+Artikel 66 Støttemekanisme for tilsyn
---+Artikel 66 1.
---+Artikel 66 2.
---+Artikel 66 3.
---+Artikel 66 4.
---+Artikel 66 5.

Artikel 66 Støttemekanisme for tilsyn

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 66 1.

Hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

a) 

resultaterne af inspektioner og andre overvågningsaktiviteter, som agenturet har udført i overensstemmelse med artikel 85, viser at en medlemsstat har alvorlige og vedvarende problemer med på effektiv vis at udføre nogle af eller alle sine certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver i henhold til denne forordning

b) 

Kommissionen har anmodet den pågældende medlemsstat om at afhjælpe de mangler, der er konstateret i overensstemmelse med litra a)

c) 

medlemsstaten har ikke afhjulpet manglerne på en tilfredsstillende måde, og situationen som følge heraf undergraver den civile luftfarts sikkerhed,

opretter den berørte medlemsstat og agenturet på Kommissionens anmodning i fællesskab et midlertidigt program for teknisk bistand med henblik på at afhjælpe de konstaterede mangler og bistå den berørte medlemsstat med at genoprette sin evne til at udføre de certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der er omfattet af denne forordning, inden udgangen af støttefasen. Dette program for teknisk bistand skal navnlig omfatte en tidsplan for programmet, planlægning og udførelse af certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver i tilfælde, hvor der er konstateret mangler, uddannelse af og kvalifikationer for relevante inspektører og relevant personale samt tilrettelæggelse af arbejdet for den kompetente nationale myndighed i den berørte medlemsstat, hvis den har direkte indflydelse på de konstaterede mangler.

Artikel 66 2.
Den berørte medlemsstat er ansvarlig for gennemførelsen af programmet for teknisk bistand til at afhjælpe de konstaterede mangler. Med henblik herpå samarbejder den berørte medlemsstat med agenturet i forbindelse med gennemførelsen af programmet for teknisk bistand, blandt andet ved at give den kompetente nationale myndighed alle nødvendige instruktioner og tilvejebringe alle materielle faciliteter, der er nødvendige for, at bistandsprogrammet kan gennemføres på tilfredsstillende vis.

Under gennemførelsen af programmet for teknisk bistand er den berørte medlemsstat fortsat ansvarlig for certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaverne, jf. artikel 62, stk. 2. Agenturet afholder sine egne omkostninger ved ydelse af bistand til den berørte medlemsstat.

Når den berørte medlemsstat gennemfører programmet for teknisk bistand, skal den, hvis det er hensigtsmæssigt i betragtning af arten af mangler, gøre brug af puljen af europæiske luftfartsinspektører, der er oprettet i henhold til artikel 63, af de kvalificerede organer, jf. artikel 69, og af de uddannelsesmuligheder, der er omhandlet i artikel 92.

Artikel 66 3.
Agenturet holder Kommissionen og de øvrige medlemsstater orienteret om fremskridtene med gennemførelsen af programmet for teknisk bistand.
Artikel 66 4.
Den berørte medlemsstat skal gøre alt, hvad der er muligt, for at genoprette sin evne til at udføre certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaverne i henhold til denne forordning. Hvis den berørte medlemsstat erkender, at programmet for teknisk bistand ikke kan gennemføres som planlagt, underretter den Kommissionen herom og omfordeler enten sit ansvar for certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver til agenturet eller en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 64 eller træffer andre foranstaltninger for at afhjælpe manglerne. Omfanget af omfordelingen begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at adressere de konstaterede mangler. Agenturet registrerer oplysninger om, hvilke opgaver der er blevet omfordelt, i det register, der er oprettet i henhold til artikel 74, og offentliggør disse oplysninger.
Artikel 66 5.
Denne artikel berører ikke anvendelsen af andre foranstaltninger, herunder denne forordnings artikel 67 og forordning (EF) nr. 2111/2005.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav