|
+Artikel 62 4. |
Artikel 62 4.Ansvaret for de certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der er omhandlet i stk. 2, fordeles i overensstemmelse med nærværende stykke. Agenturet er ansvarligt for de opgaver, der er tillagt det i henhold til artikel 77-82, og hvor det har fået tildelt disse opgaver i henhold til artikel 64 og 65. I de tilfælde, hvor en medlemsstat indrømmer en dispensation i henhold til artikel 41, stk. 6, finder artikel 80, stk. 1, litra a), dog ikke længere anvendelse, og den pågældende medlemsstat er ansvarlig for tilsyn og håndhævelse vedrørende den pågældende leverandør af ATM/ANS som omhandlet i nævnte dispensation. Den kompetente nationale myndighed i den medlemsstat, hvor flyvepladsen ligger, er ansvarlig for disse opgaver vedrørende certifikatet til flyvepladser som omhandlet i artikel 34, stk. 1, og certifikatet til flyvepladsoperatører som omhandlet i artikel 37, stk. 1. Den pågældende nationale kompetente myndighed er også ansvarlig for tilsyns- og håndhævelsesopgaver vedrørende organisationer, der er ansvarlige for levering af groundhandlingtjenester og forpladstjenester (AMS) på den pågældende flyveplads. I alle andre tilfælde ligger ansvaret for disse opgaver hos den kompetente nationale myndighed i den medlemsstat, hvor den fysiske eller juridiske person, som ansøger om et certifikat eller afgiver erklæring, har sit hovedforretningssted eller, hvis den pågældende person ikke har noget hovedforretningssted, hvor personen har sin bopæl eller sit hjemsted, medmindre effektiv udførelse af certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaverne kræver, at den pågældende tildeles en kompetent national myndighed i en anden medlemsstat i overensstemmelse med de detaljerede regler, der er omhandlet i stk. 14, litra d). Hvis de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 15, imidlertid fastsætter det,
a)
er flyvelæger, flyvemedicinske centre og alment praktiserende læger ansvarlige for udstedelse af helbredsbeviser til piloter som omhandlet i artikel 21, stk. 1, og helbredsbeviser til flyveledere som omhandlet i artikel 49, stk. 1
b)
er organisationer, der uddanner kabinebesætninger, og som har fået udstedt en godkendelse i henhold til artikel 24, og luftfartøjsoperatører, som har fået udstedt et certifikat i henhold til artikel 30, ansvarlige for udstedelse af beviser til kabinebesætninger som omhandlet i artikel 22. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|