation og rapporterer til Kommissionen.
Såfremt en udbyder af reguleret EU-intern kommunikation fastslår, at anvendelsen af det i stk. 1 omhandlede loft på grund af særlige og ekstraordinære omstændigheder, der adskiller udbyderen fra de fleste andre udbydere i Unionen, vil have en væsentlig indvirkning på denne udbyders evne til at fastholde sine eksisterende priser for indenlandsk kommunikation, kan en national tilsynsmyndighed på udbyderens anmodning indrømme en undtagelse fra stk. 1, alene i det omfang det er nødvendigt og i en periode på et år, som kan forlænges. Vurderingen af bæredygtigheden af den indenlandske afregningsmodel baseres på relevante objektive faktorer, der er specifikke for udbyderen af reguleret EU-intern kommunikation samt det indenlandske pris- og indtægtsniveau.
Hvis den ansøgende udbyder har løftet den gældende bevisbyrde, fastlægger den nationale tilsynsmyndighed det maksimumprisniveau, der overstiger en eller begge lofter i stk. 1, og som er absolut nødvendig for at sikre, at udbyderens indenlandske afregningsmodel er bæredygtig. BEREC offentliggør retningslinjer vedrørende de kriterier, der skal tages i betragtning af de nationale tilsynsmyndigheder i deres vurderinger.
|
|
Artikel 5a 7.
|
Fra den 1. januar 2029 må udbydere ikke anvende forskellige detailpriser for forbrugere af indenlandsk kommunikation og EU-intern kommunikation, forudsat at der vedtages tekniske regler om beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til f.eks. bæredygtighed, rimeligt forbrug og bekæmpelse af svig. Senest den 30. juni 2028 vedtager Kommissionen efter høring af BEREC en gennemførelsesretsakt, der fastsætter disse tekniske regler, efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 5b.
|
|
Artikel 5a 8.
|
Fra den 1. januar 2025 kan udbydere på frivillig basis opfylde forpligtelsen i stk. 7 til ikke at anvende forskellige detailpriser. Disse udbydere er undtaget fra forpligtelserne i stk. 1 med forbehold af en politik om rimeligt forbrug, således at fordelene ved ensartede detailpriser for indenlandsk og EU-intern kommunikation kommer forbrugerne tidligere til gode. Med henblik herpå vedtager Kommissionen senest den 31. december 2024 efter høring af BEREC en gennemførelsesretsakt om rimeligt forbrug baseret på typiske forbrugsmønstre og foranstaltninger til bekæmpelse af svig. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 5b, stk. 2.
|
|
Artikel 5a 9.
|
Senest den 30. juni 2027 gennemgår Kommissionen efter høring af BEREC denne artikel, og på grundlag af vurderingen af dens virkning kan Kommissionen, hvis det er passende, beslutte at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag med henblik på at ændre den.
|
|
Artikel 5a 10.
|
Den i stk. 9 omhandlede vurdering skal omfatte:
a)
udviklingen i engrosomkostningerne i forbindelse med levering af EU-intern kommunikation
b)
udviklingen i konkurrencen på markedet for levering af nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester og tendensen i detailpriserne for EU-intern kommunikation i de forskellige medlemsstater
c)
udviklingen i forbrugerpræferencer og udvalget af særtilbud og bundter, for hvilke der ikke opkræves betaling på grundlag af faktisk forbrug af EU-intern kommunikation
d)
den mulige indvirkning på de nationale markeder af leveringen af nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester og navnlig på de detailpriser, der opkræves hos forbrugerne i almindelighed, under hensyntagen til omkostningerne i forbindelse med levering af EU-intern kommunikation og foranstaltningernes potentielle indvirkning på udbydernes indtægter og, hvis det er muligt, udbydernes investeringskapacitet, navnlig med henblik på den fremtidige udrulning af net i overensstemmelse med konnektivitetsmålene i afgørelse (EU) 2022/2481, hvis der ikke allerede anvendes yderligere gebyrer for EU-intern kommunikation
e)
omfanget af brugen af, tilgængeligheden af samt konkurrenceevnen for nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester eller eventuelle alternativer til EU-intern kommunikation
f)
udviklingen tarifplaner for så vidt angår EU-intern kommunikation, og navnlig i hvilken udstrækning gennemførelsen af foranstaltningerne i stk. 8 har skabt resultater i retning af en ophævelse af detailprisforskellene for forbrugerne mellem indenlandsk og EU-intern kommunikation.
|
|
Artikel 5a 11.
|
Med henblik på at foretage den i stk. 9 omhandlede vurdering indsamler BEREC regelmæssigt relevante oplysninger fra de nationale tilsynsmyndigheder. Hvis det er relevant, kan de nationale tilsynsmyndigheder levere sådanne data i samarbejde med andre kompetente myndigheder. De data, som BEREC indsamler i henhold til nærværende stykke, indberettes til Kommissionen mindst én gang om året. Kommissionen offentliggør dem. For at sikre, at BEREC kan opfylde sine forpligtelser i henhold til nærværende stykke, er udbyderne forpligtet til at samarbejde ved at indgive de ønskede data, herunder fortrolige data, til de relevante nationale myndigheder.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|