+Artikel 104 Den administrerende direktørs ansvarsområder
---+Artikel 104 1.
---+Artikel 104 2.
---+Artikel 104 3.
---+Artikel 104 4.
|
Artikel 104 Den administrerende direktørs ansvarsområder
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 104 1.
|
Den administrerende direktør forestår ledelsen af agenturet. Den administrerende direktør står til ansvar over for bestyrelsen. Med forbehold af Kommissionens og bestyrelsens beføjelser er den administrerende direktør uafhængig i udførelsen af sit hverv og må hverken søge eller modtage instruktioner fra regeringer eller andre organer.
|
|
Artikel 104 2.
|
Den administrerende direktør aflægger rapport til Europa-Parlamentet om udførelsen af sit hverv, når vedkommende anmodes herom. Rådet kan anmode den administrerende direktør om at aflægge rapport om udførelsen af dette hverv.
|
|
Artikel 104 3.
|
Den administrerende direktør er ansvarlig for udførelsen af de opgaver, der pålægges agenturet ved denne forordning og andre EU-retsakter. Den administrerende direktør er navnlig ansvarlig for:
a)
at godkende agenturets foranstaltninger, jf. artikel 76, inden for rammerne af denne forordning og af de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf
b)
at træffe afgørelse om undersøgelser, inspektioner og andre overvågningsaktiviteter, jf. artikel 83 og 85
c)
at træffe afgørelse om tildeling af opgaver til kvalificerede organer i overensstemmelse med artikel 69, stk. 1, og om kompetente nationale myndigheders eller kvalificerede organers gennemførelse af undersøgelser på agenturets vegne, jf. artikel 83, stk. 1
d)
at træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende agenturets aktiviteter i forbindelse med internationalt samarbejde, jf. artikel 90
e)
at tage alle nødvendige skridt, herunder vedtagelse af interne administrative instruktioner og offentliggørelse af meddelelser, for at sikre, at agenturet fungerer korrekt i overensstemmelse med denne forordning
f)
at gennemføre bestyrelsens afgørelser
g)
at udarbejde en konsolideret årsberetning om agenturets virksomhed og forelægge den for bestyrelsen til godkendelse
h)
at udarbejde agenturets udkast til overslag over indtægter og udgifter i henhold til artikel 120 og gennemføre agenturets budget i henhold til artikel 121
i)
at delegere den administrerende direktørs beføjelser til andre medlemmer af agenturets personale. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger reglerne gældende for en sådan delegation. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 127, stk. 2
j)
at udarbejde det programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 117, stk. 1, og forelægge det for bestyrelsen til godkendelse efter indhentning af Kommissionens udtalelse
k)
at gennemføre det programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 117, stk. 1, og aflægge rapport til bestyrelsen om gennemførelsen heraf
l)
at udarbejde en handlingsplan som opfølgning på konklusionerne i de interne eller eksterne revisions- og evalueringsrapporter og undersøgelser fra OLAF og aflægge en statusrapport to gange om året til Kommissionen og regelmæssigt til bestyrelsen
m)
at beskytte Unionens finansielle interesser ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og efter omstændighederne gennem administrative og finansielle sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning
n)
at udarbejde agenturets strategi til bekæmpelse af svig og forelægge den for bestyrelsen til godkendelse
o)
at udarbejde udkast til finansielle bestemmelser for agenturet
p)
at udarbejde den europæiske plan for luftfartssikkerhed og dens efterfølgende ajourføringer og forelægge den for bestyrelsen til godkendelse
q)
at aflægge rapport til bestyrelsen om gennemførelsen af den europæiske plan for luftfartssikkerhed
r)
at besvare anmodninger om bistand fra Kommissionen fremsat i overensstemmelse med denne forordning
s)
at godkende omfordelingen af ansvarsområder til agenturet i overensstemmelse med artikel 64 og 65
t)
at forestå den daglige administration af agenturet.
u)
at træffe alle beslutninger vedrørende etablering af agenturets interne strukturer og om nødvendigt om ændringer heraf, undtagen beslutninger på direktørniveau, som skal godkendes af bestyrelsen
v)
vedtage regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter blandt deltagere i arbejds- og ekspertgrupper og andre personalemedlemmer, der ikke er omfattet af vedtægten, herunder bestemmelser om interesseerklæringer og eventuelt om erhvervsmæssige aktiviteter efter ansættelsesophør
|
|
Artikel 104 4.
|
Den administrerende direktør er også ansvarlig for at beslutte, om det er nødvendigt at etablere et eller flere lokale kontorer i en eller flere medlemsstater eller anbringe personale under samme tag som Unionens delegationer i tredjelande i henhold til passende aftaler med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil med henblik på at udføre agenturets opgaver på en sikker og effektiv måde. Denne beslutning kræver forudgående samtykke fra Kommissionen, bestyrelsen og eventuelt den medlemsstat, hvor det lokale kontor skal oprettes. Beslutningen fastsætter omfanget af de aktiviteter, der skal udføres af det lokale kontor eller det samplacerede personale, således at unødige omkostninger og overlapning af agenturets administrative funktioner undgås.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|