+Artikel 31 2.

Artikel 31 2.

Hvor der opstår en underopfyldelse mellem Unionens 2030-mål og medlemsstaternes kollektive bidrag inden for området vedvarende energi, baserer Kommissionen sin vurdering på den formel, som er fastsat i bilag II, og som er baseret på de objektive kriterier, der er opført i artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra e), nr. i)-v), samtidig med at den tager behørigt hensyn til relevante omstændigheder, der påvirker udbredelsen af vedvarende energi, som anført af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, andet afsnit.

Hvor der opstår en underopfyldelse mellem Unionens 2030-mål og summen af de nationale bidrag på energieffektivitetsområdet, vurderer Kommissionen navnlig de relevante omstændigheder, der er anført i artikel 6, stk. 2, oplysninger, som medlemsstaterne har angivet i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, resultater fra modelberegninger vedrørende fremtidige tendenser i energiforbruget og andre relevante supplerende analyser.

Uden at det berører de øvrige bestemmelser i denne artikel og med det ene formål at vurdere, om der er en underopfyldelse mellem Unionens 2030-mål og medlemsstaternes kollektive bidrag, ansætter Kommissionen i sin vurdering et formodet nationalt bidrag fra de medlemsstater, der ikke har forelagt deres udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til artikel 9, stk. 1.

Kommissionen tager i sin ansættelse, inden for området vedvarende energi, hensyn til medlemsstatens nationale bindende mål for 2020, jf. bilag I til direktiv (EU) 2018/2001, resultater fra modelberegninger vedrørende udviklingen af vedvarende energi og resultaterne af den formel, der er fastsat i bilag II til denne forordning. Inden for energieffektivitetsområdet tager den hensyn til modelberegninger vedrørende fremtidige tendenser i energiforbruget og, hvis det er relevant, andre supplerende analyser.

Kommissionen tager i sin vurdering af bidragene til vedvarende energi, der er baseret på formlen i bilag II, hensyn til eventuelle potentielle negative virkninger på forsyningssikkerheden og netstabiliteten i små eller isolerede energisystemer eller i medlemsstaters systemer, hvor det kan få væsentlige konsekvenser som følge af ændringen af det synkrone område.

Kommissionen tager i sin vurdering af energieffektivitetsbidragene hensyn til den potentielle virkning på driften af eltransmissionssystemer og netstabilitet i de medlemsstater, hvor det kan få væsentlige konsekvenser som følge af ændringen af det synkrone område.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav