|
+BILAG 1 |
BILAG 1
BILAG 1 KRAV TIL PLANER FOR MODTAGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD Planerne for modtagelse og håndtering af affald skal gælde for alle typer affald fra skibe, som normalt anløber havnen, og udarbejdes under hensyn til havnens størrelse og den type skibe, som anløber den. Planerne for modtagelse og håndtering af affald skal indeholde de følgende elementer:
a)
en vurdering af behovet for modtagefaciliteter i en havn på baggrund af behovet hos de skibe, der normalt anløber havnen
b)
en beskrivelse af havnemodtagefaciliteternes type og kapacitet
c)
en beskrivelse af procedurerne for modtagelse og indsamling af affald fra skibe
d)
en beskrivelse af ordningen for omkostningsdækning
e)
en beskrivelse af proceduren for indberetning af påståede utilstrækkelige modtagefaciliteter i havnen
f)
en beskrivelse af proceduren for løbende høring af havnebrugere, affaldsfirmaer, terminaloperatører samt andre berørte parter og
g)
en oversigt over typen og mængden af affald, der modtages fra skibe og håndteres i faciliteterne. Planerne for modtagelse og håndtering af affald kan også omfatte:
a)
et resumé af relevant national ret samt proceduren og formaliteterne for levering af affald til havnens modtagefaciliteter
b)
en identifikation af et kontaktsted i havnen
c)
en beskrivelse af eventuelt udstyr og eventuelle processer til forbehandling i forbindelse med særlige affaldsstrømme i havnen
d)
en beskrivelse af metoder til registrering af den faktiske brug af modtagefaciliteterne i havnen
e)
en beskrivelse af metoder til registrering af mængderne af afleveret affald fra skibe
f)
en beskrivelse af, hvordan de forskellige affaldsstrømme styres i havnen. Procedurerne for modtagelse, indsamling, oplagring, behandling og bortskaffelse bør i alle henseender være i overensstemmelse med en miljøstyringsordning, som er egnet til gradvis at mindske disse aktiviteters miljøpåvirkning. Procedurerne antages at være i overensstemmelse, hvis de efterkommer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 ( 5 ). 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|