1. De certifikater, der er omfattet af denne forordnings artikel 3 eller 4, er underlagt de regler, der gælder for dem i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1139 og de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold dertil eller i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008. Agenturet har de beføjelser, der er fastlagt i forordning (EU) 2018/1139 og i de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning, eller i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008, for så vidt angår enheder, der har deres hjemsted i et tredjeland.