|
+Artikel 62 13. |
Artikel 62 13.For så vidt angår agenturets certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver i henhold til denne forordning tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 128, der fastsætter detaljerede regler vedrørende:
a)
betingelserne for udførelse af certificering og for udførelse af de undersøgelser, inspektioner, revisioner og andre overvågningsaktiviteter, der er nødvendige for at sikre, at agenturet kan føre effektivt tilsyn med fysiske og juridiske personer, materiel, dele, udstyr, ATM/ANS-systemer og ATM/ANS-komponenter, flyvesimulatortræningsanordninger og flyvepladser, der er omfattet af denne forordning
b)
betingelserne for agenturets gennemførelse af rampeinspektioner og for udstedelse af startforbud, når et luftfartøj og dets operatør eller flybesætning ikke opfylder kravene i denne forordning eller de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf
c)
de betingelser, på hvilke de aktiviteter, der er omfattet af kapitel III, kan forbydes, begrænses eller underkastes bestemte betingelser af sikkerhedshensyn
d)
betingelserne for agenturets udsendelse og formidling af obligatoriske oplysninger og henstillinger i overensstemmelse med artikel 76, stk. 6, med henblik på at sørge for sikkerhed i forbindelse med de aktiviteter, der er omfattet af kapitel III
e)
betingelserne for agenturets udsendelse og formidling af obligatoriske oplysninger i overensstemmelse med artikel 77 til sikring af den fortsatte luftdygtighed af og opfyldelse af miljøkrav for materiel, dele, ikkefastmonteret udstyr og udstyr til fjernkontrol af luftfartøjet samt betingelserne for godkendelse af alternative måder til at opfylde kravene vedrørende disse obligatoriske oplysninger på
f)
betingelserne og procedurerne for agenturets akkreditering af et kvalificeret organ med henblik på artikel 69. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|