|
+Artikel 23 2. |
Artikel 23 2.►M2 Med henblik på nærværende artikels stk. 1 kan hver medlemsstat ved beregningen af sin andel af vedvarende energi i varme- og kølesektoren og sin årlige gennemsnitlige forhøjelse i overensstemmelse med nævnte stykke, herunder den yderligere vejledende forhøjelse i bilag Ia: ◄ ▼M2 —————
b)
for så vidt dens andel af vedvarende energi i varme- og kølesektoren er over 60 %, anse en sådan andel for at opfylde den gennemsnitlige årlige forhøjelse, og
c)
for så vidt dens andel af vedvarende energi i varme- og kølesektoren er på over 50 % og op til 60 %, anse en sådan andel for at opfylde halvdelen af den gennemsnitlige årlige forhøjelse. Når de træffer beslutninger om hvilke foranstaltninger, der skal vedtages for at udnytte vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren, kan medlemsstaterne tage hensyn til omkostningseffektivitet, som afspejler strukturelle hindringer som følge af den høje andel af naturgas eller køling eller af en spredt bebyggelsesstruktur med lav befolkningstæthed. Hvis disse foranstaltninger medfører en lavere gennemsnitlig årlig forhøjelse end den, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, offentliggør medlemsstaterne den, f.eks. ved hjælp af deres nationale energi- og klimapolitiske statusrapporter i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) 2018/1999, og fremsender en begrundelse, herunder for valget af foranstaltninger som omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit, til Kommissionen. Medlemsstaterne skal navnlig oplyse ejere og lejere af bygninger og SMV'er om omkostningseffektive foranstaltninger og finansielle instrumenter for at forbedre anvendelsen af vedvarende energi i opvarmnings- og kølingssystemer. Medlemsstaterne skal stille disse oplysninger til rådighed via tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsværktøjer. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|