3. Hvis aftalen foreskriver løbende levering over en periode, er den erhvervsdrivende ansvarlig for manglende overensstemmelse i henhold til artikel 7, 8 og 9, der opstår eller viser sig i hele den periode, i hvilken det digitale indhold eller den digitale tjeneste skal leveres i henhold til aftalen.
Hvis de i artikel 14 fastsatte rettigheder ifølge national ret også eller udelukkende er underlagt en reklamationsfrist, sikrer medlemsstaterne, at en sådan reklamationsfrist tillader forbrugere at gøre brug af de beføjelser, der er fastsat i artikel 14 for enhver manglende overensstemmelse, der opstår eller viser sig i hele den i første afsnit omhandlede periode.