|
+Artikel 74 1. |
Artikel 74 1.Agenturet opretter i samarbejde med Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder et register, som det forvalter, over de oplysninger, der er nødvendige for at sikre et effektivt samarbejde mellem agenturet og de kompetente nationale myndigheder vedrørende udøvelsen af deres certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver i henhold til denne forordning. Registret skal indeholde oplysninger om:
a)
certifikater udstedt og erklæringer modtaget af agenturet og de kompetente nationale myndigheder i henhold til kapitel III og artikel 64 og 65 og artikel 77-82
b)
certifikater udstedt og erklæringer modtaget af kvalificerede organer på vegne af agenturet og de kompetente nationale myndigheder i henhold til artikel 69, stk. 3
c)
akkrediteringer, som agenturet og de kompetente nationale myndigheder har udstedt til kvalificerede organer i henhold til artikel 69, herunder oplysninger om akkrediteringens og beføjelsernes omfang
d)
foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i henhold til artikel 2, stk. 6 og 7, samt Kommissionens afgørelser herom
e)
beslutninger truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 2, stk. 8
f)
beslutninger truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 41, stk. 5
g)
medlemsstaternes omfordeling af ansvaret for opgaver til agenturet eller til en anden medlemsstat i henhold til artikel 64 og 65, herunder de nærmere oplysninger om de omfordelte opgaver
h)
afgørelser, som Kommissionen har truffet i henhold til artikel 67
i)
de kompetente nationale myndigheders meddelelser om individuelle specifikationssystemer for flyvetid, der er forelagt agenturet på grundlag af de delegerede retsakter, der vedtages i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, litra b), og de dertil hørende udtalelser, som agenturet har afgivet i henhold til artikel 76, stk. 7
j)
medlemsstaternes meddelelser vedrørende foranstaltninger, der er truffet som omgående reaktion på problemer, der har indvirkning på den civile luftfarts sikkerhed, og vedrørende dispensationer samt agenturets henstillinger og Kommissionens afgørelser herom, jf. artikel 70, stk. 1, og artikel 71, stk. 1
k)
medlemsstaternes anmodninger vedrørende andre fremgangsmåder til at opfylde de væsentlige krav og agenturets henstillinger herom, jf. artikel 71, stk. 3
l)
agenturets meddelelser og Kommissionens afgørelser herom, jf. artikel 76, stk. 4
m)
oplysninger, som er til rådighed for de kompetente nationale myndigheder, og som vedrører aktiviteter ved luftfartøjer, der er involveret i andre operationer end erhvervsmæssig lufttransport
n)
oplysninger om gennemførelse af internationale standarder og international anbefalet praksis, jf. artikel 90, stk. 4
o)
afgørelser, som er blevet meddelt af medlemsstaterne og Kommissionen, jf. artikel 62, stk. 5, herunder oplysninger om de opgaver, som udføres i fællesskab
p)
dispensationer, som medlemsstaterne har indrømmet i henhold til artikel 41, stk. 6, og Kommissionens afgørelser herom
q)
foranstaltninger truffet af agenturet vedrørende flyvninger over konfliktområder anvendt i overensstemmelse med artikel 88, stk. 3;
r)
andre oplysninger, der kan være nødvendige for at sikre et effektivt samarbejde mellem agenturet og de kompetente nationale myndigheder vedrørende udførelsen af deres certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver i henhold til denne forordning. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|