|
+Artikel 2 7. |
Artikel 2 7.Medlemsstaterne kan beslutte at meddele dispensation fra denne forordning for konstruktion, vedligeholdelse og drift af en flyveplads og det sikkerhedsrelaterede udstyr, der anvendes på den pågældende flyveplads, hvis flyvepladsen højst betjener 10 000 passagerer ved erhvervsmæssig lufttransport om året og højst håndterer 850 godsbevægelser om året, under forudsætning af at de berørte medlemsstater sikrer, at en sådan dispensation ikke er til hinder for opfyldelsen af de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 33. Fra den dato, der er fastsat i den pågældende beslutning om dispensation, er konstruktion, vedligeholdelse og drift af den pågældende flyveplads, det sikkerhedsrelaterede udstyr og flyvepladsens groundhandlingtjenester og forpladstjenester (AMS) ikke længere omfattet af denne forordning eller de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf. Den berørte medlemsstat skal straks underrette Kommissionen og agenturet om sin beslutning om dispensation og begrundelsen for vedtagelsen deraf. Hvis Kommissionen efter at have hørt agenturet finder, at en sådan dispensation ikke overholder betingelserne i første afsnit, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter dens afgørelse herom. Efter underretning om sådanne gennemførelsesretsakter til en berørt medlemsstat skal den berørte medlemsstat straks ændre eller tilbagekalde dens beslutning om dispensation og underrette Kommissionen og agenturet herom. Medlemsstaterne underretter også Kommissionen og agenturet om de dispensationer, som de har indrømmet i henhold til artikel 4, stk. 3b, i forordning (EF) nr. 216/2008. Medlemsstaterne foretager årligt en gennemgang af antallet af bevægelser på flyvepladser, der er omfattet af en dispensation i henhold til dette stykke eller artikel 4, stk. 3b, i forordning (EF) nr. 216/2008. Hvis det ved gennemgangen konstateres, at en af de pågældende flyvepladser betjente mere end 10 000 passagerer ved erhvervsmæssig lufttransport om året eller håndterede mere end 850 godsbevægelser om året i tre på hinanden følgende år, tilbagekalder den berørte medlemsstat dispensationen af den pågældende flyveplads. Den underretter i så fald Kommissionen og agenturet herom. Agenturet registrerer i det register, der er omhandlet i artikel 74, alle beslutninger og afgørelser fra Kommissionen og medlemsstaterne, som der gives underretning om i henhold til dette stykke. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|