+Artikel 83 Agenturets undersøgelser
---+Artikel 83 1.
---+Artikel 83 2.
---+Artikel 83 3.
---+Artikel 83 4.
|
Artikel 83 Agenturets undersøgelser
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 83 1.
|
Agenturet foretager enten selv eller via de kompetente nationale myndigheder eller kvalificerede organer de undersøgelser, der er nødvendige for udførelsen af dets certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver i henhold til artikel 62, stk. 2.
|
|
Artikel 83 2.
|
Agenturet bemyndiges med henblik på udførelsen af de undersøgelser, der er omhandlet i stk. 1, til at:
a)
pålægge fysiske og juridiske personer, som det har udstedt et certifikat til, eller som har afgivet erklæring til agenturet, at forelægge alle nødvendige oplysninger
b)
pålægge disse personer at afgive mundtlige redegørelser om de kendsgerninger, dokumenter, genstande, procedurer eller andre spørgsmål, der er relevante for vurderingen af, om personen overholder denne forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf
c)
få adgang til disse personers relevante lokaler, arealer og transportmidler
d)
undersøge, tage kopier eller udskrifter af ethvert relevant dokument eller enhver form for relevante optegnelser eller data, som disse personer er i besiddelse af eller har adgang til, uanset hvilket medium oplysningerne er lagret på.
Hvis det er nødvendigt for at vurdere, om en person, som agenturet har udstedt et certifikat til, eller som har afgivet en erklæring til agenturet, overholder denne forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf, bemyndiges agenturet også til at udøve de beføjelser, der er omhandlet i første afsnit, over for enhver anden juridisk eller fysisk person, som med rimelighed kan forventes at være i besiddelse af eller at have adgang til oplysninger, der er relevante med henblik herpå. Beføjelserne i dette stykke udøves i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat eller det tredjeland, som undersøgelsen foretages i, under behørig hensyntagen til de berørte personers rettigheder og legitime interesser og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Hvis der i henhold til gældende national ret kræves en forhåndstilladelse fra medlemsstatens eller tredjelandets judicielle eller administrative myndigheder til at få adgang til relevante lokaler, arealer og transportmidler som omhandlet i første afsnit, litra c), udøves beføjelserne først, når der er indhentet en sådan forhåndstilladelse.
|
|
Artikel 83 3.
|
Agenturet sikrer, at dets medarbejdere og i givet fald enhver anden ekspert, der deltager i undersøgelsen, er tilstrækkeligt kvalificerede, har modtaget de fornødne instrukser og er behørigt bemyndigede. Disse personer udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig fuldmagt.
|
|
Artikel 83 4.
|
De ansatte hos de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område undersøgelsen skal foretages, bistår efter anmodning fra agenturet med undersøgelsen. Hvis en sådan bistand kræves, underretter agenturet i god tid før undersøgelsen indledes, den medlemsstat, på hvis område undersøgelsen skal foretages, om den forestående undersøgelse og den bistand, der er påkrævet.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|