+Artikel 12 Reaktioner på nødsituationer på regionalt niveau og EU-niveau
---+Artikel 12 1.
---+Artikel 12 2.
---+Artikel 12 3.
---+Artikel 12 4.
---+Artikel 12 5.
---+Artikel 12 6.
---+Artikel 12 7.
---+Artikel 12 8.
|
Artikel 12 Reaktioner på nødsituationer på regionalt niveau og EU-niveau
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 12 1.
|
Kommissionen kan efter anmodning fra en kompetent myndighed, der har erklæret en nødsituation, og efter at have foretaget en verifikation i henhold til artikel 11, stk. 8, erklære en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau. Kommissionen skal, i det omfang det er relevant, erklære en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau efter anmodning fra mindst to kompetente myndigheder, der har erklæret en nødsituation, og efter at have foretaget en verifikation i henhold til artikel 11, stk. 8, og såfremt der er en sammenhæng mellem årsagerne til sådanne nødsituationer. I alle tilfælde, hvor Kommissionen erklærer en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau, indhenter Kommissionen synspunkter fra og tager behørigt hensyn til alle relevante oplysninger fra de øvrige kompetente myndigheder, idet den anvender de kommunikationsmidler, der er bedst egnede i den givne situation. Når Kommissionen efter en vurdering beslutter, at der ikke længere er tilstrækkeligt grundlag for en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau, erklærer den nødsituationen på regionalt niveau eller EU-niveau for ophævet og begrunder sin afgørelse og underretter Rådet herom.
|
|
Artikel 12 2.
|
Kommissionen indkalder Gaskoordinationsgruppen, så snart den erklærer en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau.
|
|
Artikel 12 3.
|
I tilfælde af en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau koordinerer Kommissionen de kompetente myndigheders foranstaltninger under fuld hensyntagen til de relevante oplysninger fra og resultaterne af høringen af Gaskoordinationsgruppen. Kommissionen skal især:
a)
sikre, at der udveksles oplysninger
b)
sikre, at foranstaltninger på medlemsstatsniveau og regionalt niveau er forenelige og effektive i forhold til EU-niveauet
c)
koordinere foranstaltningerne over for tredjelande.
|
|
Artikel 12 4.
|
Kommissionen kan indkalde en kriseledelsesgruppe bestående af de kriseledere, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra g), fra de medlemsstater, der berøres af nødsituationen. Kommissionen kan med kriseledernes samtykke indbyde andre relevante aktører til at deltage. Kommissionen sikrer, at Gaskoordinationsgruppen regelmæssigt modtager oplysninger om arbejdet i kriseledelsesgruppen.
|
|
Artikel 12 5.
|
Medlemsstaterne og navnlig de kompetente myndigheder sikrer, at:
a)
der ikke indføres foranstaltninger, der uberettiget indskrænker gasstrømmen på det indre marked på noget tidspunkt, navnlig gasstrømmen til de berørte markeder
b)
der ikke indføres foranstaltninger, der sandsynligvis vil bringe gasforsyningssituationen i en anden medlemsstat i alvorlig fare, og
c)
den grænseoverskridende adgang til infrastruktur, jf. forordning (EF) nr. 715/2009, bevares, i det omfang det er teknisk og sikkerhedsmæssigt muligt i overensstemmelse med nødplanen.
|
|
Artikel 12 6.
|
Hvis Kommissionen efter anmodning fra en kompetent myndighed eller en naturgasvirksomhed eller på eget initiativ fastslår, at i en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau foranstaltninger truffet af en medlemsstat eller en kompetent myndighed eller en naturgasvirksomheds adfærd er i modstrid med stk. 5, anmoder Kommissionen den pågældende medlemsstat eller kompetente myndighed om at ændre foranstaltningen eller gribe ind for at sikre overholdelse af stk. 5, idet den underretter medlemsstaten eller den kompetente myndighed om begrundelsen herfor. Der tages behørigt hensyn til nødvendigheden af, at gassystemet til enhver tid fungerer sikkert. Senest tre dage efter underretningen om Kommissionens anmodning ændrer medlemsstaten eller den kompetente myndighed sin foranstaltning og underretter Kommissionen herom eller underretter Kommissionen om begrundelsen for, at den er uenig i anmodningen. I sidstnævnte tilfælde kan Kommissionen inden for tre dage efter at være blevet informeret ændre sin anmodning eller trække den tilbage eller indkalde medlemsstaten eller den kompetente myndighed og, hvis Kommissionen finder det nødvendigt, Gaskoordinationsgruppen med henblik på at behandle spørgsmålet. Kommissionen giver en detaljeret begrundelse for sin anmodning om ændring af foranstaltningen. Medlemsstaten eller den kompetente myndighed ændrer sin foranstaltning eller træffer foranstaltninger for at sikre overholdelse af stk. 5, i det omfang det er teknisk og sikkert muligt af hensyn til gassystemets integritet. Medlemsstaten eller den kompetente myndighed informerer Kommissionens om de vedtagne foranstaltninger.
|
|
Artikel 12 7.
|
Kommissionen opstiller efter høring af Gaskoordinationsgruppen en permanent reserveliste med henblik på en tilsynstaskforce bestående af eksperter fra industrien og repræsentanter for Kommissionen. Tilsynstaskforcen kan indsættes uden for Unionen efter behov og overvåger og rapporterer om gasstrømme til Unionen i samarbejde med leverandør- og transittredjelande.
|
|
Artikel 12 8.
|
Den kompetente myndighed forelægger Kommissionens beredskabskoordineringscenter oplysninger om eventuelle behov for bistand. Beredskabskoordineringscenteret vurderer situationen i sin helhed og rådgiver om, hvilken bistand der bør ydes til de mest påvirkede medlemsstater og, hvor det er relevant, til tredjelande.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|