+Artikel 44 Uafhængige systemoperatører
---+Artikel 44 1.
---+Artikel 44 2.
---+Artikel 44 3.
---+Artikel 44 4.
---+Artikel 44 5.
---+Artikel 44 6.
|
Artikel 44 Uafhængige systemoperatører
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 44 1.
|
Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, kan medlemsstaterne bestemme ikke at anvende artikel 43, stk. 1, og udpege en uafhængig systemoperatør efter forslag fra ejeren af transmissionssystemet. Denne udpegning skal godkendes af Kommissionen.
|
|
Artikel 44 2.
|
Medlemsstaterne kan godkende og udpege en uafhængig systemoperatør, forudsat at:
a)
ansøgeren om operatørstatus har påvist, at han overholder kravene fastsat i artikel 43, stk. 1, litra b), c) og d)
b)
ansøgeren om operatørstatus har påvist, at han råder over de nødvendige finansielle, tekniske, fysiske og menneskelige ressourcer til at varetage opgaverne i artikel 40
c)
ansøgeren om operatørstatus har forpligtet sig til at overholde en tiårig netudviklingsplan, som den regulerende myndighed overvåger
d)
transmissionssystemejeren har påvist sin evne til at opfylde sine forpligtelser efter stk. 5. Med henblik herpå forelægger denne alle udkast til kontraktlige ordninger med den ansøgende operatør og enhver anden relevant enhed, og
e)
ansøgeren om operatørstatus har påvist sin evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2019/943, herunder til at samarbejde med transmissionssystemoperatører på europæisk og regionalt plan.
|
|
Artikel 44 3.
|
Virksomheder, som den nationale regulerende myndighed har certificeret, fordi de opfylder kravene i artikel 53 og nærværende artikels stk. 2, godkendes og udpeges af medlemsstaterne som uafhængige systemoperatører. Certificeringsproceduren i enten dette direktivs artikel 52 og artikel 51 i forordning (EU) 2019/943 eller i dette direktivs artikel 53 finder anvendelse.
|
|
Artikel 44 4.
|
Hver uafhængig systemoperatør er ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang, herunder inddrivelse af gebyrer for netadgang, overbelastningsgebyrer og betalinger inden for rammerne af mekanismen for kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne i overensstemmelse med artikel 49 i forordning (EU) 2019/943, samt for drift, vedligeholdelse og udbygning af transmissionssystemet og for gennem investeringsplanlægning at sikre, at systemet kan opfylde en rimelig efterspørgsel på lang sigt. Under udbygningen af transmissionssystemet er den uafhængige systemoperatør ansvarlig for planlægning (herunder godkendelsesproceduren), anlæggelse og ibrugtagning af det nye infrastrukturanlæg. Under udførelsen af denne opgave optræder den uafhængige systemoperatør som transmissionssystemoperatør i overensstemmelse med denne afdeling. Transmissionssystemejeren må ikke stå som ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang og heller ikke for investeringsplanlægning.
|
|
Artikel 44 5.
|
Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør, skal transmissionssystemejeren:
a)
bistå og samarbejde på alle relevante måder med den uafhængige systemoperatør om udførelsen af dennes opgaver og herunder navnlig stille alle relevante oplysninger til rådighed
b)
finansiere de investeringer, som den uafhængige systemoperatør har truffet afgørelse om, og som er godkendt af den regulerende myndighed, eller samtykke i, at de finansieres af eventuelle interesserede parter, herunder den uafhængige systemoperatør. De relevante finansieringsordninger skal forelægges den regulerende myndighed til godkendelse. Inden denne godkendelse rådfører den regulerende myndighed sig med transmissionssystemejeren og med andre interesserede parter
c)
tilvejebringe midler til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med netaktiverne, bortset fra det ansvar, der vedrører den uafhængige systemoperatørs opgaver, og
d)
tilvejebringe garantier, som letter finansieringen af eventuelle udvidelser af nettet, dog ikke af investeringer, hvor han i medfør af litra b) har givet sit samtykke til, at de finansieres af en interesseret part, herunder den uafhængige systemoperatør.
|
|
Artikel 44 6.
|
Den relevante nationale konkurrencemyndighed tildeles alle relevante beføjelser til i tæt samarbejde med den regulerende myndighed at føre effektivt tilsyn med, at transmissionssystemejeren opfylder sine forpligtelser efter stk. 5.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|