+Artikel 25 Stigning i anvendelsen af vedvarende energi og reduktion af drivhusgasintensiteten i transportsektoren
---+Artikel 25 1.
---+Artikel 25 2.
---+Artikel 25 3.
---+Artikel 25 4.
|
Artikel 25 Stigning i anvendelsen af vedvarende energi og reduktion af drivhusgasintensiteten i transportsektoren
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 25 1.
|
Hver medlemsstat pålægger brændstofleverandørerne en forpligtelse til at sikre, at:
a)
mængden af vedvarende brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til transportsektoren, fører til:
i)
en andel af vedvarende energi i transportsektorens endelige energiforbrug på mindst 29 % senest i 2030, eller
ii)
en reduktion af drivhusgasintensiteten på mindst 14,5 % senest i 2030 sammenlignet med det referencescenarie, der er fastsat i artikel 27, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med en vejledende forløbskurve fastsat af medlemsstaten
b)
den kombinerede andel af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, og af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i den energi, der leveres til transportsektoren, er mindst 1 % i 2025 og 5,5 % i 2030, hvoraf en andel på mindst 1 procentpoint er fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse i 2030.
Medlemsstaterne tilskyndes til at fastsætte differentierede mål for avancerede biobrændstoffer og biogas produceret på basis af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, på nationalt plan med henblik på at opfylde forpligtelsen fastsat i nærværende stykkes første afsnit, litra b), på en sådan måde, at der tilskyndes til udvikling og udbredelse af begge brændstoffer. Medlemsstater med søhavne skal bestræbe sig på at sikre, at andelen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i 2030 udgør mindst 1,2 % af den samlede mængde energi, der leveres til søtransportsektoren. Medlemsstaterne skal i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter forelagt i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999, aflægge rapport om andelen af vedvarende energi i transportsektorens endelige energiforbrug, herunder til søtransportsektoren, og om reduktionen af drivhusgasintensiteten. Hvis listen over råprodukter, der er opført i del A i bilag IX ændres i overensstemmelse med artikel 28, stk. 6, kan medlemsstaterne øge deres minimumsandel af avancerede biobrændstoffer og biogas, der er produceret på basis af disse råprodukter, i den energi, der leveres til transportsektoren, tilsvarende.
|
|
Artikel 25 2.
|
Ved beregningen af de mål, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a), og de andele, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b):
a)
tager medlemsstaterne også hensyn til vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, når de anvendes som mellemprodukt til produktion af:
i)
konventionelle transportbrændstoffer eller
ii)
biobrændstoffer, forudsat at den reduktion af drivhusgasemissionerne, der opnås ved at anvende vedvarende brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse, ikke medregnes i beregningen af drivhusgasemissionsbesparelserne i forbindelse med biobrændstofferne
b)
kan medlemsstaterne tage hensyn til biogas, der tilføres den nationale gastransmissions- og distributionsinfrastruktur.
|
|
Artikel 25 3.
|
Ved beregningen af målene fastsat i stk. 1, første afsnit, litra a), kan medlemsstaterne tage hensyn til genanvendt kulstofbrændsel. Ved udformningen af forpligtelsen for brændstofleverandører kan medlemsstaterne:
a)
undtage brændstofleverandører, der leverer elektricitet eller vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra forpligtelsen til at overholde minimumsandelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, for så vidt angår disse brændstoffer
b)
fastsætte forpligtelsen ved hjælp af foranstaltninger rettet mod mængder, energiindhold eller drivhusgasemissioner
c)
skelne mellem forskellige energibærere
d)
skelne mellem søtransportsektoren og andre sektorer.
|
|
Artikel 25 4.
|
Medlemsstaterne indfører en mekanisme, der gør det muligt for brændstofleverandører på deres område at udveksle kreditter til levering af vedvarende energi til transportsektoren. Økonomiske aktører, der leverer elektricitet fra vedvarende energikilder til elektriske køretøjer via offentlige ladestandere, modtager kreditter, uanset om de økonomiske aktører er underlagt den forpligtelse, som medlemsstaten har fastsat for brændstofleverandører, og kan sælge disse kreditter til brændstofleverandører, som har ret til at anvende kreditterne til at opfylde forpligtelsen i stk. 1, første afsnit. Medlemsstaterne kan medtage private ladestandere i denne mekanisme, hvis det kan påvises, at den elektricitet fra vedvarende energikilder, der leveres til disse private ladestandere, udelukkende anvendes til elektriske køretøjer.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|