+Artikel 2 Definitioner

Artikel 2 Definitioner

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

▼M3 —————

▼B

2)

»kunde« : kunde som defineret i artikel 2, nr. 24), i direktiv 2009/73/EF

3)

»privatkunde« : privatkunde som defineret i artikel 2, nr. 25), i direktiv 2009/73/EF

4)

»væsentlig social tjeneste« : en tjeneste, der vedrører sundhedspleje, væsentlig social omsorg, beredskab, sikkerhed, uddannelse eller offentlig administration

5)

»beskyttet kunde« :

en privatkunde, som er tilsluttet et gasdistributionsnet, og derudover, hvis den pågældende medlemsstat træffer afgørelse herom, en eller flere af følgende, forudsat at de i litra a) og b) omhandlede virksomheder eller tjenester tilsammen ikke udgør mere end 20 % af det samlede årlige gasforbrug i den pågældende medlemsstat:

a) 

små eller mellemstore virksomheder, forudsat de er tilsluttet et gasdistributionsnet

b) 

en væsentlig social tjeneste, forudsat den er tilsluttet et gasdistributions- eller transmissionsnet

c) 

en fjernvarmeinstallation, i det omfang den leverer varme til privatkunder, små eller mellemstore virksomheder eller væsentlige sociale tjenester, forudsat at en sådan installation ikke kan skifte til andre brændsler end gas

6)

»solidaritetsbeskyttet kunde« :

en privatkunde, som er tilsluttet et gasdistributionsnet; »solidaritetsbeskyttet kunde« kan derudover omfatte en eller begge af følgende:

a) 

en fjernvarmeinstallation, hvis der er tale om en beskyttet kunde i den pågældende medlemsstat, og kun for så vidt som den leverer varme til privatkunder eller væsentlige sociale tjenester, bortset fra tjenester, der vedrører uddannelse og offentlig administration

b) 

en væsentlig social tjeneste, hvis der er tale om en beskyttet kunde i den pågældende medlemsstat, bortset fra tjenester, der vedrører uddannelse og offentlige administration

7)

»kompetent myndighed« : en national offentlig myndighed på regeringsplan eller en national regulerende myndighed, der er udpeget af en medlemsstat til at sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning

8)

»national regulerende myndighed« : en national regulerende myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 39, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF

9)

»naturgasvirksomhed« : naturgasvirksomhed som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2009/73/EF

10)

»gasforsyningskontrakt« : gasforsyningskontrakt som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2009/73/EF

11)

»transmission« : transmission som defineret i artikel 2, nr. 3), i direktiv 2009/73/EF

12)

»transmissionssystemoperatør« : transmissionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2009/73/EF

13)

»distribution« : distribution som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2009/73/EF

14)

»distributionssystemoperatør« : distributionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 6), i direktiv 2009/73/EF

15)

»sammenkoblingslinje« : sammenkoblingslinje som defineret i artikel 2, nr. 17), i direktiv 2009/73/EF

16)

»nødforsyningskorridorer« : EU-gasforsyningsruter, der hjælper medlemsstaterne med bedre at kunne afhjælpe virkningerne af potentielle afbrydelser af forsyning eller infrastruktur

17)

»lagerkapacitet« : lagerkapacitet som defineret i artikel 2, nr. 28), i forordning (EF) nr. 715/2009

18)

»teknisk kapacitet« : teknisk kapacitet som defineret i artikel 2, nr. 18), i forordning (EF) nr. 715/2009

19)

»uafbrydelig kapacitet« : uafbrydelig kapacitet som defineret i artikel 2, nr. 16), i forordning (EF) nr. 715/2009

20)

»afbrydelig kapacitet« : afbrydelig kapacitet som defineret i artikel 2, nr. 13), i forordning (EF) nr. 715/2009

21)

»kapacitet ved en LNG-facilitet« : kapacitet ved en LNG-facilitet som defineret i artikel 2, nr. 24), i forordning (EF) nr. 715/2009

22)

»LNG-facilitet« : LNG-facilitet som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv 2009/73/EF

23)

»lagerfacilitet« : lagerfacilitet som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv 2009/73/EF

24)

»system« : system som defineret i artikel 2, nr. 13), i direktiv 2009/73/EF

25)

»systembruger« : systembruger som defineret i artikel 2, nr. 23), i direktiv 2009/73/EF

26)

»hjælpefunktioner« : hjælpefunktioner som defineret i artikel 2, nr. 14), i direktiv 2009/73/EF.

▼M4

27)

»fyldningsforløb« : en række vejledende mellemliggende mål for de underjordiske gaslagerfaciliteter i hver medlemsstat, som repræsenterer den pågældende medlemsstats fyldningsplan i overensstemmelse med artikel 6a, stk. 7

▼M2

28)

»fyldningsmål« : et bindende mål for fyldningsniveauet for den aggregerede kapacitet i de i underjordiske gaslagerfaciliteter

29)

»strategisk oplagring« : underjordisk oplagring eller del af en underjordisk oplagring af ikkeflydende naturgas, som transmissionssystemoperatører, en enhed udpeget af medlemsstaterne eller en virksomhed indkøber, forvalter og lagrer, og som kun må frigives efter forudgående underretning eller en offentlig myndigheds tilladelse til frigivelse, og som normalt frigives i tilfælde af:

a) 

større forsyningsknaphed

b) 

en forsyningsafbrydelse eller

c) 

en erklæret nødsituation som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra c)

30)

»balanceringslager« :

ikkeflydende naturgas, som

a) 

transmissionssystemoperatører eller en enhed udpeget af medlemsstaterne indkøber, forvalter og lagrer underjordisk udelukkende med henblik på at varetage funktioner som transmissionssystemoperatører og med gasforsyningssikkerheden for øje, og

b) 

kun indgår i lastfordelingen, hvis det er nødvendigt for at holde systemet i drift under sikre og pålidelige forhold i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2009/73/EF og artikel 8 og 9 i forordning (EU) nr. 312/2014

31)

»underjordisk gaslagerfacilitet« : en lagerfacilitet som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv 2009/73/EF, som anvendes til oplagring af naturgas, herunder balanceringslagre, og som er tilsluttet et transmissions- eller distributionssystem, bortset fra sfæriske lagre eller rørlagre over jorden.

▼M3

32)

»gas« : naturgas som defineret i artikel 2, nr. 1, i direktiv (EU) 2024/1788 ( 1 ).

▼M5

33)

»take or pay-bestemmelse« : en kontraktbestemmelse, der forpligter køberen til at tage imod levering af eller alternativt betale for en bestemt minimumsmængde gas inden for en given periode, uanset om gassen rent faktisk modtages

34)

»deliver or pay-bestemmelse« : en kontraktbestemmelse, der forpligter sælgeren til at betale en kontraktmæssig bøde i tilfælde af manglende levering af gas.

▼B

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav