|
+BILAG I |
BILAG I
BILAG I GENEREL RAMME FOR DE INTEGREREDE NATIONALE ENERGI- OG KLIMAPLANER Del 1 Generel ramme AFDELING A: NATIONAL PLAN 1. OVERSIGT OVER OG PROCEDURE FOR UDARBEJDELSEN AF PLANEN 1.1. Resumé
i.
Planens politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale kontekst
ii.
Strategi vedrørende energiunionens fem dimensioner
iii.
Oversigtstabel med planens centrale målsætninger, politikker og foranstaltninger 1.2. Oversigt over den nuværende politiske situation
i.
Det nationale energisystem og EU-energisystemet samt den politiske kontekst for den nationale plan
ii.
Nuværende energi- og klimapolitikker og -foranstaltninger vedrørende energiunionens fem dimensioner
iii.
Centrale problemstillinger af tværnational relevans
iv.
Den administrative struktur for gennemførelsen af nationale energi- og klimapolitikker 1.3. Høring og inddragelse af nationale enheder og EU-enheder samt resultaterne heraf
i.
Inddragelse af det nationale parlament
ii.
Inddragelse af lokale og regionale myndigheder
iii.
Høring af interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, og inddragelse af civilsamfundet og den brede offentlighed
iv.
Samråd med andre medlemsstater
v.
Iterativ proces med Kommissionen 1.4. Regionalt samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af planen
i.
Elementer, der er underlagt fælles eller koordineret planlægning med andre medlemsstater
ii.
Redegørelse for, hvordan der i planen er taget hensyn til regionalt samarbejde 2. NATIONALE MÅLSÆTNINGER OG MÅL 2.1. Dimension vedrørende dekarbonisering 2.1.1. Drivhusgasemissioner og -optag ( 5 )
i.
De elementer, der er fastsat i artikel 4, litra a), nr. 1)
ii.
Hvor det er relevant, andre nationale målsætninger og mål, der er i overensstemmelse med Parisaftalen og de eksisterende langsigtede strategier. Hvor det er relevant for bidraget til Unionens samlede forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne, om muligt andre målsætninger og mål, herunder sektormål og tilpasningsmål 2.1.2. Vedvarende energi
i.
De elementer, der er fastsat i artikel 4, litra a), nr. 2)
ii.
Anslåede forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for elektricitets-, varme- og køle- samt transportsektoren
iii.
Anslåede forløbskurver opdelt på vedvarende energiteknologier, som medlemsstaten forventer at bruge til at virkeliggøre det overordnede og sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030, herunder det samlede forventede endelige bruttoenergiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor samt den samlede planlagte installerede mærkeeffekt i MW (opdelt på ny mærkeeffekt og repowering) for hver teknologi og sektor
iv.
Anslåede forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt på varme, elektricitet og transport samt for forsyningen med biomasse opdelt på råprodukter og oprindelse (idet der skelnes mellem indenlandsk produktion og import). For så vidt angår skovbiomasse en vurdering af dens oprindelse og indvirkning på LULUCF-drænet
v.
Hvor det er relevant, andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder dem, der er langsigtede eller sektorspecifikke (f.eks. andel af vedvarende energi inden for fjernvarme, brug af vedvarende energi i bygninger, vedvarende energi produceret af byer, VE-fællesskaber og VE-egenforbrugere, energi indvundet fra slam, der opsamles gennem behandling af spildevand) 2.2. Dimension vedrørende energieffektivitet
i.
De elementer, der er fastsat i artikel 4, litra b)
ii.
De vejledende milepæle for 2030, 2040 og 2050, de indenlandske målelige fremskridtsindikatorer, et bevisbaseret skøn over forventede energibesparelser og yderligere fordele og deres bidrag til Unionens energieffektivitetsmål, som indgår i de køreplaner, der er fastlagt i de langsigtede strategier for renovering af den nationale masse af både offentlige og private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger, i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU
iii.
Hvor det er relevant, andre nationale målsætninger, herunder langsigtede mål eller strategier og sektorspecifikke mål og nationale målsætninger inden for områder såsom energieffektivitet i transportsektoren og for så vidt angår opvarmning og køling 2.3. Dimension vedrørende energisikkerhed
i.
De elementer, der er fastsat i artikel 4, litra c)
ii.
Nationale målsætninger med henblik på at øge: diversificeringen af energikilder og forsyningen fra tredjelande med henblik på at øge de regionale og nationale energisystemers modstandsdygtighed
iii.
Hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande med henblik på at styrke nationale og regionale energisystemers modstandsdygtighed
iv.
Nationale målsætninger angående højnelse af fleksibiliteten i det nationale energisystem, navnlig ved hjælp af ibrugtagning af indenlandske energikilder, efterspørgselsreaktion og energilagring 2.4. Dimension vedrørende det indre energimarked 2.4.1. Sammenkobling af elnettet
i.
Den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i lyset af målet om en grad af sammenkobling af elnettet inden 2030 på mindst 15 %, med en strategi, hvori niveauet fra 2021 og fremefter er fastlagt i nært samarbejde med de berørte medlemsstater under hensyntagen til sammenkoblingsmålet for 2020 på 10 % og følgende indikatorer for, hvor hastende det er at træffe foranstaltninger:
1)
en prisforskel på engrosmarkedet, der er højere end en vejledende grænseværdi på 2 EUR/MWh mellem medlemsstater, regioner eller budområder
2)
nominel transmissionskapacitet på samkøringslinjerne under 30 % af spidsbelastning
3)
nominel transmissionskapacitet på samkøringslinjerne under 30 % af den installerede vedvarende energiproduktion. Hver ny samkøringslinje underkastes en socioøkonomisk og miljømæssig cost-benefit-analyse og må kun implementeres, hvis de potentielle fordele opvejer ulemperne. 2.4.2. Energitransmissionsinfrastruktur
i.
Centrale projekter om el- og gastransmissionsinfrastrukturen og, hvis det er relevant, moderniseringsprojekter, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og mål i henhold til de fem dimensioner i strategien for energiunionen.
ii.
Hvor det er relevant, centrale infrastrukturprojekter, der er planlagt, bortset fra projekter af fælles interesse ( 6 ) 2.4.3. Markedsintegration
i.
Nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom forøgelse af systemfleksibiliteten, navnlig vedrørende fremme af konkurrencebestemte elpriser i overensstemmelse med relevant sektorbestemt ret, markedsintegration og -sammenkobling, som har til formål at øge den omsættelige kapacitet i eksisterende samkøringslinjer, intelligente net, aggregering, efterspørgselsreaktion, lagring, distribueret produktion, mekanismer for forsendelse, omfordeling og nedskæring og prissignaler i realtid, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt.
ii.
Hvor det er relevant, nationale målsætninger vedrørende ikkeforskelsbehandlende deltagelse af vedvarende energi, efterspørgselsreaktion og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt
iii.
Hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til at sikre, at forbrugerne deltager i energisystemet og nyder godt af egenproduktion og nye teknologier, herunder intelligente målere
iv.
Nationale målsætninger med henblik på at sikre elsystemets tilstrækkelighed og energisystemets fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt
v.
Hvor det er relevant, nationale målsætninger til beskyttelse af energiforbrugerne og til forbedring af detailenergimarkedets konkurrenceevne 2.4.4. Energifattigdom Hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til energifattigdom, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt 2.5. Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne
i.
Nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig og, om muligt, privat forskning og innovation vedrørende energiunionen, herunder, hvor relevant, en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt
ii.
Hvor sådanne foreligger, nationale 2050-målsætninger, som vedrører fremme af rene energiteknologier og, hvor det er relevant, nationale målsætninger, der omfatter langsigtede mål (2050) for ibrugtagning af lavemissionsteknologier, herunder for dekarbonisering af energi- og kulstofintensive industrisektorer og, hvor relevant, for dermed forbundet infrastruktur til transport og lagring af kulstof
iii.
Hvor det er relevant, nationale målsætninger vedrørende konkurrenceevne 3. POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER 3.1. Dimension vedrørende dekarbonisering 3.1.1. Drivhusgasemissioner og -optag
i.
Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af målet, som er fastsat i forordning (EU) 2018/842, som omhandlet i denne afdelings punkt 2.1.1, samt politikker og foranstaltninger til overholdelse af forordning (EU) 2018/841, omfattende alle centrale udledende sektorer og sektorer til forøgelse af optag, med et perspektiv på Unionens mål om klimaneutralitet som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119
ii.
Hvor det er relevant, regionalt samarbejde på dette område
iii.
Hvor det er relevant, finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, uden at dette berører anvendelsen af statsstøttereglerne 3.1.2. Vedvarende energi
i.
Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens bindende 2030-mål for vedvarende energi samt forløbskurver, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), og, hvor det er relevant, eller sådanne foreligger, de elementer, der er omhandlet i dette bilags punkt 2.1.2, herunder sektor- og teknologispecifikke foranstaltninger ( 7 )
ii.
Hvis det er relevant, særlige foranstaltninger vedrørende regionalt samarbejde samt, som en mulighed, den anslåede overskudsproduktion af energi fra vedvarende energikilder, som kan overføres til andre medlemsstater med henblik på at leve op til det nationale bidrag og de forløbskurver, der er omhandlet i punkt 2.1.2
iii.
Særlige foranstaltninger vedrørende finansiel støtte, hvor det er relevant, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, til fremme af produktionen og anvendelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder, opvarmning og køling samt transport
iv.
Hvor det er relevant, vurdering af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder, som medlemsstaterne skal foretage i henhold til artikel 6, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001
v.
Særlige foranstaltninger til indførelse af et eller flere kontaktpunkter, strømlining af administrative procedurer, levering af oplysninger og uddannelse, og fremme af udbredelsen af elkøbsaftaler. Et resumé af politikker og foranstaltninger i henhold til den befordrende ramme skal indføres i henhold til artikel 21, stk. 6, og artikel 22, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 for at fremme og lette udviklingen af egetforbrug og VE-fællesskaber
vi.
Vurdering af behovet for at etablere ny infrastruktur til fjernvarme og -køling fra vedvarende energikilder
vii.
Hvor det er relevant, særlige foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse, navnlig med henblik på at tilvejebringe nye anvendelser af biomasse under hensyn til:
—
biomassetilgængelighed, herunder bæredygtig biomasse: både indenlandsk potentiale og import fra tredjelande
—
andre anvendelser af biomasse i andre sektorer (landbrugs- og skovbrugssektorer) samt foranstaltninger målrettet bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse
3.1.3. Andre elementer i dimensionen
i.
Hvor det er relevant, nationale politikker og foranstaltninger, der påvirker den sektor, som er omfattet af EU ETS, og vurderingen af komplementariteten og virkningerne for så vidt angår EU ETS
ii.
Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af andre nationale mål, hvor det er relevant
iii.
Politikker og foranstaltninger med henblik på lavemissionsmobilitet (herunder elektrificering af transport)
iv.
Hvor det er relevant, nationale politikker, frister og foranstaltninger, der er planlagt for at udfase energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer 3.2. Dimension vedrørende energieffektivitet Planlagte politikker, foranstaltninger og programmer til opfyldelse af de bindende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 samt andre målsætninger omhandlet i punkt 2.2, herunder planlagte foranstaltninger og instrumenter (også af økonomisk art) til fremme af bygningers energimæssige ydeevne, navnlig for så vidt angår følgende:
i.
ordninger for energispareforpligtelser og alternative politiktiltag i henhold til artikel 7a og 7b og artikel 20, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU, og som skal udarbejdes i overensstemmelse med bilag III til denne forordning
ii.
langsigtede renoveringsstrategier til at støtte renovering af den nationale masse af både offentlige og private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger ( 8 ), herunder politikker, foranstaltninger og tiltag til fremme af omkostningseffektiv, gennemgribende renovering og politikker og tiltag, der er målrettet de dele af den nationale bygningsmasse, der har den ringeste ydeevne, jf. artikel 2a i direktiv 2010/31/EU
iii.
beskrivelse af politikker og foranstaltninger til at fremme energitjenester i den offentlige sektor og foranstaltninger til at fjerne de reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige hindringer for udbredelsen af indgåelse af kontrakter om energimæssig ydeevne og andre energieffektivitetstjenestemodeller ( 9 )
iv.
andre planlagte politikker, foranstaltninger og programmer med henblik på at nå de vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 samt andre målsætninger omhandlet i punkt 2.2 (f.eks. foranstaltninger til fremme af offentlige organers bygninger som forbillede og energieffektive offentlige indkøb, foranstaltninger til fremme af energisyn og energiledelsessystemer ( 10 ), foranstaltninger til forbrugeroplysning og -uddannelse ( 11 ) og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet ( 12 ))
v.
beskrivelse af politikker og foranstaltninger til fremme af lokale energifællesskabers rolle i gennemførelsen af de i punkt i, ii, iii og iv nævnte politikker og foranstaltninger, hvor det er relevant
vi.
beskrivelse af foranstaltninger til udnyttelse af potentialet for energieffektivitet i gas- og elinfrastrukturen ( 13 )
vii.
regionalt samarbejde på dette område, hvor det er relevant
viii.
finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for området på nationalt plan. 3.3. Dimension vedrørende energisikkerhed ( 14 )
i.
Politikker og foranstaltninger vedrørende de i punkt 2.3 fastsatte elementer ( 15 )
ii.
Regionalt samarbejde på dette område
iii.
Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, hvor det er relevant 3.4. Dimension vedrørende det indre energimarked ( 16 ) 3.4.1. Elinfrastruktur
i.
Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det sammenkoblingsniveau, der sigtes efter, jf. artikel 4, litra d)
ii.
Regionalt samarbejde på dette område ( 17 )
iii.
Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, hvor det er relevant 3.4.2. Energitransmissionsinfrastruktur
i.
Politikker og foranstaltninger vedrørende de elementer, der er fastsat i punkt 2.4.2, herunder, hvor det er relevant, særlige foranstaltninger til gennemførelse af projekter af fælles interesse og andre centrale infrastrukturprojekter
ii.
Regionalt samarbejde på dette område ( 18 )
iii.
Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, hvor det er relevant 3.4.3. Markedsintegration
i.
Politikker og foranstaltninger vedrørende de i punkt 2.4.3 fastsatte elementer
ii.
Foranstaltninger til at øge energisystemets fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi, f.eks. intelligente net, aggregering, efterspørgselsreaktion, lagring, distribueret produktion, mekanismer for forsendelse, omfordeling og nedskæring, prissignaler i realtid, herunder udrulning af intradagsmarkedssammenkobling og grænseoverskridende balanceringsmarkeder
iii.
Foranstaltninger til sikring af ikkeforskelsbehandlende deltagelse af vedvarende energi, efterspørgselsreaktion og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder, hvor det er relevant
iv.
Politikker og foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne, navnlig udsatte og, hvor det er relevant, energifattige forbrugere, og til forbedring af konkurrenceevnen og konkurrenceforholdene på detailenergimarkedet
v.
Beskrivelse af foranstaltninger til at muliggøre og udvikle efterspørgselsreaktionen, herunder foranstaltninger, der vedrører takster til støtte for dynamisk prissætning ( 19 ) 3.4.4. Energifattigdom
i.
Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af de i punkt 2.4.4 fastsatte målsætninger, hvor det er relevant 3.5. Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne
i.
Politikker og foranstaltninger vedrørende de i punkt 2.5 fastsatte elementer
ii.
Hvor det er relevant, samarbejde med andre medlemsstater på dette område, herunder i hensigtsmæssigt omfang oplysninger om, hvordan målsætningerne og politikkerne i SET-planen omsættes i en national kontekst
iii.
Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, hvor det er relevant AFDELING B: ANALYTISK GRUNDLAG ( 20 ) 4. NUVÆRENDE SITUATION OG FREMSKRIVNINGER MED EKSISTERENDE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER ( 21 ) ( 22 ) 4.1. Forventet udvikling for så vidt angår centrale eksogene faktorer, der påvirker udviklingen i energisystemet og drivhusgasemissionerne
i.
Makroøkonomiske prognoser (BNP og befolkningsvækst)
ii.
Sektorspecifikke ændringer, som forventes at påvirke energisystemet og drivhusgasemissionerne
iii.
Globale energitendenser, internationale priser på fossile brændstoffer og kulstofprisen inden for EU ETS
iv.
Udviklingen i teknologiomkostningerne 4.2. Dimension vedrørende dekarbonisering 4.2.1. Drivhusgasemissioner og -optag
i.
Tendenser med hensyn til nuværende drivhusgasemissioner og -optag i EU ETS, byrdefordelingssektorer, LULUCF-sektorer og forskellige energisektorer
ii.
Fremskrivninger af udviklingen inden for hver sektor med eksisterende nationale politikker og foranstaltninger og EU- politikker og -foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030) 4.2.2. Vedvarende energi
i.
Den vedvarende energis nuværende andel i det endelige bruttoenergiforbrug og i forskellige sektorer (opvarmning og køling, elektricitet og transport) samt pr. teknologi i hver af disse sektorer
ii.
Vejledende fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker for 2030 (med et perspektiv frem til 2040) 4.3. Dimension vedrørende energieffektivitet
i.
Nuværende primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i økonomien og pr. sektor (herunder industri-, bolig-, service- og transportsektoren)
ii.
Nuværende potentiale for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og -køling ( 23 )
iii.
Fremskrivninger under hensyntagen til eksisterende energieffektivitetspolitikker, -foranstaltninger og -programmer, jf. punkt 1.2, nr. ii), for så vidt angår primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug for hver sektor, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030) ( 24 )
iv.
Omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne efter nationale beregninger i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2010/31/EU 4.4. Dimension vedrørende energisikkerhed
i.
Nuværende energimiks, indenlandske energikilder og importafhængighed, herunder relevante risici
ii.
Fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker og foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030) 4.5. Dimension vedrørende det indre energimarked 4.5.1. Sammenkobling af elnet
i.
Nuværende sammenkoblingsniveau og centrale samkøringslinjer ( 25 )
ii.
Fremskrivninger af behov for udbygning af samkøringslinjer (herunder for 2030) ( 26 ) 4.5.2. Energitransmissionsinfrastruktur
i.
Centrale kendetegn ved den eksisterende el- og gastransmissionsinfrastruktur ( 27 )
ii.
Fremskrivninger af behov for udbygning af nettet, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030) ( 28 ) 4.5.3. El- og gasmarkeder samt energipriser
i.
Nuværende situation for så vidt angår el- og gasmarkeder, herunder energipriser
ii.
Fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker og foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030) 4.6. Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne
i.
Nuværende situation for så vidt angår sektoren for lavemissionsteknologier samt i videst muligt omfang dens position på det globale marked (denne analyse skal foretages på EU-plan eller globalt plan)
ii.
Nuværende udgiftsniveau for så vidt angår offentlig og, om muligt, privat forskning og innovation inden for lavemissionsteknologier, nuværende antal patenter samt nuværende antal forskere
iii.
Opdeling af de nuværende priselementer, der udgør de tre vigtigste priskomponenter (energi, net, skatter/afgifter)
iv.
Beskrivelse af energisubsidier, herunder til fossile brændstoffer 5. KONSEKVENSANALYSE AF PLANLAGTE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER ( 29 ) 5.1. Indvirkningen af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, på energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag, herunder i forhold til fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger (jf. punkt 4).
i.
Fremskrivninger af udviklingen i energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag samt, hvor det er relevant, i emissioner af luftforurenende stoffer, jf. direktiv (EU) 2016/2284, i henhold til de planlagte politikker og foranstaltninger, som minimum indtil ti år efter den periode, der omfattet af planen (også for det sidste år i den periode, der er omfattet af planen), herunder relevante EU-politikker og -foranstaltninger
ii.
Vurdering af politiske samspil (mellem eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger inden for en politisk dimension og mellem eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger inden for forskellige dimensioner), som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen, navnlig for at opnå en solid forståelse af energieffektivitets-/energisparepolitikkers indvirkning på dimensioneringen af energisystemet og mindske risikoen for strandede investeringer i energiforsyning
iii.
Vurdering af samspillet mellem eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger og mellem disse politikker og foranstaltninger og Unionens klima- og energipolitiske foranstaltninger 5.2. Den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning, herunder aspekter vedrørende en retfærdig overgang, (for så vidt angår omkostninger og fordele samt omkostningseffektivitet) af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen, herunder i forhold til fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger 5.3. Oversigt over de investeringer, der er behov for
i.
eksisterende investeringsstrømme og formodninger vedrørende investeringer i forhold til de planlagte politikker og foranstaltninger
ii.
sektor- eller markedsrelaterede risikofaktorer eller hindringer i den nationale eller regionale kontekst
iii.
analyse af supplerende offentlig finansiel støtte eller ressourcer til at afhjælpe den underopfyldelse, der er konstateret under nr. ii 5.4. Indvirkninger af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, på andre medlemsstater og det regionale samarbejde, som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen, herunder i forhold til fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger
i.
Indvirkningen på energisystemet i nabomedlemsstaterne og andre medlemsstater i regionen, i det omfang det kan lade sig gøre
ii.
Indvirkningen på energipriserne, energiselskaberne og energimarkedsintegrationen
iii.
Indvirkningen på det regionale samarbejde, hvor det er relevant 5.5. Bidraget fra planlagte politikker og foranstaltninger til at nå Unionens mål om klimaneutralitet som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119 Del 2 Liste over parametre og variabler, der skal indberettes i de nationale planers afdeling B ( 30 ) ( 31 ) ( 32 ) ( 33 ) Følgende parametre, variabler, energibalancer og indikatorer skal indberettes i de nationale planers afdeling B »analytisk grundlag«, hvis de anvendes: 1. Generelle parametre og variabler
1)
Befolkning [mio.]
2)
BNP [mio. EUR]
3)
Bruttoværditilvækst efter sektor (herunder vigtigste industrisektorer, bygge- og anlægssektoren, servicesektoren og landbrugssektoren) [mio. EUR]
4)
Antal husstande [tusinder]
5)
Husstandsstørrelse [beboere/husstande]
6)
Disponibel husstandsindkomst [EUR]
7)
Antal passagerkilometer: alle transportformer, dvs. opdelt på vej (biler og busser, adskilt hvis det er muligt), jernbane, luftfart og indenlandsk sejlads (hvor det er relevant) [mio. pkm]
8)
Tonkilometer godstransport: alle transportformer, dog ikke international søfart, dvs. opdelt på vej, jernbane, luftfart og indenlandsk sejlads (indre vandveje og national søfart) [mio. tkm]
9)
Internationale importpriser for olie, gas og kul [EUR/GJ eller EUR/toe] på grundlag af Kommissionens henstillinger
10)
EU ETS-kulstofpris [EUR/emissionskvote] på grundlag af Kommissionens henstillinger
11)
Anslåede vekselkurser for EUR og USD (hvis det er relevant) [EUR/valuta og USD/valuta]
12)
Antal varmegraddage
13)
Antal kølegraddage
14)
Teknologiomkostningsantagelser anvendt ved modelberegning for vigtige relevante teknologier 2. Energibalancer og -indikatorer 2.1. Energiforsyning
1)
Indenlandsk produktion opdelt på brændstoftype (alle energiprodukter, der produceres i betydelige mængder) [ktoe]
2)
Nettoimport opdelt på brændstoftype (herunder elektricitet, opdelt i nettoimport i og uden for Unionen) [ktoe]
3)
Importafhængighed af tredjelande [%]
4)
Vigtige importkilder (lande) til vigtige energibærere (herunder gas og elektricitet)
5)
Indenlandsk bruttoforbrug opdelt på brændstoftype (herunder faste brændstoffer, alle energiprodukter: kul, råolie og olieprodukter, naturgas, atomenergi, elektricitet, udvundet varme, vedvarende energikilder, affald) [ktoe] 2.2. Elektricitet og varme
1)
Bruttoelproduktion [GWh]
2)
Bruttoelproduktion opdelt på brændstoftype (alle energiprodukter) [GWh]
3)
Kraftvarmeproduktionens andel af den samlede el- og varmeproduktion [%]
4)
Elproduktionskapacitet opdelt på kilder, herunder nedlæggelser og nye investeringer [MW]
5)
Varmeproduktion fra termisk elproduktion
6)
Varmeproduktion fra kraftvarmeværker, herunder industriel spildvarme
7)
Grænseoverskridende sammenkoblingskapaciteter for gas og elektricitet [definition af elektricitet i overensstemmelse med udfaldet af de løbende drøftelser på basis af sammenkoblingsmålet på 15 %] samt forventede brugsrater 2.3. Transformationssektoren
1)
Brændselsforbrug til termisk elproduktion (herunder faste brændstoffer, olie og gas) [ktoe]
2)
Brændselsforbrug til andre omdannelsesprocesser [ktoe] 2.4. Energiforbrug
1)
Primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug [ktoe]
2)
Endeligt energiforbrug opdelt på sektor (herunder industri, boliger, service, landbrug og transport (bl.a. opdelt i person- og godstransport, hvis det er muligt)) [ktoe]
3)
Endeligt energiforbrug opdelt på brændsel (alle energiprodukter) [ktoe]
4)
Endeligt ikkeenergimæssigt forbrug [ktoe]
5)
Primær energiintensitet i den overordnede økonomi (primærenergiforbrug pr. BNP) [toe/euro]
6)
Endelig energiintensitet opdelt på sektor (herunder industri, boliger, service og transport (bl.a. opdelt i person- og godstransport, hvis det er muligt)) 2.5. Priser
1)
Elpriser opdelt på sektor (boliger, industri, service)
2)
Nationale priser ved detailsalg af brændstoffer (herunder afgifter, pr. kilde og sektor) [EUR/ktoe] 2.6. Investeringer Investeringsudgifter i energiomdannelsessektoren samt i forsynings-, transmissions- og distributionssektorerne 2.7. Vedvarende energikilder
1)
Endeligt bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder samt den vedvarende energis andel i det endelige bruttoenergiforbrug og opdelt på sektor (elektricitet, opvarmning og køling, transport) og på teknologi
2)
El- og varmeproduktion fra vedvarende energikilder i bygninger; dette skal, hvor det er til rådighed, omfatte disaggregerede data om energi, som fremstilles, forbruges og tilføres nettet via solcellesystemer, solvarmeanlæg, biomasse, varmepumper, geotermiske systemer samt alle andre former for decentraliserede vedvarende energisystemer
3)
Hvor det er relevant, andre nationale forløbskurver, herunder forløbskurver, der er langsigtede eller sektorspecifikke, andelen af fødevarebaserede og avancerede biobrændstoffer, andelen af vedvarende energi inden for fjernvarme samt vedvarende energi, der fremstilles af byer og VE-fællesskaber. 3. Indikatorer vedrørende drivhusgasemissioner og -optag
1)
Drivhusgasemissioner opdelt på politikområde (EU ETS, byrdefordeling og LULUCF)
2)
Drivhusgasemissioner opdelt på IPCC-sektor og gas (hvor det er relevant, opdelt i sektorer omfattet af EU ETS og indsatsfordelingssektorer) [ton CO2-ækvivalenter]
3)
Kulstofintensiteten i den overordnede økonomi [ton CO2-ækvivalenter/BNP]
4)
CO2-emissionsrelaterede indikatorer
a)
Drivhusgasintensiteten i den indenlandske el- og varmeproduktion [ton CO2-ækvivalenter/MWh]
b)
Drivhusgasintensiteten i det endelige energiforbrug opdelt på sektor [ton CO2-ækvivalenter/toe]
5)
Ikke-CO2-emissionsrelaterede indikatorer
a)
Husdyr: malkekvæg [1 000 enheder], kødkvæg [1 000 enheder], får [1 000 enheder], svin [1 000 enheder], fjerkræ [1 000 enheder]
b)
Kvælstof, der hidrører fra anvendelsen af kunstgødning [kt kvælstof]
c)
Kvælstof, der hidrører fra anvendelsen af naturgødning [kt kvælstof]
d)
Kvælstof bundet af kvælstofbindende afgrøder [kt kvælstof]
e)
Kvælstof i rester af tidligere afgrøder, der udbringes på arealer [kt kvælstof]
f)
Område med dyrkede organiske arealer [hektarer]
g)
Dannelse af fast kommunalt affald
h)
Fast kommunalt affald til deponeringsanlæg
i)
Andelen af genvinding af CH4 af den samlede mængde CH4, der dannes på deponeringsanlæg [%]. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|