+BILAG VII
|
BILAG VII
BILAG VII
Væsentlige krav til flyvepladser
1. FYSISKE KENDETEGN, INFRASTRUKTUR OG UDSTYR
1.1. Trafikområde
|
1.1.1.
|
En flyveplads skal have et område, der er udpeget til luftfartøjernes landing og start, og som opfylder følgende betingelser:
a)
landings- og startområdet skal have passende dimensioner og egenskaber til de luftfartøjer, der efter planen skal benytte flyvepladsen
b)
landings- og startområdet skal i givet fald have tilstrækkelig bæreevne til at kunne klare gentagne operationer med de planlagte luftfartøjer. Områder, der ikke er beregnet til gentagne operationer, skal blot kunne bære luftfartøjerne
c)
landings- og startområdet skal være udformet med henblik på at bortdræne vand og undgå, at stillestående vand kan udgøre en uacceptabel risiko for flyveoperationerne
d)
landings- og startområdets hældning og ændringer i hældningen må ikke skabe en uacceptabel risiko for flyveoperationerne
e)
overfladens beskaffenhed på landings- og startområdet skal være velegnet til brug af de planlagte luftfartøjer, og
f)
landings- og startområdet skal være fri for genstande, der kan udgøre en uacceptabel risiko for flyveoperationerne.
|
|
1.1.2.
|
Når der forefindes flere udpegede landings- og startområder, skal de være udformet på en sådan måde, at de ikke skaber en uacceptabel risiko for flyveoperationerne.
|
|
1.1.3.
|
Det udpegede landings- og startområde skal være omgivet af klart definerede områder. Disse områder har til formål at beskytte luftfartøjer, der flyver hen over dem i forbindelse med start- eller landingsoperationer, eller at begrænse følgerne af for lav indflyvning eller af, at luftfartøjerne kører ud over siden eller enden af start- og landingsområdet, og skal opfylde følgende betingelser:
a)
disse områder skal have dimensioner, der egner sig til de forventede flyveoperationer
b)
disse områders hældning og ændringer i hældningen må ikke skabe en uacceptabel risiko for flyveoperationerne
c)
disse områder skal være fri for genstande, der kan udgøre en uacceptabel risiko for flyveoperationerne. Det er dog tilladt at opstille skrøbeligt udstyr i disse områder, hvis det er nødvendigt af hensyn til flyveoperationerne, og
d)
hvert af disse områder skal have en tilstrækkelig bæreevne til den planlagte anvendelse.
|
|
1.1.4.
|
De områder af en flyveplads, der med deres tilknyttede umiddelbare omgivelser skal benyttes til taxiing eller parkering af luftfartøjer, skal være udformet således, at de giver mulighed for sikker operation af de luftfartøjer, der forventes at benytte den bestemte facilitet under alle de planlagte forhold, og skal opfylde følgende betingelser:
a)
disse områder skal have en bæreevne, der er tilstrækkelig til at klare gentagne operationer med de planlagte luftfartøjer, undtagen områder, der kun lejlighedsvis forventes benyttet, og som blot skal kunne bære luftfartøjerne
b)
disse områder skal være udformet med henblik på at bortdræne vand og undgå, at stillestående vand kan udgøre en uacceptabel risiko for flyveoperationerne
c)
disse områders hældning og ændringer i hældningen må ikke skabe en uacceptabel risiko for flyveoperationerne
d)
overfladens beskaffenhed skal være velegnet til brug af de planlagte luftfartøjer, og
e)
disse områder skal være fri for genstande, der kan udgøre en uacceptabel risiko for luftfartøjerne. Dette udelukker ikke parkeringsudstyr, der er nødvendigt for det pågældende område, i særligt afmærkede positioner eller zoner.
|
|
1.1.5.
|
Anden infrastruktur, som er beregnet til luftfartøjerne, skal udformes således, at brugen af den pågældende infrastruktur ikke skaber en uacceptabel risiko for de luftfartøjer, der benytter den.
|
|
1.1.6.
|
Konstruktioner, bygninger, udstyr eller opbevaringsområder skal placeres og udformes således, at de ikke udgør en uacceptabel risiko for flyveoperationerne.
|
|
1.1.7.
|
Der skal tages passende forholdsregler for at forhindre, at uautoriserede personer, uautoriserede køretøjer eller dyr af en sådan størrelse, at de udgør en uacceptabel risiko for flyveoperationerne, kan få adgang til trafikområdet, dog med forbehold af nationale og internationale bestemmelser om dyrebeskyttelse.
|
1.2. Hindringsfrihed
|
1.2.1.
|
For at beskytte et luftfartøj, der nærmer sig en flyveplads med henblik på at lande, eller ved start fra en flyveplads skal der etableres indflyvnings- og udflyvningsruter eller -områder. Sådanne ruter eller områder skal give luftfartøjerne tilstrækkelig afstand til hindringer, der er beliggende i et område omkring flyvepladsen, under passende hensyntagen til de lokale fysiske forhold.
|
|
1.2.2.
|
Afstanden til sådanne hindringer skal være tilstrækkelig til den fase af flyvningen og den type operation, der foretages. Der skal også tages hensyn til udstyr, der bruges til at bestemme luftfartøjets position.
|
1.3. Sikkerhedsrelateret flyvepladsudstyr, herunder visuelle og ikkevisuelle hjælpemidler
|
1.3.1.
|
Hjælpemidler skal være formålstjenlige og genkendelige og forsyne brugerne med utvetydig information under alle tilsigtede operationelle betingelser.
|
|
1.3.2.
|
Sikkerhedsrelateret flyvepladsudstyr skal fungere efter hensigten under de forventede driftsbetingelser. Sikkerhedsrelateret flyvepladsudstyr må under driftsbetingelser eller i tilfælde af svigt ikke medføre en uacceptabel risiko for luftfartssikkerheden.
|
|
1.3.3.
|
Hjælpemidlerne og elforsyningssystemet skal udformes på en sådan måde, at svigt ikke medfører, at brugerne gives uhensigtsmæssige, misvisende eller utilstrækkelige oplysninger, eller at væsentlige tjenester afbrydes.
|
|
1.3.4.
|
Egnede beskyttelsesmetoder skal stilles til rådighed for at undgå skader eller forstyrrelser af sådanne hjælpemidler.
|
|
1.3.5.
|
Strålingskilder eller mobile eller faste genstande må ikke interferere med eller have negativ indvirkning på luftfartøjers kommunikations-, navigations- og overvågningssystemer.
|
|
1.3.6.
|
Det relevante personale skal have adgang til oplysninger om operation og anvendelse af sikkerhedsrelateret flyvepladsudstyr, herunder klare anvisninger om forhold, der kan medføre uacceptable risici for luftfartssikkerheden.
|
1.4. Flyvepladsdata
|
1.4.1.
|
Der skal udarbejdes relevante data om flyvepladsen og de tjenester, der tilbydes, og dataene skal opdateres.
|
|
1.4.2.
|
Dataene skal være nøjagtige, læsbare, fuldstændige og entydige. Der skal sikres autenticitet og den fornødne integritet.
|
|
1.4.3.
|
Dataene skal stilles til rådighed for brugerne og de relevante ANS-leverandører rettidigt ved hjælp af en tilstrækkeligt sikker og hurtig kommunikationsmetode.
|
2. OPERATION OG ADMINISTRATION
2.1. Flyvepladsoperatørens ansvarsområder
Flyvepladsoperatøren er ansvarlig for flyvepladsens drift. Flyvepladsoperatøren har følgende ansvarsområder:
a)
flyvepladsoperatøren skal direkte eller via ordninger med tredjeparter råde over alle de midler, der er nødvendige for, at luftfartøjer kan operere sikkert på flyvepladsen. Disse midler omfatter, men er ikke begrænset til, følgende: faciliteter, personale, udstyr og materiel, dokumentation af opgaver, ansvarsområder og procedurer, adgang til relevante data samt optegnelser
b)
flyvepladsoperatøren skal kontrollere, at kravene i punkt 1 til enhver tid er opfyldt, eller træffe passende foranstaltninger for at begrænse risici ved manglende opfyldelse. Der skal udarbejdes og iværksættes procedurer for at orientere alle brugere rettidigt om sådanne foranstaltninger
c)
flyvepladsoperatøren skal direkte eller via ordninger med tredjeparter udarbejde og gennemføre et egnet program til håndtering af risici i forbindelse med vilde dyr på flyvepladsen
d)
flyvepladsoperatøren skal direkte eller via ordninger med tredjeparter sikre, at køretøjers og personers bevægelser på trafikområdet og andre operationelle områder koordineres med luftfartøjernes bevægelser for at undgå kollisioner og skader på luftfartøjer
e)
flyvepladsoperatøren skal sikre, at der er udarbejdet og gennemført procedurer for at begrænse risici i forbindelse med flyvepladsoperationer om vinteren, under dårlige vejrforhold, ved nedsat sigtbarhed eller om natten, hvis dette er relevant
f)
flyvepladsoperatøren skal indgå ordninger med andre relevante organisationer for at sikre, at de væsentlige krav til flyvepladser, der er fastsat i dette bilag, fortsat er opfyldt. Disse organisationer omfatter, men er ikke begrænset til, luftfartøjsoperatører, ANS-leverandører, leverandører af groundhandlingtjenester, leverandører af forpladstjenester (AMS) og andre organisationer, hvis aktiviteter eller materiel kan påvirke flyvesikkerheden
g)
flyvepladsoperatøren skal kontrollere, at organisationer, som er involveret i opbevaring og påfyldning af brændstof/fremdriftsenergi på luftfartøjer, har procedurer, der sikrer, at luftfartøjerne forsynes med rent brændstof/ren fremdriftsenergi af den rette type
h)
der skal foreligge håndbøger om operation og vedligeholdelse af flyvepladsudstyr, og disse skal anvendes i praksis og indeholde vedligeholdelses- og reparationsinstruktioner, oplysninger om service og fejlfindings- og inspektionsprocedurer
i)
flyvepladsoperatøren skal direkte eller via ordninger med tredjeparter udarbejde og gennemføre en beredskabsplan for flyvepladsen, som omfatter de nødsituationer, der måtte opstå på flyvepladsen eller i dens umiddelbare nærhed. Denne plan skal i givet fald koordineres med lokalsamfundets beredskabsplan
j)
flyvepladsoperatøren skal direkte eller via ordninger med tredjeparter sikre, at der forefindes passende rednings- og brandslukningstjenester. Disse tjenester skal reagere hurtigt på en hændelse eller ulykke og som minimum råde over udstyr, brandslukningsmidler og tilstrækkeligt personale
k)
flyvepladsoperatøren må kun benytte uddannet og kvalificeret personale til drift og vedligeholdelse af flyvepladsen og skal direkte eller via ordninger med tredjeparter gennemføre og ajourføre uddannelses- og kontrolprogrammer for at sikre det relevante personales vedvarende kompetence
l)
flyvepladsoperatøren skal sikre, at enhver, der får tilladelse til uledsaget adgang til trafikområdet eller andre operationelle områder, er tilstrækkeligt uddannet og kvalificeret til en sådan adgang
m)
rednings- og brandslukningsmandskabet skal være tilstrækkeligt uddannet og kvalificeret til at arbejde på flyvepladser. Flyvepladsoperatøren skal direkte eller via ordninger med tredjeparter gennemføre og ajourføre uddannelses- og kontrolprogrammer for at sikre mandskabets vedvarende kompetence, og
n)
alle i rednings- og brandslukningsmandskabet, der kan blive indsat i forbindelse med nødsituationer med luftfartøjer, skal med regelmæssige mellemrum påvise, at de er helbredsmæssigt egnede til at udføre deres funktioner tilfredsstillende under hensyn til den pågældende type aktivitet. Helbredsmæssig egnethed, der omfatter både fysisk og mental egnethed, vil i denne sammenhæng sige, at den pågældende ikke lider af nogen sygdom eller noget handicap, der gør vedkommende ude af stand til at
—
udføre de opgaver, der er nødvendige for at arbejde i nødsituationer med luftfartøjer
—
udføre pålagte opgaver på et hvilket som helst tidspunkt eller
—
se og opfatte sine omgivelser korrekt.
2.2. Administrationssystem
|
2.2.1.
|
Flyvepladsoperatøren skal indføre og vedligeholde et administrationssystem for at sikre opfyldelse af de væsentlige krav, der er fastsat i dette bilag, styre sikkerhedsrisici og tilstræbe løbende forbedringer af systemet, i overensstemmelse med aktivitetstypen og organisationens størrelse.
|
|
2.2.2.
|
Flyvepladsoperatøren skal indføre et system for indberetning af begivenheder som en del af administrationssystemet i punkt 2.2.1 for at bidrage til den tilstræbte fortsatte forbedring af sikkerheden. De parter, der er anført i punkt 2.1, litra f), skal i givet fald inddrages i analysen af oplysningerne i systemet for indberetning af begivenheder. Systemet for indberetning af begivenheder skal være i overensstemmelse med gældende EU-ret.
|
|
2.2.3.
|
Flyvepladsoperatøren skal udarbejde en flyvepladshåndbog og drive flyvepladsen i overensstemmelse med denne håndbog. En sådan håndbog skal indeholde alle nødvendige instruktioner, oplysninger og procedurer for flyvepladsen og styringssystemet, således at drifts- og vedligeholdelsespersonalet kan udføre sine opgaver.
|
3. FLYVEPLADSENS OMGIVELSER
|
3.1.1.
|
Luftrummet omkring flyvepladsens trafikområder skal holdes fri for hindringer, således at de planlagte flyveoperationer på flyvepladsen kan gennemføres, uden at der skabes en uacceptabel risiko på grund af hindringer, der opstår omkring flyvepladsen. Der skal derfor defineres områder, hvor der føres kontrol med hindringer, og disse områder skal etableres og løbende overvåges for at identificere forstyrrende elementer.
|
|
3.1.2.
|
En overskridelse af grænserne til disse områder vil kræve en vurdering for at identificere, hvorvidt den pågældende genstand udgør en uacceptabel risiko eller ej. Enhver genstand, der udgør en uacceptabel risiko, skal fjernes, eller der skal træffes passende foranstaltninger til begrænsning heraf med henblik på at beskytte luftfartøjer, der bruger flyvepladsen.
|
|
3.1.3.
|
Der skal informeres om eventuelle resterende hindringer, og disse skal efter behov markeres og om nødvendigt gøres synlige ved brug af lys.
|
|
3.2.
|
Risici vedrørende menneskelige aktiviteter og fysisk planlægning som dem, der er opført på nedenstående ikkeudtømmende liste, skal overvåges. Den risiko, de medfører, skal vurderes og i givet fald begrænses:
a)
udvikling i eller ændring af den fysiske planlægning i flyvepladsens lokalområde
b)
mulighed for hindringsfremkaldt turbulens
c)
brug af farlige, forvirrende og misvisende lys
d)
blænding fra store og meget reflekterende flader
e)
oprettelse af områder, der kan forårsage aktivitet fra vilde dyr i nærheden af flyvepladsens trafikområde, eller
f)
kilder til usynlig stråling eller mobile eller faste genstande, der kan interferere med eller have en negativ indvirkning på luftfartøjers kommunikations-, navigations- og overvågningssystemer.
|
|
3.3.
|
Medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes en beredskabsplan til brug i nødsituationer med luftfartøjer, der opstår i flyvepladsens lokalområde.
|
4. GROUNDHANDLINGTJENESTER
4.1. Ansvarsområder for leverandøren af groundhandlingtjenester
Leverandøren af groundhandlingtjenester er ansvarlig for at udføre sine aktiviteter på flyvepladsen på sikker vis. Leverandøren har følgende ansvarsområder:
a)
Leverandøren skal råde over alle de midler, der er nødvendige for at sikre, at tjenester leveres på flyvepladsen på sikker vis. Disse midler omfatter, men er ikke begrænset til, faciliteter, personale, udstyr og materiel.
b)
Leverandøren skal overholde procedurerne i flyvepladshåndbogen, herunder procedurerne for køretøjers, udstyrs og personales bevægelser og risici i forbindelse med flyvepladsoperationer om vinteren, om natten og under dårlige vejrforhold.
c)
Leverandøren skal ved levering af groundhandlingtjenester til luftfartøjsoperatøren følge dennes procedurer og instruktioner.
d)
Leverandøren skal sikre, at der foreligger håndbøger om operation og vedligeholdelse af groundhandlingudstyr, at de anvendes i praksis, og at de indeholder operations-, vedligeholdelses- og reparationsinstruktioner, oplysninger om service og fejlfindings- og inspektionsprocedurer.
e)
Leverandøren må kun benytte tilstrækkeligt uddannet og kvalificeret personale og skal sikre, at uddannelses- og kontrolprogrammer gennemføres og ajourføres for at sikre det relevante personales vedvarende kompetence.
f)
Leverandøren sikrer, at vedkommendes personale er fysisk og psykisk i stand til at udføre sine opgaver tilfredsstillende under hensyntagen til aktivitetstypen og navnlig dens potentielle sikkerhedsindvirkning og sikkerhedsrelaterede indvirkning.
4.2. Administrationssystem
|
4.2.1.
|
Leverandøren skal indføre og vedligeholde et administrationssystem for at sikre opfyldelse af de væsentlige krav, der er fastsat i dette bilag, styre sikkerhedsrisici og tilstræbe løbende forbedringer af systemet i overensstemmelse med aktivitetstypen og organisationens størrelse. Et sådant system skal koordineres med flyvepladsoperatørens administrationssystem.
|
|
4.2.2.
|
Leverandøren skal indføre et system for indberetning af begivenheder som en del af administrationssystemet i punkt 4.2.1 for at bidrage til den tilstræbte fortsatte forbedring af sikkerheden. Med forbehold af andre indberetningsforpligtelser skal leverandøren indberette alle begivenheder til flyvepladsoperatørens, luftfartøjsoperatørens og, hvis det er relevant, lufttrafiktjenesteleverandørens indberetningssystem. Systemet for indberetning af begivenheder skal være i overensstemmelse med gældende EU-ret.
|
|
4.2.3.
|
Leverandøren skal udarbejde en håndbog for groundhandlingtjenester og operere i overensstemmelse med denne håndbog. Håndbogen skal indeholde alle nødvendige instruktioner, oplysninger og procedurer for tjenesterne og administrationssystemet, således at servicepersonalet kan udføre sine opgaver.
|
5. FORPLADSTJENESTER (AMS)
|
5.1.
|
Leverandøren af forpladstjenester (AMS) skal levere sine tjenester i overensstemmelse med flyvepladshåndbogens driftsprocedurer.
|
|
5.2.
|
Leverandøren af forpladstjenester (AMS) skal i overensstemmelse med aktivitetstypen og organisationens størrelse indføre og vedligeholde et administrationssystem, herunder til sikkerhedsstyring, for at sikre opfyldelse af de væsentlige krav, der er fastsat i dette bilag.
|
|
5.3.
|
Leverandøren af forpladstjenester (AMS) skal indgå formelle ordninger med flyvepladsoperatøren og lufttrafiktjenesteleverandøren, der beskriver omfanget af de tjenester, der skal leveres.
|
|
5.4.
|
Leverandøren af forpladstjenester (AMS) skal indføre et system for indberetning af begivenheder som en del af administrationssystemet i punkt 5.2 for at bidrage til den tilstræbte fortsatte forbedring af sikkerheden. Med forbehold af andre indberetningsforpligtelser skal leverandøren indberette alle begivenheder til flyvepladsoperatørens og, hvis det er relevant, lufttrafiktjenesteleverandørens indberetningssystem.
|
|
5.5.
|
Leverandøren af forpladstjenester (AMS) skal deltage i de sikkerhedsprogrammer, som flyvepladsoperatøren har udarbejdet.
|
6. ANDET
Med forbehold af luftfartøjsoperatørens ansvarsområder skal flyvepladsoperatøren sikre, at en flyveplads eller dele af denne ikke benyttes af luftfartøjer, som flyvepladsens udformning og driftsprocedurer normalt ikke er beregnet til, undtagen i nødsituationer med luftfartøjer, hvor de omdirigeres til en anden flyveplads, eller under andre særlige forhold, der angives i de enkelte tilfælde.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|