+Artikel 41 Leverandører af ATM/ANS
---+Artikel 41 1.
---+Artikel 41 2.
---+Artikel 41 3.
---+Artikel 41 3a.
---+Artikel 41 4.
---+Artikel 41 5.
---+Artikel 41 6.

Artikel 41 Leverandører af ATM/ANS

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 41 1.
Der kræves et certifikat for leverandører af ATM/ANS.
Artikel 41 2.
Certifikatet, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, udstedes på anmodning, når ansøgeren har godtgjort, at vedkommende overholder de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 43, og som er vedtaget for at sikre opfyldelse af de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 40.
Artikel 41 3.
Det præciseres i certifikatet, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, hvilke beføjelser der tildeles. Certifikatet kan ændres for at tilføje eller fjerne beføjelser, jf. de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 43, stk. 1, første afsnit, litra b).
Artikel 41 3a.

Certifikatet, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, kan være underlagt objektivt begrundede, ikkediskriminerende, forholdsmæssige og gennemskuelige betingelser. Disse betingelser kan, hvor det er relevant, vedrøre:

a) 

afgrænsning eller restriktioner med hensyn til udøvelse af andre tjenester end dem, der vedrører udøvelsen af luftfartstjenester

b) 

kontrakter, aftaler eller andre ordninger mellem leverandøren af ATM/ANS og en tredjepart, som vedrører tjenesterne

c) 

forelæggelse af de oplysninger, der med rimelighed kan kræves med henblik på verificering af de krav til certifikatet, der er fastsat i denne artikel, og

d) 

alle andre retlige betingelser, som ikke er specifikke for luftfartstjenester, f.eks. betingelser, der vedrører suspension eller tilbagekaldelse af certifikatet.

Artikel 41 4.
Certifikatet, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, kan begrænses, suspenderes eller tilbagekaldes, hvis indehaveren ikke længere opfylder reglerne og procedurerne for udstedelse og opretholdelse af et sådant certifikat, jf. de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 43, stk. 1, første afsnit, litra b).
Artikel 41 5.
Uanset denne artikels stk. 1, og hvis dette er tilladt i medfør af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 43, kan medlemsstaterne beslutte, at leverandører af flyveinformationstjenester kan afgive erklæring om, at de har kvalifikationerne og midlerne til i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 40, at påtage sig det ansvar, der er forbundet med leveringen af disse tjenester. I så fald underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen, agenturet og de øvrige medlemsstater om sin beslutning herom.
Artikel 41 6.

Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne indrømme dispensationer for leverandører af ATM/ANS fra kravet om, at de skal være i besiddelse af et certifikat, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

leverandøren har sit hovedforretningssted uden for de områder, som medlemsstaterne er ansvarlige for i henhold til Chicagokonventionen

b) 

den pågældende leverandørs levering af ATM/ANS vedrører lufttrafik i små mængder i en begrænset del af det luftrum, som den medlemsstat, der indrømmer dispensationen, er ansvarlig for, og hvor denne del af luftrummet grænser op til et luftrum, som et tredjeland er ansvarligt for

c) 

et krav til leverandøren om at godtgøre, at vedkommende overholder de regler, der er omhandlet i stk. 1, ville kræve en uforholdsmæssigt stor indsats fra den pågældende leverandørs side i lyset af arten af og risikoen i forbindelse med den pågældende aktivitet, som den udfører i det pågældende luftrum

d) 

den pågældende medlemsstat har for leverandørens levering af ATM/ANS fastsat regler og procedurer, der i overensstemmelse med internationale standarder og international anbefalet praksis og under hensyn til de særlige omstændigheder i den foreliggende sag sikrer et acceptabelt sikkerhedsniveau og opfyldelse af de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 40, og har opstillet hensigtsmæssige og effektive midler og ordninger for tilsyn og håndhævelse for at sikre overholdelsen af disse regler og procedurer

e) 

dispensationens anvendelsesområde er klart defineret, og dispensationen er begrænset til det strengt nødvendige; overstiger dispensationens varighed fem år, skal den tages op til regelmæssig revision med passende mellemrum, og dispensationen anvendes på en ikkediskriminerende måde.

Hvis en medlemsstat agter at indrømme en sådan dispensation, underretter den Kommissionen og agenturet om sin hensigt ledsaget af alle relevante oplysninger.

Kommissionen vedtager efter høring af agenturet gennemførelsesretsakter, der indeholder dens afgørelse om, hvorvidt betingelserne i dette stykkes første afsnit er opfyldt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 127, stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og registreres af agenturet i det register, der er omhandlet i artikel 74.

Den berørte medlemsstat indrømmer først dispensationen, hvis de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i tredje afsnit, indeholder en positiv afgørelse herom. Den inddrager dispensationen, hvis den, navnlig gennem den regelmæssige revision, jf. første afsnit, litra e), bliver bekendt med, at betingelserne i første afsnit ikke længere er opfyldt. Den underretter i så fald straks Kommissionen og agenturet om indrømmelsen af en dispensation og, hvis det er relevant, om resultatet af disse revisioner og eventuelle inddragelser.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav