+Artikel 11 Erklæring af en krisesituation
---+Artikel 11 1.
---+Artikel 11 2.
---+Artikel 11 3.
---+Artikel 11 4.
---+Artikel 11 5.
---+Artikel 11 6.
---+Artikel 11 7.
---+Artikel 11 7a.
---+Artikel 11 8.
---+Artikel 11 9.

Artikel 11 Erklæring af en krisesituation

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 11 1.

Der er følgende tre kriseniveauer:

a) 

tidligt varslingsniveau (tidlig varsling): Der foreligger konkrete, alvorlige og pålidelige oplysninger om, at der kan indtræffe en hændelse, som sandsynligvis vil resultere i en betydeligt forringet gasforsyningssituation og sandsynligvis vil føre til, at alarm- eller nødsituationsniveauet udløses; det tidlige varslingsniveau kan aktiveres af en tidlig varslingsmekanisme

b) 

alarmniveau (alarm): Der opstår en gasforsyningsafbrydelse eller en usædvanlig høj gasefterspørgsel, hvilket resulterer i en betydeligt forringet gasforsyningssituation, men markedet er stadig i stand til at håndtere denne afbrydelse eller efterspørgsel uden at anvende ikkemarkedsbaserede foranstaltninger

c) 

nødsituationsniveau (nødsituation): Der forekommer en usædvanlig høj gasefterspørgsel, en betydelig gasforsyningsafbrydelse eller anden betydelig forringelse af gasforsyningssituationen, og alle relevante markedsbaserede foranstaltninger er blevet gennemført, men gasforsyningen er utilstrækkelig til at opfylde den resterende gasefterspørgsel, således at det tillige er nødvendigt at indføre ikkemarkedsbaserede foranstaltninger med henblik på navnlig at sikre gasforsyninger til beskyttede kunder i henhold til artikel 6.

Artikel 11 2.
Når den kompetente myndighed erklærer et af de i stk. 1 omhandlede kriseniveauer, underretter den øjeblikkeligt Kommissionen samt de kompetente myndigheder i de medlemsstater, som medlemsstaten, den henhører under, er direkte forbundet med, herom og giver dem alle nødvendige oplysninger, især vedrørende de foranstaltninger, den påtænker at træffe. I en nødsituation, som kan munde ud i en anmodning om bistand fra Unionen og dens medlemsstater, underretter den berørte medlemsstats kompetente myndighed uden forsinkelse Kommissionens beredskabskoordineringscenter herom.
Artikel 11 3.
Hvis en medlemsstat har erklæret en nødsituation og meddelt, at det er nødvendigt med grænseoverskridende tiltag, reduceres enhver forhøjet gasforsyningsstandard eller yderligere forpligtelse i henhold til artikel 6, stk. 2, der er pålagt naturgasvirksomheder i andre medlemsstater i samme risikogruppe, midlertidigt til det i artikel 6, stk. 1, fastsatte niveau.

Forpligtelserne i nærværende stykkes første afsnit ophører med at finde anvendelse, så snart den kompetente myndighed erklærer en nødsituation for ophævet, eller Kommissionen i overensstemmelse med stk. 8, første afsnit, konkluderer, at erklæringen af en nødsituation ikke, eller ikke længere, er berettiget.

Artikel 11 4.
Når den kompetente myndighed erklærer en nødsituation, følger den de forud fastsatte foranstaltninger som beskrevet i dens nødplan og underretter øjeblikkeligt Kommissionen og de kompetente myndigheder i risikogruppen samt de kompetente myndigheder i de medlemsstater, som medlemsstaten, den henhører under, er direkte forbundet med, om navnlig de foranstaltninger, den påtænker at træffe. I behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde kan den kompetente myndighed træffe foranstaltninger, der afviger fra nødplanen. Den kompetente myndighed underretter øjeblikkeligt Kommissionen og de kompetente myndigheder i sin risikogruppe, jf. bilag I, samt de kompetente myndigheder i de medlemsstater, som medlemsstaten, den henhører under, er direkte forbundet med, om sådanne foranstaltninger og giver en begrundelse for afvigelsen.
Artikel 11 5.
Transmissionssystemoperatøren sikrer, at når en nødsituation erklæres i en nabomedlemsstat, prioriteres kapaciteten på sammenkoblingspunkter til denne medlemsstat, uanset om den er uafbrydelig eller afbrydelig, og om den er blevet reserveret før eller under nødsituationen, i forhold til konkurrerende kapacitet ved udgangssteder til lagerfaciliteter. Systembrugeren af den prioriterede kapacitet betaler straks rimelig kompensation til systembrugeren af den uafbrydelige kapacitet for økonomiske tab som følge af prioritering, herunder en forholdsmæssig godtgørelse for omkostninger ved, at den uafbrydelige kapacitet afbrydes. Processen for fastsættelse og betaling af kompensationen må ikke berøre gennemførelsen af prioritetsreglen.
Artikel 11 6.

Medlemsstaterne og navnlig de kompetente myndigheder sikrer, at:

a) 

der ikke indføres foranstaltninger, der uberettiget indskrænker gasstrømmen på det indre marked på noget tidspunkt

b) 

der ikke indføres foranstaltninger, der sandsynligvis vil bringe gasforsyningssituationen i en anden medlemsstat i alvorlig fare, og

c) 

den grænseoverskridende adgang til infrastruktur, jf. forordning (EF) nr. 715/2009, bevares, i det omfang det er teknisk og sikkerhedsmæssigt muligt i overensstemmelse med nødplanen.

Artikel 11 7.

I en nødsituation og med rimelig grund kan en medlemsstat efter anmodning fra den relevante el- eller gastransmissionssystemoperatør beslutte at prioritere gasforsyningen til visse kritiske gasfyrede kraftværker frem for gasforsyningen til visse kategorier af beskyttede kunder, hvis den manglende gasforsyning til sådanne kritiske gasfyrede kraftværker enten:

a) 

ville kunne føre til alvorlig skade i elsystemets funktion eller

b) 

ville hindre produktionen og/eller transporten af gas.

Medlemsstaterne skal basere enhver sådan foranstaltning på risikovurderingen.

Kritiske gasfyrede kraftværker, jf. første afsnit, skal sammen med de mulige gasmængder, der ville være omfattet af en sådan foranstaltning, klart identificeres og medtages i de regionale kapitler i de forebyggende handlingsplaner og nødplanerne. De identificeres i tæt samarbejde med transmissionssystemoperatørerne af elsystemet og gassystemet i den berørte medlemsstat.

Artikel 11 7a.

Uanset artikel 6, stk. 1, 2 og 3, artikel 6b, stk. 1, tredje afsnit, litra a), artikel 6c, stk. 2, andet afsnit, litra b), og artikel 10, stk. 1, litra l), kan medlemsstaterne undtagelsesvis beslutte at træffe midlertidige foranstaltninger for at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug, navnlig når et af kriseniveauerne i henhold til nærværende artikels stk. 1 eller en nødsituation på regionalt plan eller EU-niveau i henhold til artikel 12 erklæres. Sådanne midlertidige foranstaltninger begrænses til ikkevæsentligt gasforbrug og tager hensyn til følgende elementer:

a) 

en afbrydelses virkninger for forsyningskæder, der har afgørende betydning for samfundet

b) 

de mulige negative virkninger i andre medlemsstater, navnlig for forsyningskæderne i efterfølgende sektorled, der har afgørende betydning for samfundet

c) 

potentielle langvarige skader på industrielle anlæg

d) 

mulighederne for at reducere forbruget og substituere produkter i Unionen.

Sådanne undtagelsesvise foranstaltninger kan kun træffes, efter at de kompetente myndigheder har foretaget en vurdering med hensyn til betingelserne for fastlæggelse af sådanne ikkevæsentlige gasmængder.

Som følge af de foranstaltninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, skal reduktion af sårbare kunders ikkevæsentlige gasforbrug som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 26 i direktiv (EU) 2024/1788 undgås.

Artikel 11 8.
Kommissionen verificerer så hurtigt som muligt, men senest fem dage efter at have modtaget de i stk. 2 omhandlede oplysninger fra den kompetente myndighed, om erklæringen af en nødsituation er berettiget i henhold til stk. 1, litra c), og om de foranstaltninger, der er truffet, så nært som muligt følger de foranstaltninger, der er beskrevet i nødplanen, ikke pålægger naturgasvirksomheder en urimelig byrde og er i overensstemmelse med stk. 6. Kommissionen kan efter anmodning fra en anden kompetent myndighed, naturgasvirksomheder eller på eget initiativ anmode den kompetente myndighed om at ændre de foranstaltninger, som er i modstrid med de betingelser, der er omhandlet i dette stykkes første punktum. Kommissionen kan endvidere anmode den kompetente myndighed om at erklære en nødsituation for ophævet, hvis den konkluderer, at erklæringen af en nødsituation ikke, eller ikke længere, er berettiget i henhold til stk. 1, litra c).

Senest tre dage efter underretningen om Kommissionens anmodning ændrer den kompetente myndighed foranstaltningerne og underretter Kommissionen herom eller underretter Kommissionen om begrundelsen for, at den er uenig i anmodningen. I sidstnævnte tilfælde kan Kommissionen inden for tre dage efter at være blevet informeret ændre sin anmodning eller trække den tilbage eller, med henblik på at behandle spørgsmålet, indkalde den kompetente myndighed eller, hvor det er relevant, de berørte kompetente myndigheder, og, hvis Kommissionen finder det nødvendigt, Gaskoordinationsgruppen. Kommissionen giver sin detaljerede begrundelse for anmodningen om ændring af foranstaltningen. Den kompetente myndighed tager fuldt ud hensyn til Kommissionens holdning. Hvis den kompetente myndigheds endelige afgørelse afviger fra Kommissionens holdning, giver den kompetente myndighed en begrundelse for denne afgørelse.

Artikel 11 9.
Når den kompetente myndighed erklærer et af de i stk. 1 omhandlede kriseniveauer for ophævet, underretter den Kommissionen samt de kompetente myndigheder i de medlemsstater, som medlemsstaten, den henhører under, er direkte forbundet med, herom.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav