+Artikel 66 Fritagelser
---+Artikel 66 1.
---+Artikel 66 2.
---+Artikel 66 3.
---+Artikel 66 4.
---+Artikel 66 5.
---+Artikel 66 6.
---+Artikel 66 7.
|
Artikel 66 Fritagelser
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 66 1.
|
Medlemsstater, som kan påvise, at der er betydelige problemer forbundet med driften af deres små forbundne systemer og små isolerede systemer, kan anmode Kommissionen om fritagelse fra de relevante bestemmelser i artikel 7 og 8 og i kapitel IV, V og VI. Små isolerede systemer, og Frankrig med henblik på Korsika, kan også anmode om en fritagelse fra artikel 4, 5 og 6. Kommissionen underretter under iagttagelse af kravet om fortrolighed medlemsstaterne om sådanne anmodninger, inden den træffer afgørelse.
|
|
Artikel 66 2.
|
Fritagelser som omhandlet i stk. 1, som Kommissionen har indrømmet, skal være tidsbegrænsede og underlagt betingelser, der tager sigte på øget konkurrence og integration med det indre marked og sikrer, at fritagelserne ikke hindrer overgangen til vedvarende energi, øget fleksibilitet, energilagring, elektromobilitet og fleksibelt elforbrug. For regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, som ikke kan sammenkobles med Unionens elektricitetsmarked, er fritagelsen ikke tidsbegrænset, og den er omfattet af betingelser, der tager sigte på at sikre, at fritagelsen ikke hindrer overgangen til vedvarende energi. Afgørelser om indrømmelse af fritagelser offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
|
|
Artikel 66 3.
|
Artikel 43 finder ikke anvendelse på Cypern, Luxembourg og Malta. Derudover finder artikel 6 og 35 ikke anvendelse på Malta, og artikel 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50 og 52 finder ikke anvendelse på Cypern. Med henblik på artikel 43, stk. 1, litra b), omfatter begrebet »virksomhed, der varetager produktions- eller leveringsopgaver« ikke slutkunder, der varetager produktions- og/eller elektricitetsleveringsopgaver enten direkte eller via en virksomhed, som de øver kontrol over enten individuelt eller i fællesskab, forudsat at slutkunderne, herunder deres andele af den elektricitet, der produceres i kontrollerede virksomheder, i årligt gennemsnit er nettoforbrugere af elektricitet, og forudsat at den økonomiske værdi af den elektricitet, de sælger til tredjeparter, er ubetydelig i forhold til deres andre forretninger.
|
|
Artikel 66 4.
|
Indtil den 1. januar 2025 eller indtil en senere dato, der fastsættes i en afgørelse i henhold til denne artikels stk. 1, finder artikel 5 ikke anvendelse på Cypern og Korsika.
|
|
Artikel 66 5.
|
Artikel 4 finder ikke anvendelse på Malta før den 5. juli 2027. Denne periodekan forlænges i en yderligere periode på højst otte år. Forlængelsen med en yderligere periode fastsættes ved hjælp af en afgørelse i henhold til stk. 1.
|
|
Artikel 66 6.
|
Uanset artikel 40, stk. 4, skal transmissionssystemoperatørerne i Estland, Letland og Litauen kunne benytte sig af balanceydelser, der leveres af indenlandske leverandører af ellagring, transmissionssystemoperatørers tilknyttede virksomheder og andre anlæg, der ejes af transmissionssystemoperatører. Uanset artikel 54, stk. 2, kan Estland, Letland og Litauen tillade, at deres transmissionssystemoperatører og tilknyttede virksomheder ejer, udvikler, forvalter og driver energilageranlæg uden at følge en åben, gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende udbudsprocedure, og kan tillade sådanne energilageranlæg at købe eller sælge elektricitet på balancemarkederne. Undtagelserne i første og andet afsnit finder anvendelse i op til tre år, efter at Estland, Letland og Litauen har tilsluttet sig det kontinentale europæiske synkrone område. Hvis det er nødvendigt for at opretholde forsyningssikkerheden, kan Kommissionen forlænge den oprindelige treårsperiode med højst fem år.
|
|
Artikel 66 7.
|
Uanset artikel 40, stk. 4, og artikel 54, stk. 2, kan Cypern tillade sin transmissionssystemoperatør at eje, udvikle, forvalte og drive energilageranlæg uden at følge en åben, gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende udbudsprocedure. Undtagelsen i første afsnit finder anvendelse, indtil transmissionssystemet i Cypern er tilsluttet andre medlemsstaters transmissionssystemer gennem sammenkobling.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|