+Preamble: 1
|
Preamble: 1
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1)
|
Konkurrenceevne, bæredygtighed og energisikkerhed er de overordnede mål for en stærk energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer.
|
|
(2)
|
Der er behov for sammenlignelige, opdaterede, pålidelige og harmoniserede data af høj kvalitet om de priser på naturgas og elektricitet, som de endelige kunder betaler, for at kunne udvikle Unionens energipolitik og overvåge medlemsstaternes energimarkeder.
|
|
(3)
|
Denne forordning har til formål at fastlægge en fælles ramme for europæiske statistikker, der kan danne grundlag for energipolitikker, der navnlig er rettet mod at skabe et fuldt integreret indre energimarked for kunderne. Der bør skabes større gennemsigtighed i forbindelse med energiomkostninger og -priser samt niveauet af den offentlige støtte for at forbedre markedsintegrationen. Denne forordning medfører ikke nogen harmonisering af pris- eller gebyrstrukturen på tværs af medlemsstaterne.
|
|
(4)
|
Til dato har Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/92/EF (2) udgjort en fælles ramme for udarbejdelse, indberetning og formidling af sammenlignelige statistikker over priserne på naturgas og elektricitet til kunder i industrien i Unionen.
|
|
(5)
|
Indsamlingen af data om priserne på naturgas og elektricitet til endelige kunder i husholdningssektoren er indtil videre blevet udført på et frivilligt grundlag.
|
|
(6)
|
Den øgede kompleksitet af det indre energimarked gør det stadig mere vanskeligt at skaffe pålidelige og opdaterede data om priserne på naturgas og elektricitet i mangel af retligt bindende forpligtelser til at levere sådanne data, navnlig for husholdningssektoren.
|
|
(7)
|
For at sikre indberetning af høj kvalitet for både husholdningssektoren og erhvervssektoren bør indsamlingen af begge typer data være omfattet af en retsakt.
|
|
(8)
|
I de fleste medlemsstater er data om transmissionssystemerne tilgængelige hos energireguleringsmyndighederne. Hvad angår distributionsomkostningerne er et meget større antal dataindsamlere dog involveret, og indberetningen af data anses for vanskeligere i nogle medlemsstater. I lyset af distributionsomkostningernes betydning og behovet for gennemsigtighed på området bør indsamlingen af data om priserne på naturgas og elektricitet foretages i henhold til etableret praksis inden for det europæiske statistiske system.
|
|
(9)
|
Det system for forbrugsintervaller, som Kommissionen (Eurostat) anvender i sine publikationer om priser, bør sikre gennemsigtighed på markedet samt en bred formidling af ikke-fortrolige prisdata og bør muliggøre beregningen af europæiske aggregater.
|
|
(10)
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (3) udgør referencerammen for europæiske statistikker. Ifølge nævnte forordning skal statistikker indsamles i overensstemmelse med principperne om upartiskhed, gennemsigtighed, pålidelighed, objektivitet, faglig uafhængighed og omkostningseffektivitet, samtidig med at den statistiske fortrolighed beskyttes.
|
|
(11)
|
Medlemsstaterne bør indsamle dataene om priserne på naturgas og elektricitet ved anvendelse af de mest hensigtsmæssige kilder og metoder til at indhente de nødvendige oplysninger.
|
|
(12)
|
Data om de priser på naturgas og elektricitet, som de endelige kunder betaler, bør muliggøre en sammenligning med priserne på andre energiprodukter.
|
|
(13)
|
Information om indsamling af data om priser og kvalitet bør være en del af den standardiserede indberetningsprocedure.
|
|
(14)
|
Detaljerede data om opdelingen af forbrugsintervaller og deres respektive markedsandele er en væsentlig del af statistikkerne over priserne på naturgas og elektricitet.
|
|
(15)
|
Der kan kun foretages en prisanalyse, hvis der er adgang til officielle statistikker af høj kvalitet fra medlemsstaterne, hvad angår de forskellige komponenter og delkomponenter af priserne på naturgas og elektricitet. En revideret metode til at foretage en detaljeret opdeling af de forskellige komponenter og delkomponenter af de priser på naturgas og elektricitet, som de endelige kunder betaler, vil gøre det muligt at analysere virkningen af forskellige aspekter på de endelige priser.
|
|
(16)
|
De data, der indberettes til Kommissionen (Eurostat) om priser og betingelser for salg til de endelige kunder og om opdelingen af antallet af endelige kunder efter forbrug inden for hvert forbrugsinterval, bør indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige, for at Kommissionen kan træffe afgørelse om passende foranstaltninger eller forslag vedrørende energipolitik.
|
|
(17)
|
En god forståelse af skatter, gebyrer og afgifter i hver medlemsstat er afgørende for at sikre prisgennemsigtigheden. Vigtigheden af en opdeling af dataene om netomkostninger, skatter, gebyrer og afgifter er blevet tydeliggjort.
|
|
(18)
|
Medlemsstater, hvor der er et lavt forbrug af naturgas i forhold til det samlede, endelige energiforbrug i husholdningerne, bør undtages fra pligten til at indberette data om naturgaspriser for de endelige privatkunder.
|
|
(19)
|
For at forbedre dataenes pålidelighed bør Kommissionen (Eurostat) sammen med medlemsstaterne vurdere og om nødvendigt forbedre metoderne for præcis indsamling og bearbejdning af data på en måde, der er i overensstemmelse med styringsrammen for statistikker. Derfor bør der udarbejdes regelmæssige kvalitetsrapporter, og der bør regelmæssigt gennemføres vurderinger af kvaliteten af prisdataene.
|
|
(20)
|
Baseret på en begrundet anmodning fra en medlemsstat bør Kommissionen kunne indrømme den pågældende medlemsstat undtagelser vedrørende de specifikke forpligtelser, hvor anvendelsen af forordningen vil kræve omfattende tilpasninger af den pågældende medlemsstats nationale statistiske systemer eller kan forventes at føre til en betydelig ekstra byrde for respondenterne.
|
|
(21)
|
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår formatet af og de nærmere bestemmelser for fremsendelsen af data, tekniske kvalitetssikringskrav vedrørende indholdet af standardkvalitetsrapporter samt indrømmelsen af undtagelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (4).
|
|
(22)
|
Målet for denne forordning, nemlig at etablere fælles retlige rammer for en systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker om priser på naturgas og elektricitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
|
|
(23)
|
Direktiv 2008/92/EF bør derfor ophæves.
|
|
(24)
|
Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —
|
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 26. oktober 2016.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
I. LESAY
Formand
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|