Artikel 19 Artikel 478, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 575/2013: Procenter for fradrag i egentlige kernekapitalposter af betydelige investeringer i enheder i den finansielle sektor og udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet

Ved anvendelse af artikel 478, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, er den relevante procentdel med henblik på anvendelse af forordningens artikel 469, stk. 1, litra a) og c):

Ved anvendelse af artikel 478, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 er den relevante procentdel:

Som undtagelse til stk. 2 er den relevant procentdel i henhold til artikel 478, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, såfremt national lovgivning foreskriver en 10-årig udfasningsperiode:

Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på kreditinstitutter, som på datoen for denne forordnings ikrafttrædelse er omfattet af en omstruktureringsplan, der er godkendt af Kommissionen.

Hvis et kreditinstitut, som er omfattet af anvendelsesområdet for stk. 4, erhverves af eller fusionerer med et andet kreditinstitut, mens omstruktureringsplanen er ved at blive gennemført, uden at den tilsynsmæssige behandling af udskudte skatteaktiver ændrer sig, finder undtagelsen i stk. 4 anvendelse på det erhvervende kreditinstitut, det nye kreditinstitut, som er resultatet af fusionen, eller det kreditinstitut, som overtager det oprindelige kreditinstitut, i samme udstrækning, som den fandt anvendelse på det erhvervede, fusionerede eller overtagne kreditinstitut.

ECB kan tage anvendelsen af stk. 4 og 5 op til revision i 2020 på grundlag af en overvågning af situationen i disse kreditinstitutter.

Skulle der opstå uventet store konsekvenser af de fradrag, som fremgår af stk. 2 og 3, og som ECB anser for at være væsentlige, gives kreditinstitutterne tilladelse til ikke at anvende stk. 2 eller 3.

Finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse, kan kreditinstitutterne anvende de nationale bestemmelser.

Denne artikel berører ikke national lovgivning, som allerede er i kraft på datoen for denne forordnings ikrafttrædelse, såfremt den pågældende lovgivning fastsætter højere procentdele end de i stk. 1, 2 og 3 specificerede.