+Artikel 52 Udpegning og certificering af transmissionssystemoperatører
---+Artikel 52 1.
---+Artikel 52 2.
---+Artikel 52 3.
---+Artikel 52 4.
---+Artikel 52 5.
---+Artikel 52 6.
---+Artikel 52 7.
---+Artikel 52 8.

Artikel 52 Udpegning og certificering af transmissionssystemoperatører

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 52 1.
Før en virksomhed godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør, skal den certificeres efter procedurerne i denne artikels stk. 4, 5 og 6 og i artikel 51 i forordning (EU) 2019/943.
Artikel 52 2.
Virksomheder, som den nationale regulerende myndighed har certificeret efter nedenstående certificeringsprocedure, fordi de opfylder kravene i artikel 43, godkendes og udpeges af medlemsstaterne som transmissionssystemoperatører. Udpegning af transmissionssystemoperatører meddeles Kommissionen og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 52 3.
Transmissionssystemoperatører underretter den regulerende myndighed om enhver planlagt transaktion, der kan betyde, at deres overholdelse af kravene i artikel 43 må tages op til fornyet vurdering.
Artikel 52 4.

De regulerende myndigheder overvåger, at transmissionssystemoperatørerne til stadighed opfylder kravene i artikel 43. De indleder en certificeringsprocedure for at sikre overholdelsen:

a) 

når de modtager en underretning fra transmissionssystemoperatøren i medfør af stk. 3

b) 

på eget initiativ, når de har viden om, at en planlagt ændring i rettigheder eller indflydelse over transmissionssystemejere eller transmissionssystemoperatører kan føre til overtrædelse af artikel 43, eller når de har grund til at tro, at der kan være forekommet en sådan overtrædelse, eller

c) 

efter en begrundet anmodning fra Kommissionen.

Artikel 52 5.
De regulerende myndigheder træffer afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør senest fire måneder efter modtagelsen af transmissionssystemoperatørens underretning eller efter datoen for Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt. Den regulerende myndigheds udtrykkelige eller stiltiende afgørelse får først virkning, efter at proceduren i stk. 6 er afsluttet.
Artikel 52 6.
Den regulerende myndighed tilsender straks Kommissionen underretning om den udtrykkelige eller stiltiende afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Kommissionen handler i overensstemmelse med proceduren i artikel 51 i forordning (EU) 2019/943.
Artikel 52 7.
De regulerende myndigheder og Kommissionen kan fra transmissionssystemoperatører og virksomheder, der varetager produktions- eller leveringsopgaver, udbede sig enhver oplysning, der er relevant for varetagelsen af deres opgaver i medfør af denne artikel.
Artikel 52 8.
De regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav