|
+Artikel 38 Ændringer i forordning (EU) nr. 1024/2012 |
Artikel 38 Ændringer i forordning (EU) nr. 1024/2012Artikel 38 Ændringer i forordning (EU) nr. 1024/2012 I forordning (EU) nr. 1024/2012 foretages følgende ændringer:
1)
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 Genstand I denne forordning fastsættes regler for anvendelse af informationssystemet for det indre marked (»IMI«) til administrativt samarbejde mellem IMI-aktører, herunder behandlingen af personoplysninger.«
2)
Artikel 3, stk. 1, affattes således:
»1.
IMI anvendes til udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, mellem IMI-aktørerne og til behandling af disse oplysninger med henblik på et af følgende formål:
a)
det administrative samarbejde, som kræves i henhold til de retsakter, der er anført i bilaget
b)
det administrative samarbejde, der er genstand for et pilotprojekt, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 4.«
3)
I artikel 5, stk. 2, foretages følgende ændringer:
a)
Litra a) affattes således:
»a)
»IMI«: det elektroniske værktøj, der leveres af Kommissionen til at lette administrativt samarbejde mellem IMI-aktører«.
b)
Litra b) affattes således:
»b)
»administrativt samarbejde«: et samarbejde mellem IMI-aktører i form af udveksling og behandling af oplysninger med henblik på en bedre anvendelse af EU-retten«.
c)
Litra g) affattes således:
»g)
»IMI-aktører«: de kompetente myndigheder, IMI-koordinatorerne, Kommissionen og EU-organer, -kontorer og -agenturer«.
4)
I artikel 8, stk. 1, tilføjes følgende litra:
»f)
sørge for koordinering med EU-organer, -kontorer og -agenturer og give dem adgang til IMI.«
5)
Artikel 9, stk. 4, affattes således:
»4.
Medlemsstaterne, Kommissionen og EU-organer, -kontorer og -agenturer stiller passende midler til rådighed til at sikre, at IMI-brugere kun gives adgang til personoplysninger, der behandles i IMI, på need-to-know-basis og inden for det eller de områder af det indre marked, til hvilke de er tildelt adgangsret i overensstemmelse med stk. 3.«
6)
I artikel 21 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 2 affattes således:
»2.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er ansvarlig for at føre tilsyn med og sikre anvendelsen af denne forordning, når Kommissionen eller EU-organer, -kontorer og -agenturer i deres egenskab af IMI-aktører behandler personoplysninger. De forpligtelser og beføjelser, der er omhandlet i artikel 57 og 58 i forordning (EU) 2018/1725 (
*1
), finder tilsvarende anvendelse.
b)
Stk. 3 affattes således:
»3.
De nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, samarbejder med hinanden med henblik på at sikre koordineret tilsyn med IMI og med IMI-aktørernes anvendelse heraf i overensstemmelse med artikel 62 i forordning (EU) 2018/1725.«
c)
Stk. 4 udgår.
7)
I artikel 29 udgår stk. 1.
8)
I bilaget tilføjes følgende punkter: »11. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) ( *2 ): artikel 56, artikel 60-66, og artikel 70, stk. 1. 12. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der skal giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 ( *3 ): artikel 6, stk. 4, og artikel 15 og 19. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|