+Artikel 31 1.

Artikel 31 1.

For at sikre ensartet gennemførelse og opfyldelse af de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 29, vedrørende operation af de luftfartøjer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), bortset fra ubemandede luftfartøjer, vedtager Kommissionen, på grundlag af principperne i artikel 4 og med henblik på opfyldelse af målene i artikel 1, gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede bestemmelser vedrørende:

a) 

de specifikke regler og procedurer for operation af luftfartøjer i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 29

b) 

reglerne og procedurerne for udstedelse, opretholdelse, ændring, begrænsning, suspension eller tilbagekaldelse af de certifikater, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, litra b), og for de situationer, hvor der skal kræves sådanne certifikater

c) 

de regler og procedurer, der gælder, når luftfartøjsoperatører afgiver den erklæring, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, litra a), og for de situationer, hvor der skal kræves sådanne erklæringer

d) 

de beføjelser og det ansvar, der tildeles indehavere af certifikater som omhandlet i artikel 30, stk. 1, litra b), og luftfartøjsoperatører, der afgiver erklæringer, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, litra a)

e) 

de supplerende krav, der er nødvendige for at sikre opfyldelsen af de i artikel 29 omhandlede krav gældende for luftfartøjsoperatører, der er etableret, har hjemsted eller hovedforretningssted i et område, hvor traktaterne finder anvendelse, når de pågældende luftfartsoperatører indgår code sharing-aftaler eller leaseaftaler, eller hvis de opererer med et luftfartøj, der er registreret i et tredjeland

f) 

reglerne og procedurerne for luftfartøjsoperatørerne i artikel 30, stk. 1, for så vidt angår udarbejdelse af en minimumsudstyrsliste (MEL) eller et tilsvarende dokument, og for de situationer, hvor den kræves

g) 

reglerne og procedurerne, hvorefter et luftfartøj skal være udstyret med det nødvendige sikkerhedsrelaterede udstyr og de nødvendige instrumenter, herunder de flight recorders og/eller de midler, der er omhandlet i artikel 30, stk. 7, og reglerne og procedurerne for sikring, beskyttelse, anvendelse og, hvis det er relevant, sikker transmission af de pågældende data.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 127, stk. 3.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav