+Artikel 64 Omfordeling af ansvaret på anmodning af medlemsstaterne
---+Artikel 64 1.
---+Artikel 64 2.
---+Artikel 64 3.
---+Artikel 64 4.
---+Artikel 64 5.
---+Artikel 64 6.
---+Artikel 64 7.
---+Artikel 64 8.
|
Artikel 64 Omfordeling af ansvaret på anmodning af medlemsstaterne
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 64 1.
|
En medlemsstat kan anmode agenturet om at udføre de certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der er omhandlet i artikel 62, stk. 2, vedrørende enhver/ethvert eller alle de fysiske og juridiske personer, luftfartøjer, sikkerhedsrelateret flyvepladsudstyr, ATM/ANS-systemer og ATM/ANS-komponenter, flyvesimulatortræningsanordninger og flyvepladser, som den pågældende medlemsstat er ansvarlig for i henhold til denne forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf. Så snart agenturet accepterer en sådan anmodning, betragtes det som den kompetente myndighed, der er ansvarlig for de opgaver, som anmodningen omfatter, og den anmodende medlemsstat fritages for ansvaret for disse opgaver. Agenturets udøvelse af dette ansvar for disse opgaver er omfattet af kapitel IV og V.
|
|
Artikel 64 2.
|
En medlemsstat kan anmode en anden medlemsstat om at udføre de certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der er omhandlet i artikel 62, stk. 2, vedrørende enhver/ethvert eller alle de fysiske og juridiske personer, luftfartøjer, sikkerhedsrelateret flyvepladsudstyr, ATM/ANS-systemer og ATM/ANS-komponenter, flyvesimulatortræningsanordninger og flyvepladser, som den pågældende medlemsstat er ansvarlig for i henhold til denne forordning og i henhold til de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf. Så snart medlemsstaten accepterer en sådan anmodning, betragtes den som ansvarlig for de opgaver, som anmodningen omfatter, og den anmodende medlemsstat fritages for ansvaret for disse opgaver. Udøvelsen af ansvaret for de opgaver, der er omfordelt i henhold til dette stykke, er omfattet af kapitel II og IV og artikel 131 og 132 samt de gældende bestemmelser i national ret i den accepterende medlemsstat.
|
|
Artikel 64 3.
|
For så vidt angår håndhævelse er den medlemsstat, der accepterede anmodningen, eller agenturet kun ansvarlig for spørgsmål, der vedrører procedurerne forud for den pågældende medlemsstats kompetente nationale myndigheds eller agenturets vedtagelse af afgørelser, og kun i det omfang spørgsmålene vedrører de certificerings- og tilsynsopgaver, som de har fået omfordelt i overensstemmelse med denne artikel, samt anvendelsen af disse afgørelser. Alle andre spørgsmål vedrørende håndhævelse berører ikke tildelingen af ansvar som fastsat i denne forordning og i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf.
|
|
Artikel 64 4.
|
Agenturet eller medlemsstaten, alt efter tilfældet, må først acceptere den anmodning, der er omhandlet i stk. 1 eller 2, når agenturet eller den kompetente nationale myndighed i den pågældende medlemsstat vurderer, at det eller den har de nødvendige ressourcer og effektivt kan udøve ansvaret for de pågældende opgaver.
|
|
Artikel 64 5.
|
Når en medlemsstat ønsker at anvende stk. 1 eller 2, indgår den med agenturet og den anden medlemsstat, alt efter tilfældet, detaljerede ordninger vedrørende omfordelingen af ansvaret for de pågældende opgaver. De fysiske og juridiske personer, der er berørt af omfordelingen, eller agenturet, hvis der er tale om omfordeling i henhold til stk. 2, høres om de detaljerede ordninger, før de iværksættes. De detaljerede ordninger skal som minimum tydeligt fastsætte de opgaver, som omfordeles, og indeholde de juridiske, praktiske og administrative ordninger, der er nødvendige for at sikre en regelret overdragelse, en effektiv og uafbrudt fortsættelse af udførelsen af de pågældende opgaver i overensstemmelse med denne forordning og med de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf, samt en ubesværet fortsættelse af de aktiviteter, som varetages af de pågældende fysiske og juridiske personer. De detaljerede ordninger skal også omfatte bestemmelser om overdragelse af relevante tekniske registreringer og dokumentation. Agenturet og den eller i givet fald de berørte medlemsstater sikrer, at omfordelingen af ansvaret for opgaverne foregår i henhold til de detaljerede ordninger.
|
|
Artikel 64 6.
|
Agenturet gør en liste over de medlemsstater, der har anvendt bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og 2, tilgængelig ved hjælp af det register, der er oprettet i henhold til artikel 74. Af listen skal tydeligt fremgå de omfordelte opgaver, og hvilken kompetent myndighed der har ansvaret for opgaverne efter omfordelingen. Agenturet tager hensyn til omfordelingen af ansvaret for opgaverne, når det udfører inspektioner og andre overvågningsaktiviteter i henhold til artikel 85.
|
|
Artikel 64 7.
|
Omfordeling af ansvar i henhold til denne artikel berører ikke medlemsstaternes rettigheder og pligter i henhold til Chicagokonventionen. Når en medlemsstat i henhold til denne artikel omfordeler ansvaret for opgaver, som den har fået tillagt i henhold til Chicagokonventionen, meddeler den ICAO den kendsgerning, at agenturet eller en anden medlemsstat på dens vegne udfører de funktioner og opgaver, som den er blevet tildelt i henhold til Chicagokonventionen.
|
|
Artikel 64 8.
|
En medlemsstat, som har omfordelt ansvaret for opgaverne til agenturet eller en anden medlemsstat i henhold til stk. 1 eller 2, kan når som helst beslutte at tilbagekalde omfordelingen. I så fald finder stk. 4, 5 og 6 og stk. 7, andet afsnit, tilsvarende anvendelse.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|