+Artikel 23 1.

Artikel 23 1.

For at fremme brug af vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren forhøjer hver medlemsstat andelen af vedvarende energi i denne sektor med mindst 0,8 procentpoint som et årligt gennemsnit beregnet for perioden 2021-2025 og med mindst 1,1 procentpoint som et årligt gennemsnit beregnet for perioden 2026-2030 med udgangspunkt i andelen af vedvarende energi i varme- og kølesektoren i 2020 udtrykt som den nationale andel af det endelige bruttoenergiforbrug og beregnet i overensstemmelse med metoden i artikel 7.

Medlemsstaterne kan medregne overskudsvarme og -kulde i de gennemsnitlige årlige forhøjelser, der er omhandlet i første afsnit, op til en grænse på 0,4 procentpoint Hvis de beslutter at gøre dette, øges den gennemsnitlige årlige stigning med halvdelen af de anvendte procentpoint for overskudsvarme og -kulde medregnet op til en øvre grænse på 1,0 procentpoint for perioden 2021-2025 og på 1,3 procentpoint for perioden 2026-2030.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres hensigt om at medregne overskudsvarme og -kulde og den anslåede mængde i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges i henhold til artikel 3 og 14 i forordning (EU) 2018/1999. Ud over de årlige minimumsforhøjelser i procentpoint, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, bestræber hver medlemsstat sig på at øge andelen af vedvarende energi i dens varme- og kølesektor med de yderligere vejledende procentpoint, der er fastsat i bilag Ia til nærværende direktiv.

Medlemsstaterne kan medregne elektricitet fra vedvarende energikilder, der anvendes til opvarmning og køling, i den årlige gennemsnitlige forhøjelse, der er fastsat i første afsnit, op til en grænse på 0,4 procentpoint, forudsat at varme- og køleenhedens effektivitet er højere end 100 %. Hvis de beslutter at gøre dette, øges den gennemsnitlige årlige forhøjelse med halvdelen af denne elektricitet fra vedvarende energikilder udtrykt i procentpoint op til en øvre grænse på 1,0 procentpoint for perioden 2021-2025 og på 1,3 procentpoint for perioden 2026-2030.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres hensigt om at medregne elektricitet fra vedvarende energikilder, der anvendes til opvarmning og køling ved hjælp af varme- og kuldeproducerende enheder med en effektivitet på over 100 %, i den årlige forhøjelse, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit. Medlemsstaterne medregner den anslåede kapacitet med hensyn til vedvarende elektricitet ved varme- og kuldeproducerende enheder med en effektivitet på over 100 % i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner forelagt i henhold til artikel 3 og 14 i forordning (EU) 2018/1999. Medlemsstaterne medtager den mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, der anvendes til opvarmning og køling fra varme- og kuldeproducerende enheder med en effektivitet på over 100 %, i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter forelagt i henhold til nævnte forordnings artikel 17.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav