|
+BILAG I |
BILAG I
BILAG I Betingelser for fastsættelse af undtagelser fra grænsen for store eksponeringer i overensstemmelse med artikel 400, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 9, stk. 3, i nærværende forordning 1. Dette bilag finder anvendelse på undtagelser fra grænsen for store eksponeringer i henhold til artikel 9, stk. 3, i nærværende forordning. Ved anvendelse af artikel 9, stk. 3, anses de tredjelande, som er opført i Bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU ( 6 ), for at være ligestillet. 2. Kreditinstitutter skal lægge følgende kriterier til grund i forbindelse med vurderingen af, om en eksponering, som omhandlet i artikel 400, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013, opfylder betingelserne for en undtagelse fra grænsen for store eksponeringer i overensstemmelse med artikel 400, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
a)
For at vurdere, hvorvidt eksponeringens særlige karakter, modparten eller forbindelsen mellem kreditinstituttet og modparten fjerner eller reducerer risikoen ved eksponeringen, som omhandlet i artikel 400, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, skal kreditinstitutter lægge til grund, hvorvidt:
i)
Betingelserne i artikel 113, stk. 6, litra b), c) og e), i forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt, og navnlig, hvorvidt modparten er omfattet af de samme procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol som kreditinstituttet, og hvorvidt IT-systemerne er integrerede eller som minimum fuldt ud kompatible. Endvidere skal de lægge til grund, hvorvidt der foreligger nogen aktuelle eller forventede væsentlige praktiske eller retlige hindringer for modpartens rettidige tilbagebetaling af eksponeringen til kreditinstituttet, bortset fra i tilfælde af genopretning eller afvikling, når restriktionerne, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU ( 7 ), skal gennemføres.
ii)
de koncerninterne eksponeringer er begrundet i koncernens finansieringsstruktur og strategi.
iii)
Processen til godkendelse af en eksponering mod en koncernintern modpart samt overvågnings- og kontrolprocessen for sådanne eksponeringer, på såvel individuelt som konsolideret niveau, hvor det er relevant, svarer til dem, der anvendes ved udlån til tredjepart.
iv)
Kreditinstituttets risikoforvaltningsprocedurer, IT-system og interne rapportering gør det muligt kontinuerligt at kontrollere og sikre, at store eksponeringer mod koncernvirksomheder tilpasses til instituttets risikostrategi på niveauet for den retlige enhed og, hvor det er relevant, på konsolideret niveau.
b)
For at vurdere, om en eventuel resterende koncentrationsrisiko kan imødegås med andre lige så effektive midler, såsom de ordninger, processer og mekanismer, der er fastsat i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU, som omhandlet i artikel 400, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, skal kreditinstitutter tage højde for, hvorvidt:
i)
Kreditinstituttet har robuste processer, procedurer og kontrolmekanismer på individuelt niveau og, hvor det er relevant, på konsolideret niveau, til sikring af, at anvendelse af undtagelsen ikke medfører en koncentrationsrisiko, der ligger uden for instituttets risikostrategi og strider mod principperne om en forsvarlig intern likviditetsstyring i koncernen.
ii)
Kreditinstituttet som led i sin overordnede ramme for risikovurdering har foretaget en formel vurdering af den koncentrationsrisiko, der opstår som følge af koncerninterne eksponeringer.
iii)
Kreditinstituttet har en ramme for risikokontrol på individuelt niveau og, hvor det er relevant, på konsolideret niveau, som på passende måde overvåger de foreslåede eksponeringer.
iv)
Den opståede koncentrationsrisiko er blevet eller vil blive klart defineret i kreditinstituttets interne kapitalkravsvurderingsprocedure (ICAAP), og at den vil blive forvaltet aktivt. Ordningerne, processerne og mekanismerne til forvaltning af koncentrationsrisikoen vil blive vurderet under tilsynskontrol- og evalueringsprocessen.
v)
Der er dokumentation for, at forvaltningen af koncentrationsrisikoen er i overensstemmelse med koncernens genopretningsplan. 3. I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, kan Den Europæiske Centralbank bede kreditinstitutterne om at fremsende følgende dokumentation:
a)
En skrivelse undertegnet af kreditinstituttets retlige repræsentant, som er godkendt af ledelsesorganet, hvoraf det fremgår, at kreditinstituttet opfylder alle de betingelser for undtagelse, som er fastsat i artikel 400, stk. 2, litra c), og artikel 400, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
b)
En juridisk udtalelse, udstedt af en ekstern uafhængig tredjepart eller af en intern juridisk afdeling og godkendt af ledelsesorganet, som dokumenterer, at der ingen hindringer er som følge af gældende lovbestemmelser, herunder skattelovgivning, eller bindende aftaler for, at en modpart vil kunne tilbagebetale eksponeringer til kreditinstituttet i rette tid.
c)
En erklæring undertegnet af den retlige repræsentant og godkendt af ledelsesorganet, hvoraf det fremgår, at:
i)
der ingen praktiske hindringer er for en modparts rettidige tilbagebetaling af eksponeringer til kreditinstituttet,
ii)
de koncerninterne eksponeringer er begrundet i koncernens finansieringsstruktur og strategi.
iii)
processen til godkendelse af en eksponering mod en koncernintern modpart samt overvågnings- og kontrolprocessen for sådanne eksponeringer, på såvel niveau for den retlige enhed som konsolideret niveau, svarer til den, der anvendes ved udlån til tredjepart,
iv)
der er blevet taget højde for koncentrationsrisikoen, som opstår fra koncerninterne eksponeringer, som led i kreditinstituttets overordnede ramme for risikovurdering.
d)
Dokumentation undertegnet af den retlige repræsentant og godkendt af ledelsesorganet, hvoraf det fremgår, at kreditinstituttets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol er de samme som modpartens, og at kreditinstituttets risikoforvaltningsprocedurer, IT-system og interne rapportering gør det muligt for ledelsesorganet kontinuerligt at overvåge niveauet for den store eksponering og dens forenelighed med kreditinstituttets risikostrategi på niveau for den retlige enhed og, hvor det er relevant, konsolideret niveau, og med principperne om sund likviditetsstyring i koncernen.
e)
Dokumentation, hvoraf det fremgår, at kreditinstituttets interne kapitalkravsvurderingsprocedure klart identificerer den koncentrationsrisiko, der opstår som følge af de store koncerninterne eksponeringer, og at denne risiko forvaltes aktivt.
f)
Dokumentation, hvoraf det fremgår, at forvaltningen af koncentrationsrisikoen er i overensstemmelse med koncernens genopretningsplan. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|