+Artikel 6 Formodning om overensstemmelse med tilgængelighedskravene
---+Artikel 6 1
---+Artikel 6 2
---+Artikel 6 3
---+Artikel 6 4
|
Artikel 6 Formodning om overensstemmelse med tilgængelighedskravene
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 6 1
|
1. Indhold af websteder og mobilapplikationer, der opfylder harmoniserede standarder eller dele heraf, hvis referencer er offentliggjort af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012, formodes at være i overensstemmelse med de i artikel 4 fastsatte tilgængelighedskrav, der er omfattet af disse standarder eller dele heraf.
|
|
Artikel 6 2
|
2. Når der ikke er offentliggjort referencer til harmoniserede standarder, jf. denne artikels stk. 1, formodes mobilapplikationers indhold, der opfylder de tekniske specifikationer eller dele heraf, at være i overensstemmelse med de i artikel 4 fastsatte tilgængelighedskrav, der er omfattet af disse tekniske specifikationer eller dele heraf.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de tekniske specifikationer, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit. Disse tekniske specifikationer skal opfylde de tilgængelighedskrav, der er fastsat i artikel 4, og skal mindst sikre et tilgængelighedsniveau, der svarer til niveauet i europæisk standard EN 301 549 V1.1.2 (2015-04).
De i dette stykkes andet afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3. Den første af disse gennemførelsesretsakter vedtages, hvis der ikke er offentliggjort referencer til de harmoniserede standarder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, senest den 23. december 2018.
|
|
Artikel 6 3
|
3. Hvis der ikke er offentliggjort referencer til de harmoniserede standarder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, formodes indhold af websteder, der opfylder de relevante krav i europæisk standard EN 301 549 V1.1.2 (2015-04) eller dele heraf, at være i overensstemmelse med de i artikel 4 fastsatte tilgængelighedskrav, der er omfattet af disse relevante krav eller dele heraf.
Hvis der ikke er offentliggjort referencer til de harmoniserede standarder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og tekniske specifikationer som omhandlet i denne artikels stk. 2 ikke findes, formodes indhold af mobilapplikationer, der opfylder de relevante krav i europæisk standard EN 301 549 V1.1.2 (2015-04) eller dele heraf, at være i overensstemmelse med de i artikel 4 fastsatte tilgængelighedskrav, der er omfattet af disse relevante krav eller dele heraf.
|
|
Artikel 6 4
|
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10 med henblik på at ændre denne artikels stk. 3 ved opdatering af henvisningerne til europæisk standard EN 301 549 V1.1.2 (2015-04) for at henvise til en nyere udgave af denne standard eller en europæisk standard, der erstatter den, når denne udgave eller standard opfylder de tilgængelighedskrav, der er fastsat i artikel 4, og mindst sikrer et tilgængelighedsniveau, der svarer til niveauet i europæisk standard EN 301 549 V1.1.2 (2015-04).
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|