+Artikel 8 Udvidet producentansvar
---+Artikel 8 1.
---+Artikel 8 2.
---+Artikel 8 3.
---+Artikel 8 4.
---+Artikel 8 5.
---+Artikel 8 6.
---+Artikel 8 7.
---+Artikel 8 8.
---+Artikel 8 9.

Artikel 8 Udvidet producentansvar

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 8 1.
Medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes ordninger for udvidet producentansvar for alle engangsplastprodukter opført i del E i bilaget, der markedsføres i medlemsstaten, i henhold til artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF.
Artikel 8 2.

Medlemsstaterne sikrer, at producenterne af engangsplastprodukter opført i afsnit I i del E i bilaget til dette direktiv afholder omkostningerne i henhold til bestemmelserne om det udvidede producentansvar i direktiv 2008/98/EF og 94/62/EF og afholder følgende omkostninger, hvis de ikke allerede indgår:

a) 

omkostningerne ved de oplysningstiltag, der er omhandlet i dette direktivs artikel 10, vedrørende disse produkter

b) 

omkostningerne ved indsamling af affald fra disse produkter, der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer, herunder infrastrukturen og driften heraf, og dets efterfølgende transport og behandling af nævnte affald, og

c) 

omkostningerne ved oprydning af henkastet affald, som forårsages af disse produkter, og den efterfølgende transport og behandling af dette henkastede affald.

Artikel 8 3.

Medlemsstaterne sikrer, at producenterne af engangsplastprodukter opført i afsnit II og III i del E i bilaget som minimum afholder følgende omkostninger:

a) 

omkostningerne ved de oplysningstiltag, der er omhandlet i artikel 10, vedrørende disse produkter

b) 

omkostningerne ved oprydning af henkastet affald forårsaget af disse produkter og dets efterfølgende transport og behandling af dette henkastede affald, og

c) 

omkostningerne ved indsamling og rapportering af data i overensstemmelse med artikel 8a, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/98/EF.

Med henvisning til engangsplastprodukter opført i afsnit III i del E i bilaget til dette direktiv sikrer medlemsstaterne, at producenterne desuden afholder omkostningerne ved indsamling af affald fra disse produkter, der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer, herunder infrastrukturen og driften heraf, og den efterfølgende transport og behandling af nævnte affald. Omkostningerne kan omfatte oprettelse af en specifik infrastruktur for indsamling af affald fra disse produkter såsom passende affaldsbeholdere på steder, hvor der typisk smides affald.

Artikel 8 4.
De omkostninger, der skal afholdes, jf. stk. 2 og 3, må ikke være højere, end hvad der er nødvendigt for, at de tjenester, der er omhandlet deri, kan leveres på en omkostningseffektiv måde, og skal fastsættes på gennemsigtig vis mellem de berørte aktører. Omkostningerne ved oprydning af henkastet affald begrænses til aktiviteter iværksat af de offentlige myndigheder eller på deres vegne. Beregningsmetoden udvikles på en måde, der gør det muligt at fastlægge omkostningerne ved oprydning af henkastet affald på en forholdsmæssig måde. For at minimere de administrative omkostninger kan medlemsstaterne fastsætte finansielle bidrag til oprydning af henkastet affald ved at fastsætte passende flerårige faste beløb.

Kommissionen offentliggør retningslinjer for kriterier i samråd med medlemsstaterne om omkostningerne ved oprydning af henkastet affald, jf. stk. 2 og 3.

Artikel 8 5.
Medlemsstaterne fastlægger nøje alle relevante involverede aktørers roller og ansvarsområder.

Med hensyn til emballage fastsættes disse roller og ansvarsområder i overensstemmelse med direktiv 94/62/EF.

Artikel 8 6.
Hver medlemsstat tillader, at en producent, der er etableret i en anden medlemsstat, men markedsfører produkter på førstnævntes marked, udpeger en juridisk eller fysisk person, der er etableret på dens område, som bemyndiget repræsentant med henblik på opfyldelsen af producentens forpligtelser under ordninger for udvidet producentansvar på dens område.
Artikel 8 7.
Hver medlemsstat sikrer, at en producent, der er etableret på dens område og som sælger engangsplastprodukter, der er opført i del E i bilaget, og fiskeredskaber, der indeholder plast, i en anden medlemsstat, hvor den ikke er etableret, udnævner en bemyndiget repræsentant i den pågældende anden medlemsstat. Den bemyndigede repræsentant er den person, der er ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler denne producent i henhold til dette direktiv på den pågældende anden medlemsstats område.
Artikel 8 8.
Medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes ordninger for udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, og som markedsføres i medlemsstaten i henhold til artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF.

De medlemsstater, der har havområder som defineret i artikel 3, nr. 1, i direktiv 2008/56/EF, fastlægger et nationalt minimumsmål for den årlige indsamling af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, til genanvendelse.

Medlemsstaterne overvåger fiskeredskaber, der indeholder plast, som markedsføres i medlemsstaten, samt indsamlede udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, og rapporterer til Kommissionen i overensstemmelse med dette direktivs artikel 13, stk. 1, med henblik på fastsættelse af bindende kvantitative EU-mål for indsamling.

Artikel 8 9.
Med hensyn til de ordninger for udvidet producentansvar, der er oprettet i henhold til denne artikels stk. 8, sikrer medlemsstaterne, at producenterne af fiskeredskaber, der indeholder plast, afholder omkostningerne ved den særskilte indsamling af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, og som er blevet leveret til passende modtagefaciliteter i havne i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/883 eller til andre tilsvarende indsamlingssystemer, der falder uden for nævnte direktiv, samt omkostningerne ved den efterfølgende transport og behandling. Producenterne skal også afholde omkostningerne ved de i artikel 10 omhandlede oplysningstiltag vedrørende fiskeredskaber, der indeholder plast.

Kravene i dette stykke supplerer de krav, der gælder for affald fra fiskerfartøjer i EU-retten om modtagefaciliteter i havne.

Uden at dette berører de tekniske foranstaltninger, der er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 850/98 ( 5 ), anmoder Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder for cirkulært design af fiskeredskaber for at tilskynde til forberedelse med henblik på genbrug og lette genanvendelse, når redskaberne er udtjente.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav