|
+BILAG IX |
BILAG IX
BILAG IX YDERLIGERE RAPPORTERINGSFORPLIGTELSER Del 1 Yderligere rapporteringsforpligtelser på området for vedvarende energi Medmindre andet er angivet, skal følgende yderligere oplysninger medtages i henhold til artikel 20, litra c):
a)
hvordan systemet med oprindelsesgarantier for elektricitet, gas og opvarmning og køling fra vedvarende energikilder fungerer, niveauerne for udstedelse og annullering af oprindelsesgarantier og det deraf følgende årlige nationale forbrug af vedvarende energi, samt hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre systemets pålidelighed og beskyttelse mod svig
b)
mængder af biobrændstoffer, biogas, vedvarende brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse til transport, genanvendt kulstofbrændsel og vedvarende elektricitet forbrugt i transportsektoren og, hvor det er relevant, deres drivhusgasbesparelser, idet der skelnes mellem brændstoffer fremstillet af forskellige typer fødevare- og foderafgrøder og hver type råmateriale, der er opført i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001
c)
udvikling med hensyn til tilgængelighed, oprindelse og anvendelse af biomasseressourcer til energiformål
d)
ændringer i råvarepriser og arealanvendelse i medlemsstaten forbundet med dens øgede brug af biomasse og andre former for energi fra vedvarende energikilder
e)
den anslåede overskudsproduktion af energi fra vedvarende energikilder, som kan overføres til andre medlemsstater med henblik på at efterkomme artikel 3, stk. 3, i direktiv (EU) 2018/2001 og leve op til de nationale bidrag og forløbskurver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), i denne forordning
f)
hvor det er relevant, den skønnede efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må opfyldes med andre midler end indenlandsk produktion indtil 2030, herunder importerede biomasseråmaterialer
g)
den teknologiske udvikling og udbredelse af biobrændstoffer, der er fremstillet af råmaterialer opført i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001
h)
hvor det er muligt, de anslåede virkninger af produktionen eller anvendelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel for biodiversiteten, vandressourcerne, vandtilgængeligheden og -kvaliteten samt jordbunds- og luftkvaliteten i medlemsstaten
i)
konstaterede tilfælde af svig i leverandørkæden for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel
j)
oplysninger om, hvordan andelen af bionedbrydeligt affald i affald, der anvendes til energiproduktion, er anslået, og hvilke skridt der er taget for at forbedre og verificere sådanne skøn
k)
el- og varmeproduktion fra vedvarende energikilder i bygninger, herunder disaggregerede data om energi, som fremstilles, forbruges og tilføres nettet via solcellesystemer, solvarmeanlæg, biomasse, varmepumper, geotermiske systemer samt alle andre former for decentraliserede vedvarende energisystemer
l)
hvor det er relevant, andelen af vedvarende energi inden for fjernvarme samt vedvarende energi, der fremstilles af byer og VE-fællesskaber
m)
primær forsyning af fast biomasse (i 1 000 m3, bortset fra punkt 1), litra b), nr. iii), der angives i ton)
1)
skovbiomasse til energiproduktion (indenlandsk produktion og import)
a)
primær biomasse, som stammer direkte fra skovbrug, til energiproduktion
i)
hvis det er muligt, grene og trækroner (rapportering er frivillig)
ii)
hvis det er relevant, træstubbe (rapportering er frivillig)
iii)
rundtømmer (opdelt i industrielt rundtømmer og brændetræ)
b)
hvor det er relevant, biprodukter fra skovbrugsindustrien anvendt direkte til energi
i)
hvor det er relevant, bark
ii)
træflis, savsmuld og andre træpartikler
iii)
hvor det er relevant, sortlud og rå tallolie
c)
hvor det er muligt, genbrugstræ anvendt direkte til energiproduktion
d)
forarbejdede skovbaserede brændstoffer fremstillet af råmaterialer og ikke angivet i punkt 1, litra a), b) eller c):
i)
hvor det er relevant, trækul
ii)
træpiller og træbriketter
2)
hvor det er muligt, biomasse fra landbruget til energiproduktion (indenlandsk produktion, import og eksport)
a)
energiafgrøder til elektricitet eller varme (herunder lavskov med kort omdriftstid)
b)
restprodukter fra landbruget til elektricitet eller varme
3)
hvor det er muligt, biomasse fra organisk affald til energiproduktion (indenlandsk produktion, import og eksport)
a)
organisk fraktion af industriaffald
b)
organisk fraktion af kommunalt affald
c)
affaldsslam
n)
endeligt energiforbrug af fast biomasse (mængden af fast biomasse, der anvendes til energiproduktion inden for følgende sektorer):
1)
energisektoren
a)
elektricitet
b)
kraftvarmeproduktion
c)
varme
2)
internt i industrisektoren (forbrug og egenproduktion af elektricitet, kombineret kraftvarme og varme)
3)
direkte endeligt forbrug i boligsektoren
4)
andet Del 2 Yderligere rapporteringsforpligtelser på området for energieffektivitet På området for energieffektivitet skal følgende yderligere oplysninger medtages i henhold til artikel 21, litra c):
a)
større lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige politikker, foranstaltninger, finansieringsforanstaltninger og programmer gennemført i årene X–2 og X–1 (idet X er det år, hvor rapporten skal foreligge) med henblik på at opfylde de i artikel 4, litra b), omhandlede målsætninger, og som har til formål at fremme markederne for energitjenester og forbedre bygningers energimæssige ydeevne, foranstaltninger til udnyttelse af potentialet for energieffektivitet i gas- og elinfrastrukturen og i opvarmning og køling og til forbedring af oplysninger og kvalifikationer samt andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet
b)
den kumulative mængde energibesparelser opnået gennem artikel 7 i direktiv 2012/27/EU i årene X–3 og X–2
c)
mængden af besparelser som følge af politiktiltag, der tager sigte på at mindske energifattigdom, jf. artikel 7, stk. 11, i direktiv 2012/27/EU
d)
hvor det er relevant, mængden af besparelser, der er opnået i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, litra c), i direktiv 2012/27/EU
e)
fremskridt i hver sektor samt årsagerne til, at energiforbruget forblev stabilt eller steg i årene X–3 og X–2 i de endelige energiforbrugende sektorer
f)
samlet etageareal i bygninger med et samlet nettoetageareal på over 250 m2, der ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat, og som den 1. januar i årene X–2 og X–1 ikke opfyldte de krav til energimæssig ydeevne, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU
g)
samlet etageareal i opvarmede og/eller nedkølede bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat, og som blev renoveret i årene X–3 og X–2, jf. artikel 5, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU, eller mængden af energibesparelser i relevante bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen, jf. artikel 5, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU
h)
antallet af energisyn, der blev foretaget i årene X–3 og X–2. Herudover det samlede anslåede antal store virksomheder på deres område, der er omfattet af artikel 8, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU, og antallet af energisyn, der blev foretaget i disse virksomheder i årene X–3 og X–2
i)
den nationale primærenergifaktor for elektricitet og en begrundelse, hvis denne adskiller sig fra den standardkoefficient, der er omhandlet i fodnote 3 i bilag IV til direktiv 2012/27/EU
j)
antallet af og etagearealet i nye og renoverede bygninger, der er næsten energineutrale, i årene X–2 og X–1, jf. artikel 9 i direktiv 2010/31/EU, om nødvendigt på grundlag af statistisk prøvetagning
k)
internetlinket til det websted, hvor listen over eller grænsefladen med leverandører af energitjenester, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra c), i direktiv 2012/27/EU, findes. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|