+Artikel 26 Særlige regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder
---+Artikel 26 1.
---+Artikel 26 2.
|
Artikel 26 Særlige regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 26 1.
|
Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og af minimumsandelen af vedvarende energi og målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), må bidraget fra biobrændstoffer og biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, hvor de er produceret af fødevare- og foderafgrøder, ikke være mere end et procentpoint højere end andelen af sådanne brændstoffer i den pågældende medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug i transportsektoren i 2020 med højst 7 % af det endelige energiforbrug i transportsektoren i den pågældende medlemsstat. Hvis dette bidrag er under 1 % i en medlemsstat, kan bidraget forhøjes til højst 2 % af det endelige energiforbrug i vej- og jernbanetransportsektorerne. Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere grænse og med henblik på artikel 29, stk. 1, skelne mellem forskellige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder, idet der tages hensyn til den bedste tilgængelige dokumentation vedrørende indirekte ændringer i arealanvendelsen. Medlemsstaterne kan f.eks. fastsætte en lavere grænse for andelen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassemassebrændsler baseret på fødevare- eller foderafgrøder, som er produceret af olieholdige afgrøder. Hvor andelen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, der er produceret af fødevare- og foderafgrøder, i en medlemsstat begrænses til en andel på mindre end 7 %, eller hvor en medlemsstat beslutter at begrænse andelen yderligere, kan den pågældende medlemsstat reducere minimumsandelen af vedvarende energi eller målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), i overensstemmelse hermed, i lyset af det bidrag, disse brændstoffer ville have ydet med hensyn til minimumsandelen af vedvarende energi eller drivhusgasemissionsbesparelser. Med henblik på målet for reduktion af drivhusgasintensiteten betragter medlemsstaterne disse brændstoffer som en besparelse på 50 % drivhusgasemissioner.
|
|
Artikel 26 2.
|
Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og minimumsandelen af vedvarende energi og målet for reduktion af drivhusgasintensiteten omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), må andelen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, og som er produceret af fødevare- og foderafgrøder, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, ikke overstige forbrugsniveauet for sådanne brændstoffer i denne medlemsstat i 2019, medmindre de er certificeret som værende biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen i henhold til nærværende stykke. Fra den 31. december 2023 og indtil senest 31. december 2030 mindskes denne grænse gradvist til 0 %. Senest den 1. februar 2019 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om status med hensyn til produktionsudvidelsen af de relevante fødevare- og foderafgrøder på verdensplan. Senest den 1. februar 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 som supplement til dette direktiv ved at fastlægge kriterierne for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen og fastsætte de råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. Rapporten og den ledsagende delegerede retsakt baseres på de bedste tilgængelige videnskabelige data. Senest den 1. september 2023 reviderer Kommissionen de kriterier, der er indeholdt i den i nærværende stykkes fjerde afsnit omhandlede delegerede retsakt, på grundlag af de bedste tilgængelige videnskabelige data og vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 for at ændre disse kriterier, såfremt det er relevant, og supplere dette direktiv ved at medtage udviklingsforløbet med henblik på gradvist at mindske bidraget til de overordnede EU-mål fastsat i artikel 3, stk. 1, og til minimumsandelen af vedvarende energi og målet for reduktion af drivhusgasintensiteten, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra a), fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, som er produceret af råprodukter, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. Denne revision baseres på en revideret udgave af den rapport om udvidelse af arealet for indvinding af råprodukter, der forelægges i overensstemmelse med nærværende stykkes tredje afsnit. Denne rapport skal navnlig vurdere, om tærsklen for den maksimale andel af den gennemsnitlige årlige udvidelse af det globale produktionsområde i store kulstoflagre bør nedsættes på grundlag af objektive og videnskabeligt baserede kriterier og under hensyntagen til Unionens klimamål og -forpligtelser. Hvis det er relevant, ændrer Kommissionen de kriterier, der er fastsat i den delegerede retsakt, der er omhandlet i fjerde afsnit, på grundlag af udfaldet af den vurdering, der er omhandlet i femte afsnit. Kommissionen gennemgår fortsat hvert tredje år efter vedtagelsen af den i fjerde afsnit omhandlede delegerede retsakt de data, der ligger til grund for den delegerede retsakt. Kommissionen ajourfører denne delegerede retsakt, når det er nødvendigt i lyset af udviklingen i omstændighederne og den seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|