+Artikel 13a 2.
|
Artikel 13a 2.
Den medlemsstat, der anmoder om solidaritet i henhold til artikel 13, kan samtidig sende en anmodning om et frivilligt bidrag på grundlag af markedsbaserede foranstaltninger til en eller flere andre indirekte forbundne medlemsstater for at søge det mest fordelagtige tilbud eller den mest fordelagtige kombination af tilbud på grundlag af omkostningerne, leveringshastigheden, pålideligheden og diversificeringen af gasforsyningerne i henhold til artikel 13, stk. 4. Anmodninger i henhold til denne artikels første afsnit indgives dels til de indirekte forbundne medlemsstater, der potentielt kan levere gasmængder på grundlag af frivillige foranstaltninger, dels til Kommissionen og de kriseledere, der er udpeget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra g), mindst 48 timer før den angivne leveringstid for gas. Disse anmodninger skal mindst indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 8b, første afsnit. Medlemsstater, der modtager anmodningen i henhold til denne artikels første afsnit, besvarer den anmodende medlemsstat og underretter Kommissionen og de kriseledere, der er udpeget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra g), inden for 18 timer, med angivelse af hvorvidt de kan tilbyde gasmængder på grundlag af frivillige foranstaltninger. Besvarelsen skal mindst indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 8a. Medlemsstaterne kan reagere ved at angive, at de ikke er i stand til at bidrage ved hjælp af markedsbaserede foranstaltninger.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|